I det nye udkast til presseetiske regler skal kilder have ”en rimelig tid” til at svare på oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende. Men hvad er ”en rimelig tid”? Ifølge seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, afhænger det af den konkrete sag.

»Rimelig tid kan godt være 1-2 timer, især hvis det er medievante personer, der kan forvente at være i mediernes søgelys. Hvis det ikke er medievante kilder, må man give lidt mere snor,« siger Lars Bennike til journalisten.dk.

Han siger, at hvis historien er i omløb, kan reaktionstiden være kortere.
»Så må de pågældende mennesker være bekendt med, at historien er fremme, medmindre de er bortrejst,« forklarer Lars Bennike.

I udkastet står der, at det ikke er nok at lægge en telefonbesked lige før publiceringen af en historie, som der har været arbejdet med længe, uden at give rimelig tid til, at der kan svares.

Hvad vil du sige til de netjournalister, der vil opleve 1-2 timer som meget lang tid?

»Hvis det er en historie med belastende oplysninger, skal man forelægge og vente mindst en time. Det er jo også belastende at blive udsat for en fejlagtig påstand, som man ikke har fået lov til at svare på,« fortæller han.

Copy-paste er ikke nok

Han siger, at udkastet til presseetiske regler ligger på linje med de ændringer, TV 2 selv er på vej med for netjournalistik – nemlig at parter skal have mulighed for at svare på krænkende oplysninger, før de offentliggøres. Det gælder også, når TV 2 citerer andre medier.
»Man skal selv kontrollere, at de oplysninger, man bringer, er rigtige. Det er ikke nok at copy-paste,« siger Lars Bennike.

Han understreger, at det kun gælder netartikler, hvor informationerne kan være krænkende eller belastende.

»Hvis det bare er almindelig kritik, og den er faktuelt korrekt, skal man ikke forelægge den, hvis det allerede er ude i et andet medie,« siger Lars Bennike.

Få firkantede situationer

De presseetiske regler skal diskuteres på DJ's delegeretmøde, hvor et udkast om etik for kommunikatører også er til debat. De kommunikationsetiske regler er blevet kritiseret for at være for vage i formuleringerne. Spørgsmålet er, om de presseetiske regler er mere præcise. Der står for eksempel, at ved formidling af billedmateriale, herunder amatørbilleder, skal der vises ”hensynsfuldhed og takt”.

»Alle etiske retningslinjer er lidt vagt formuleret. De skal bruges til situationer, hvor man har behov for at gøre sig nogle ekstra overvejelser, før man trykker på knappen. Men de kan ikke bruges til at sige præcist, hvad man må og ikke må. Det er en rettesnor, ikke lovgivning, og de færreste situationer er helt firkantede,« mener Lars Bennike.

Han hilser reglerne for afindeksering af artikler på nettet velkommen. Det samme gælder regler for brug af skjult kamera, der nu nævnes direkte i de presseetiske regler for første gang.

Børn skal kunne komme til orde

Han mener til gengæld, at udkastet lægger for store begrænsninger på børns ytringsfrihed. Der står i de nye regler, at ”ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor”. Men nogle gange tjener det barnets tarv at komme til orde, selv om forældrene modsætter sig, siger Lars Bennike. 

For eksempel bragte TV 2 i 2010 et program med en videoafhøring lavet af politiet med et barn i en sag, hvor forældrene var anklaget for vold. Barnets stemme var forvrænget og ansigtet maskeret. Alligevel mente Pressenævnet, at det var en overtrædelse af de presseetiske regler.
»Forældre, der er anklaget for vold, vil aldrig give samtykke. Så i de tilfælde må hensynet til barnets tarv veje tungt.«