Jeg har aldrig drømt om at blive fastansat. Jeg har heller ikke drømt om at blive freelancer. Jeg har nok altid haft en mere idealistisk og mindre karriereminded tilgang til mit fag. Jeg har altid været fascineret af at skabe indlevelse og engagement i samfundet gennem billeder. Det er i virkeligheden det, der styrer mig. Og det kan jeg som freelancer.

Jeg bor i Ry og arbejder i Midt- og Østjylland. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville tilbage til Jylland, og her er der bare ikke stå store muligheder for en fast stilling som fotograf, så det var oplagt at blive freelancer. Selvfølgelig er der færre opgaver her end i København. Men der er også færre fotografer, så det bekymrede mig egentlig aldrig. Det var vigtigt for mig at komme tilbage ud i naturen. Når jeg engang får børn, vil jeg gerne have, at de vokser op tæt på naturen.

Jeg har tid og frihed til mine egne projekter, og jeg har rigtig meget fleksibilitet i hverdagen. Selvfølgelig bliver det noget andet, når jeg engang får børn. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at fungere. Men i den situation, jeg er i nu, der giver det rigtig god mening.

Det er enormt spændende at starte sin egen virksomhed. Det er virkelig fedt at være sin egen chef. Der er en stolthed i selv at skaffe kunder, selv at vælge opgaver. Alt hvad jeg gør, har jeg valgt til. Nogle opgaver er selvfølgelig federe end andre, men det er altid min egen beslutning. At være selvstændig er mere end en titel. Det er en tilstand. Der er en stolthed forbundet med det.

Da jeg var 22, ville jeg bare gerne rejse jorden rundt og fotografere indianere og undgå kugler i krigszoner. Det er jeg rykket væk fra, for mit liv ser anderledes ud nu. Jeg er blevet mere grounded med årene, og nu betyder det bare mere for mig med en stabil hverdag. Og så er der også en virkelighed, der rammer med regninger, der skal betales. Det første halve år, jeg har været i gang, har gået meget med at skabe et økonomisk fundament, men her efter sommerferien har jeg fokuseret mere på mine egne projekter.

Som selvstændig skal man være meget opsøgende. Der er jo ingen redaktører, der sidder og surfer rundt på nettet og på magisk vis finder min hjemmeside og tænker ”Wauw hvor er han dygtig!”. Så man ringer rundt til en masse mennesker. Det er hårdt at få afslag, men det er tilsvarende fedt at få en masse positive svar.

Jeg er heldig på den måde, at mine udgifter ikke er så store, for det har givet mig en ro og en mulighed for at prioritere opgaver efter, hvad der er spændende, og hvad der giver mening for mig. Selvfølgelig er det nemmere, når man er ung og ikke har børn. Min kæreste og jeg kigger på hus lige nu, og det fylder da. Vi tænker meget over, at vi ikke vil sætte os for dyrt. På langt sigt vil vi gerne være lidt selvforsynende. Have nogle svin rendende rundt. Så spørger jeg mig selv, vil jeg gerne have svin og arbejde så og så meget, eller kan jeg undvære svin og så have mindre pres på i hverdagen.

Min drøm er at finde en måde at forene et liv på landet med min familie og så mine faglige ambitioner på. Jeg vil gerne arbejde bredt med faget fotojournalistik. Hvis jeg skal drømme helt stort, er det noget med at undervise, lave udstillinger og måske lave forlag. Alt muligt. Så længe jeg kan folde mine interesser og kompetencer inden for fotojournalistik ud.

Jeg er ikke bekymret for min fremtid som freelancer, men jeg kan godt være bekymret for branchens fremtid. Når flere og flere fotografer bliver freelancere, betyder det også, at billeder ikke er en del af de redaktionelle diskussioner længere. Det bliver ligesom et add on senere. Det er ærgerligt, synes jeg. Men min egen fremtid har jeg det fint med. Jeg har tillid til det, jeg kan, til den faglighed, jeg har. Jeg tror altid, der vil være en efterspørgsel efter visuel formidling, godt fotografi og storytelling. Ikke nødvendigvis fra dagbladene, men den vil altid være der. Det giver mig en ro.