”Vi skal have flere og bedre overenskomster. Og jeg synes, vi skal styrke den faglige afdeling i DJ.”

Sådan lyder Anders Stoffers vigtigste mærkesag til delegeretmødet i Dansk Journalistforbund (DJ) 28.-29. april.

Her skal der stemmes om forbundets næste hovedbestyrelse. Og Anders Stoffer, der til daglig er journalist på Ekstra Bladet, er blandt kandidaterne.

”Det handler om at sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og arbejdsforhold og sørge for, at DJ er en fagforening. Vi skal have tilpasset arbejdsforholdene til den virkelighed, at vi skal arbejde længere, inden vi går på pension. Vi skal specielt gøre noget for de yngre kræfter,” mener Anders Stoffer.

”DJ skal være mere markant i sine krav til overenskomster. Jeg plejer at sige, at ethvert DJ-medlem skal kunne vågne om natten og fortælle, hvad DJ arbejder for,” siger han.

Hvor skal pengene komme fra?

Anders Stoffer vil styrke forbundets faglige afdeling, hvor blandt andre forhandlingsteamet hører til. Han ønsker også at øge bemandingen. Journalisten spørger ham efterfølgende på mail, hvor pengene skulle komme fra.

Han svarer, at han også har som mærkesag, ”at kontingentkronerne skal kunne betale driften i DJ”.

”Formuen skal bruges fornuftigt, så muligheden for at ansætte nye medarbejdere i bundter går ikke,” skriver han og fortsætter:

”Pt. kan vi kun styrke rådgivningsarbejdet ved at ændre organisationen og sørge for, at eksempelvis forhandlingsteamet bruger deres arbejdstid på de vigtigste opgaver. Alternativt må den kommende direktør se på, om DJ bruger ressourcerne rigtigt. Der tror jeg, at der er noget at hente.”

Skal ”markedsføre” krav

Det er ikke kun om forhandlingsbordene, der skal skrues op for overenskomst-blusset, mener Anders Stoffer.

”DJ skal blive meget bedre til at markedsføre vores krav og det arbejde, vi allerede har sat i gang i forhold til overenskomster. Det skal planlægges på hjemmesiden, så folk ved, at DJ kæmper for 16 ugers betalt forældreorlov til begge forældrene. Og så alle ved, at DJ kæmper for en bedre pensionsordning for vores medlemmer,” siger han.

Han mener, han har forudsætningerne for at styrke overenskomstområdet på grund af sin tid som tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet – en post, han bestred, indtil han trak sig i oktober sidste år.

”Jeg har fået en masse erfaring med, hvordan det foregår i praksis med overenskomstforhandlinger. Det er det, jeg prøver at omsætte til politik,” siger han.

Bestyrtet over ny lønstatistik

Journalisten spørger Anders Stoffer, hvad han ser som den vigtigste drøftelse i hovedbestyrelsen siden sidste delegeretmøde. Han nævner den nye lønstatistik.

Kort fortalt har forbundet i mange år indsamlet lønoplysninger systematisk ved hjælp af arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Men da GDPR – EU’s nye persondataforordning – blev aktiveret sidste år, gik forbundet om til frivillig indsamling. 

Anders Stoffer mener, den gamle lønstatistik skal tilbage.

”Det er bydende nødvendigt, at vi bibeholder den gode lønstatistik, der har kendetegnet DJ i mange, mange år: Den strukturerede lønstatistik, der er baseret på, at stort set alle overenskomstansatte medlemmer får afleveret lønoplysninger igennem tillidsrepræsentanten, så vi har noget at sammenligne med,” siger han.

Efter debat om emnet er forbundet i gang med at undersøge, om den gamle lønstatistik kan komme tilbage på lovlig vis.

”Jeg mener, at der er hjemmel i lovgivningen for, at vi kan lave lønstatistikken på den måde, vi plejer,” siger Anders Stoffer.

Vil stoppe K-debat

Journalisten taler ikke kun med årets kandidater om deres mærkesager. Vi spørger også ind til debatter, der præger forbundet for tiden. For eksempel debatten om, hvordan forbundet bliver bedre til at fastholde og tiltrække kommunikatører.

”Vi skal væk fra de der diskussioner om journalister kontra kommunikatører. Det tror jeg er med til, at nogle kommunikatører vælger nogle af de andre muligheder for at organisere sig,” siger Anders Stoffer og uddyber:

”Jeg synes ikke, det ser så godt ud, at man diskuterer i medierne.”

Samtidig mener han, at forbundet ”skal være meget bedre til at dyrke forskellighederne”. Og det bekymrer ham, at det – ude i medievirkeligheden – bliver sværere at skelne mellem journalistik og kommunikation.

”Det er nærmest umuligt, når for eksempel organisationer og foreninger og alle mulige andre kører kommunikationskampagner på internettet eller via sociale medier, som utroligt meget ligner de medier, der er dækket af Pressenævnet,” siger han.

”Det er en jungle for forbrugerne, og DJ skal tale for, at standen fremstår som troværdig,” mener han.

Skal DJ have nyt navn?

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen mener, at forbundet skal have et nyt navn for bedre at omfavne kommunikatører. Og til delegeretmødet bliver der fremsat et forslag om at starte en proces, der skal føre til et nyt navn.

Anders Stoffer er ikke afvisende, men siger:

”Jeg synes, sagen er det vigtigste – og ikke navnet.”

Studerende skal lære at freelance

Arbejdsgruppen Fagenes Fremtid fremlagde i marts fire rapporter, der kortlægger en række trends i medie- og kommunikationsbranchen. Rapporterne kredser blandt andet om det fænomen, at flere og flere af forbundets medlemmer er freelancere, selvstændige og løst ansatte.

Anders Stoffer mener, at trenden blandt andet kan takles på følgende måder:

– Indtægtsgrundlaget på 18.380 kroner om måneden for at blive medlem af forbundet skal fjernes.

– Bedre muligheder for efteruddannelse for freelancere og selvstændige.

– Optaget på journalistuddannelserne skal analyseres: ”Det kan være, der er for mange, der bliver uddannet lige nu,” siger han.

– Studerende skal forberedes på at være freelancere og selvstændige.

Fotografer skal lære at skrive

I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en ikke-repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forbundets medlemmer. Her er to af tre visuelle medlemmer meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”

Anders Stoffer forstår bekymringen, fordi fagene – som han siger det – ”smelter mere og mere sammen”. Løsningen er at sikre, at de visuelle medlemmer får en bredere palet af færdigheder, mener han.

”Man skal kunne mere end én opgave i dag, hvis man skal begå sig på medierne. Og DJ skal understøtte, at for eksempel fotograferne bliver bedre til at skrive og fortælle med ord,” siger han.

Enig i struktur-forenkling

Til det kommende delegeretmøde er Anders Stoffer medafsender på et forslag om, at kredsene fremover ikke længere skal vælge delegerede – og at valget kun skal ske i medarbejderforeninger og specialgrupper.

Han bakker op om forslaget, fordi han ikke mener, kredsene er gode nok til at samle delegerede til delegeretmødet. En problemstilling, blandt andre næstformand Tine Johansen også har fremhævet over for Journalisten.

Hvad kan vi lære af krænkelsessagen?

Journalisten spørger også Anders Stoffer, hvad han ser som den vigtigste læring fra den krænkelsessag, der ramte forbundet i november 2017, og som senere førte til en større omstrukturering.

”Jeg har tænkt meget over det spørgsmål. Jeg synes, det er vigtigt, at administrationen i DJ fungerer og er professionel. Det er virkelig, virkelig, virkelig vigtigt,” siger han.

Han er glad for de forandringer, sagen afstedkom. Nemlig at forbundet og a-kassen AJKS fremover skal have to forskellige direktører i stedet for – som tidligere – én direktør. Og at der er blevet ansat et nyt lag af mellemledere.

”Man har taget konsekvensen af, at hvis det her skal fungere effektivt, så skal vi have en anden organisering. Det er utroligt vigtigt, at hovedbestyrelsen har tillid til den måde, det bliver administreret på,” mener Anders Stoffer.

Tager tid at komme ind i

Trods svære sager beskriver Anders Stoffer de seneste to år i hovedbestyrelsen som ”en god oplevelse”. Men det har taget tid at komme ind i den komplekse struktur.

”Det tager tid at komme ind i HB-arbejdet og lære mekanismerne at kende – med alle de parter, der har interesse i det. Jeg synes, jeg er blevet god til det, men der er stadig meget at lære,” siger han.