Du har din frihed, og du kan trække dine udgifter fra i skat. Men du skal selv sørge for at lægge til side til pension, barsel, efteruddannelse, perioder uden opgaver, forsikringer og sygdom. Det er vilkårene for et stigende antal personer i medie- og kommunikationsbranchen, viser tal fra Erhvervsstyrelsens CVR-register.

Siden 2008 er antallet af enkeltmandsvirksomheder fordoblet fra 275 til 524. Oveni skal lægges alle de freelancere, der er selvstændige uden CVR-nummer samt lønmodtagerfreelancere.
Tallene fra CVR omfatter virksomheder inden for udgivelse af aviser og dagblade, produktion af tv-programmer, tv-virksomhed, udgivelse af distrikts- og annonceblade, udgivelse af ugeblade og magasiner og pressebureauer. 

Personerne bag virksomhederne er ikke nødvendigvis DJ-medlemmer, men udviklingen stemmer overens med tallene i Dansk Journalistforbund, siger faglig konsulent Kirstine Baloti.
»Vi kan se det i indkomststatistikken. 20 procent af vores medlemmer er freelancere, og udviklingen går i retning af færre lønmodtager-freelancere og flere selvstændige,« siger hun.
Især freelancere, der både er momsregistrerede og lønmodtagere, er i stigning, forklarer Kirstine Baloti. 

De såkaldte kombinatører udgør 43 procent af DJ's freelancere. Det er samtidig den gruppe, der i dag står svagest lovgivningsmæssigt, fordi systemet ved ledighed, sygdom og barsel kun vil se på den ene type af indtægt, når deres dagpenge skal udregnes, fortæller Kirstine Baloti.
»Hvis du skal på barsel, skal systemet tjekke, at du har arbejdet nok til at kunne få støtte. De starter med at dele din indkomst op i A og B, og så tæller kun den ene bunke med,« forklarer hun.

Kirstine Baloti mener, at udviklingen med flere selvstændige bliver drevet frem af, at freelancearbejde for mange medlemmer er den eneste mulighed for beskæftigelse under krisen.
»Det er en måde at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.«
Der er ifølge Kirstine Baloti også et mønster, hvor arbejdsgivere efter fyringsrunder ansætter freelancere, fordi de opdager, at de har skåret for dybt.
»I nogle tilfælde kan vi se, at det er de samme folk, som blev fyret i sparerunden. Nu er de tilbage og arbejder nogle gange på fuld tid for de samme arbejdsgivere,« forklarer hun.
Selv om den konstruktion set med DJ's øjne er en omgåelse af både funktionærlov og en eventuel overenskomst, er det svært at føre sager på vegne af medlemmerne – netop fordi de er freelancere og afhængige af deres kunder.
»Det betyder, at lysten til at holde på sin ret er meget lille,« siger Kirstine Baloti.

For arbejdsgiverne er fordelen, at de kun skal betale for de timer, de vælger at købe. Og freelancerne har ikke noget opsigelsesvarsel, forklarer Kirstine Baloti, der siger, at freelancetilværelsen passer bedst til medlemmer, der har råd til at sige nej til opgaver, og som tænder på det forretningsmæssige.
Samtidig afspejler udviklingen også, at freelancere, der løser kommunikationsopgaver, er nødt til at være momsregistreret. Det er ikke nok at være lønmodtagerfreelancer, selv om de også laver journalistik.
»Desuden forudsætter mange arbejdsgivere, at man sender en faktura, ellers gider de ikke samarbejde.«