YouTube skal være mere professionel for derved at blive mere attraktiv for annoncører, mener ejeren Google. Derfor indfører YouTube snart betaling for adgang til udvalgte ’kanaler’ på videotjenesten, der kan tilbyde indhold af særlig høj kvalitet.
YouTube er ellers indtil nu udelukkende blevet finansieret af reklameindtægter, men betalingskanalerne kan gå i luften allerede i løbet af andet kvartal i år.
Det skriver britiske Financial Times.
»Vi har længe fastholdt, at forskelligt indhold kræver forskellige betalingsmodeller,« siger en talsperson for YouTube ifølge Financial Times.
Virksomheden har inviteret en lille gruppe indholdsproducenter til at indsende forslag til kanaler, der vil koste mellem en og fem dollars om måneden at få adgang til, og planen er, at YouTube får 45 procent af indtjeningen, mens resten går til producenterne af indholdet, skriver Financial Times.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.