Verdens vigtigste fest

Roskilde Festival åbner portene for 2.000 danske journalister på arbejde. Det er dobbelt så mange, som hele verden leverer til verdens største festival, Glastonbury. Proportionsforvrængning og journalistisk personalefest, lyder kritikken. Redaktørerne forsvarer sig med høje læser- og seertal.
17.06.2009 · 08:14

Roskilde Festival åbner portene for 2.000 danske journalister på arbejde. Det er dobbelt så mange, som hele verden leverer til verdens største festival, Glastonbury. Proportionsforvrængning og journalistisk personalefest, lyder kritikken. Redaktørerne forsvarer sig med høje læser- og seertal.

VERDENSKLASSE. Roskilde Festival har omkring 80.000 betalende gæster hvert år. Og 2.000 danske journalister, der er akkrediteret, har adgang til mediebyen og er på arbejde. End ikke verdens største udendørsfestival, engelske Glastonbury, kan konkurrere på pressefolk - med langt over 100.000 betalende gæster har de kun 1.000 journalister på arbejde fra hele verden. Men Roskilde Festival får også flere ansøgninger fra pressen.
Dyrskuepladsen bliver til en slagmark, hvor dagbladene konkurrerer benhårdt om først, bedst og mest. De opruster igen i år, for det handler om at erobre festivalen.
»Det er vanvittigt. Der er noget helt galt med vores prioriteringer i dansk presse, og Roskilde har jo udviklet sig til en journalistisk folkefest,« siger Lene Rimestad, der underviser på Syddansk Universitet i journalistik og nyhedskriterier.

JEG LØBER, alt hvad remmer og tøj kan holde. Eftermiddagssolen skinner i støvet foran Orange Scene, og Roskilde Festival 2008 er lige blevet spillet i gang af færøske Teitur. Nu er koncerten slut, og jeg er langtfra den eneste, der spæner fra scenekanten mod den forjættede port ind til mediebyen. Anmeldere og reportere skal ind og sprøjte oplevelsen ud på nettet; jeg skal undersøge en tese. I mediebyen er der adgang til computere og internet. Jeg sætter mig og surfer lynhurtigt netaviserne igennem. Lige dér på Ekstrabladet.dk ligger den: "Fejlplaceret Teitur" hedder anmeldelsen, der allerede er på nettet. Hos Politiken.dk ligger en stemningsreportage fra koncerten. At dømme efter tidsangivelsen er den lagt på midt under koncerten. En halv time efter er den også fulgt op af en anmeldelse, "Færøsk sirenesang blegnede i solen". Cirka samtidig er de andre dagblade ude med deres anmeldelser. Kapløbet er skudt i gang med et brag.

DET VAR HENRIK QUEITSCH, der havde anmeldt koncerten for Ekstra Bladet, omkring 10 minutter efter den var slut. Han afslører, at han også løb tilbage til mediebyen, men anmelderen fik et forspring.
»Det er meget muligt, at jeg er gået 10 minutter før fra koncerten. Det stod helt klart, at Teitur ikke passede til Orange Scene, og så behøvede jeg ikke høre samtlige ekstranumre. Det skal gå stærkt. Generelt står jeg og skriver anmeldelsen mentalt, imens musikken spiller, og så løber jeg over og skriver,« siger han.
Der er benhård konkurrence mellem dagbladene på Roskilde Festival. Det handler både om at være først, at være bedst og at have mest - så der hele tiden er noget nyt på nettet, når læserne kigger forbi. Og dem er der mange af, læserne. Der er masser af iskolde reklamekroner i at dække Roskilde Festival. Én ting er nichemedierne: Musikbladet Gaffa oplever en læsereksplo- sion mandagen efter festivalen, fordi alle gæsterne er kommet hjem og skal læse anmeldelserne. Men også hos dagbladene er der masser af læsere til Roskilde-stoffet.
»Alle ved, hvordan et Roskilde-armbånd ser ud. Enten har du selv været der, eller også kender du nogen, der har. Det spænder simpelthen så bredt,« siger Martin Finnedal, redaktør på Politikens storbytillæg på nettet, Ibyen.dk.
Det er dem, der står i spidsen for festivaldækningen, og Ibyen.dk har årets højeste læsertal under Roskilde Festival.

DET HANDLER OM AT EROBRE en event, fortæller redaktørerne. Ligesom med så mange andre kulturbegivenheder skal man gøre det klokkeklart for læseren, hvor de skal gå hen for at få alt at vide. Men hvem vinder den mediekrig?
Journalisten har undersøgt dagbladenes kapløb under sidste års festival ved at tælle op, tegne søjler og bladre gennem hundreder af artikler på papir og net. Vi har lavet en optælling af, hvor mange artikler om festivalen dagbladene offentliggjorde i dagene før, under og efter. Det er det, der på nettet kan kaldes "flow". Der skal hele tiden være nye artikler eller indlæg til læserne, så de vender tilbage tit.
På nettet er der én suveræn vinder: Politiken.dk. I løbet af de tre uger har de lagt 104 forskellige artikler på nettet. Vi vender tilbage til Martin Finnedal fra Ibyen.dk, der stod i spidsen for dækningen sidste år og gør det igen i år.
»Det kommer egentlig ikke bag på mig,« siger han og smiler.
Han ville heller ikke være en god bagmand, hvis han ikke havde en anelse om, at Politiken ville vinde. Andenpladsen på kvantitet er delt mellem Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, hver med 58 artikler i samme periode.
»Ibyen.dk skal være som at være der selv. Vi skriver jo ikke til dem på festivalen, men til alle de andre. På nettet går vi langt ned under bagatelgrænsen i den trykte avis. For eksempel skrev vi under regnskyllet i 2007 nyheden om, at der var to timers ventetid på en taxa. Den fik virkelig mange læsere, fordi forældre og venner derhjemme læste det og ringede ud på festivalen,« siger han.
Ibyen.dk skød temasitet om Roskilde Festival 2009 i gang i april, og Martin Finnedal er i gang med at samle sit hold på 20 mand rundt omkring i huset. Men selv om de sidder på laurbærrene, vil Politiken opruste i år: De lukker 80.000 potentielle journalister og fotografer indenfor ved at stille en gratis netcafé op på pladsen, hvor gæsterne kan uploade anmeldelser og fotos.
Ekstra Bladet var dem, der havde flest artikler på tryk, og de vandt også Journalistens tjek af, hvor hurtigt anmeldelserne kom på nettet. Vi kiggede ikke kun på åbningskoncerten, men også på fire andre udvalgte koncerter, spredt over hele festivalen og hele døgnet. Resultatet er tæt mellem Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, men tabloiden vandt. Her er en vinder, der ikke lægger skjul på sin begejstring. Rune Melchior Sjørvad, redaktionschef og ansvarlig for Roskilde-dækningen i år:
»Wauw, det er da fedt. Det er præcis den strategi, vi har valgt, og i år opruster vi igen. Vi vil lave live-tv for første gang, og så sender vi 13 mand af sted. Som jeg ser det, er Ekstra Bladet det eneste tabloidmedie, der går op i Roskilde Festival.«
Hos konkurrenten B.T. er de ikke uenige. Som det eneste landsdækkende dagblad har de tidligere opprioriteret Skanderborg Festival, fordi familiemusik og bøgetræer passede bedre til deres læsere. Men nu kaster B.T. sig også helhjertet ind i krigen om Roskilde.
»Roskilde Festival kan sagtens passe til vores målgruppe, hvis vi skriver det rigtigt. Færre anmeldelser og en masse oplevelser og skæve historier. Det er en kamp ligesom alle andre, og som vi vil vinde - det er klart,« siger Jakob Lundsteen, underholdningsredaktør på B.T.
»Vi hilser al konkurrence velkommen,« svarer Rune Melchior Sjørvad.
Der er ingen dagblade, der nedruster i 2009.
Heller ikke selv om der for første gang nogensinde er kommet et gebyr på at være akkrediteret journalist. 400 kroner. Roskilde Festival er nemlig bange for, at der skal gå for meget personalefest i mediebyen.
»Det er ikke, fordi der vælter masser af journalister ind på festivalen og drikker bajere. Om ikke andet, så netværker de. Men vi bliver nødt til at vælge, hvor fluekneppende vi vil være i at tjekke, hvad journalisterne producerer, og så vil vi hellere prøve med det her gebyr,« siger Niels Bjerrum, der leder festivalens information og marketing og holder øje med pressen.

DE KORTE HVIDE STAKITTER mellem stande, boder og barer giver mediebyen et touch af parcelhuskvarter. Det ligner også lidt et cirkus med en lille plet græs i midten og en masse mennesker med solbriller og kolde øl, der sidder og kigger. Bandet Veto er midt i et interview. Rocklegenden Nick Cave spadserer forbi. Græsset er grønnere herinde, og badefaciliteterne er bedre.
Jeg støder på mange kolleger: »Er du så her for at arbejde eller ... ?« spørger vi altid. Alle siger ja, nogle smiler imens. Jeg tænker på, at hvis alle var medlemmer af DJ, var det hvert syvende medlem, der var her. Fagfestival, go home. Skal man være forarget over det?
Ikke hvis man spørger på de danske redaktioner. Alle siger, at der lusker brodne kar rundt i mediebyen, men at deres egen dækning handler om væsentlighed og målgrupper.
»Det her er Danmarks største kulturbegivenhed, og vores dækning er i hvert fald berettiget,« siger Martin Finnedal fra Politiken.
»Der sker en masse ting inden for de emner, vi og vores læsere synes er sjove. Det kan være druk, løssluppenhed, nøgenhed, skøre, sjove og skæve sager. Der findes ikke et mere skørt og sjovt sted end Roskilde Festival, så det er et 'match made in Heaven',« siger Rune Melchior Sjørvad, Ekstra Bladet.
»Det lyder måske lidt højpandet, men Roskilde Festival handler om at træde ind i de voksnes rækker, og der sidder også en masse bekymrede forældre eller søskende derude og følger med. Derudover er vi forpligtede på DR til at være bærere af dansk musik,« siger Ann Lykke Davidsen, musikredaktør på DR Medier.
DR sender omkring 150 mand af sted til at dække festivalen på både radio, tv og net.
»Det lyder meget voldsomt, men det ville aldrig ske, hvis vi var i april eller november,« siger Flemming Rose, kulturredaktør på Jyllands-
Posten.

MEN DER ER OGSÅ EN ANDEN forklaring på, at pressen dækker Roskilde Festival så massivt. Os selv, altså journalisterne. Selv om vi ikke går og taler om det, er det også et nyhedskriterium for os, om vi selv interesserer os for noget eller ej. Det viser ph.d.-afhandlingen "En nyhed er en nyhed" af adjunkt på Københavns Universitet Gitte Gravengaard, som er blevet lavet ud fra observationer på en række danske nyhedsredaktioner.
Lektor Troels Østergaard, der underviser i kulturjournalistik og målgrupper på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, forklarer, at festivalen simpelthen matcher journalisternes smag.
»Roskilde Festival er en meget intellektuel
festival med en eller to undtagelser i programmet hvert år. På den måde appellerer den også til journalister, især kulturjournalisterne, som privatpersoner, fordi mange af dem er kulturbevidste musikforbrugere. Det betyder nogle gange en skævvridning, fordi journalisterne gerne vil dække det, de interesserer sig for,« siger han.
Lektor Lene Rimestad er helt enig, og hun afviser redaktørernes ord om, at Roskilde Festival bliver dækket så massivt, fordi den er væsentlig.
»Argumentet om læsertal kan jeg godt forstå, men det handler helt klart om, at journalisterne selv synes, det er interessant at være på festivalen. Jeg har stor forståelse for, at folk gerne vil feste, men så må de gøre det i ferien. Vi har lige overstået et EU-valg, der var fuldstændig overset, og så er Roskilde-dækningen altså proportionsforvrængning af værste karat,« siger hun.
Men den vurdering møder modstand. Mette Terkelsen er kulturredaktør på Berlingske Tidende, ansvarlig for avisens dækning af Roskilde Festival og tidligere leder af journalistuddannelsen på RUC.
»Hvis man kun tager ud til de ting, man selv kan lide, så er det uprofessionelt. Det hverken tror eller håber jeg på, at nogen gør,« siger hun.•

 

DAGBLADENES
ROSKILDE-KAPLØB

Journalisten har undersøgt, hvilket dagblad der skrev flest artikler om Roskilde Festival 2008.

PÅ TRYK
44 Ekstra Bladet
34 Politiken
33 Berlingske Tidende
28 B.T.
22 Jyllands-Posten
17 Information

PÅ NET*
102 Politiken.dk
58 JP.dk
58 Berlingske.dk
55 Ekstrabladet.dk
17 Information.dk

SÅDAN GJORDE VI
Journalisten har undersøgt dagbladenes dækning af Roskilde Festival 2008 fra den 22.6. til den 11.7., via de trykte aviser, netaviserne og Infomedia. Samtlige artikler er blevet læst igennem. Den samme artikel kan optræde både på tryk og på net. Optryk af telegrammer er talt med, billedtekster og debatindlæg er ikke talt med. Politiken.dk er inkl. iByen.dk. JP.dk er inkl. Kpn.dk og Epn.dk. Berlingske.dk er inkl. Business.dk.

*Infomedia har ikke pålidelige tal for B.T.'s netdækning.

Magasin: 

Kommentar

18/06/2009 - 01:03

poul erik jessen

Kan det siges tydeligere? En flok højtbetalte snyltere som slås om kadavere. Mediearbejdere er det - og der er langt til noget der blot lugter af journalistik.

18/06/2009 - 14:51

Kurt Baagø

Endelig, endelig kritisk journalistik om Roskilde Festivallen...som nok ikke mediemæssigt var sluppet så nådigt fra den tragiske ulykke i 2000, hvis ikke det havde været for alle de journalister og mediehuse, der er embedded med foretagendet.

19/06/2009 - 13:39

Peter Elsnab

2000 danske journalister? Det er ganske enkelt forkert. En simpel opringning til festivalen fortæller da også noget andet. Et gæt er, at vi lander på måske 1000 akkrediterede JOURNALISTER.

Her er forklaringen:

Der er ca. 2000 danske mediefolk akkrediteret.

Heraf er ca. 2/3 akkrediterede og 1/3 er såkaldte ombyttere, der lige så vel kan gå til kærester, mænd, hustruer, fætre, kusiner eller venner som til JOURNALISTER.

I tallet 2000 finder man også kabelslæbere, sælgere, marketingfolk og alle mulige andre der er akkrediteret for de danske MEDIER, så derfor er mit bud, at tallet nærmere er 1000 danske JOURNALISTER.

 Og en lille kommentar til sammenligningen med Glastonbury:

Roskilde Festival er ikke på samme måde som hverken Glastonury eller stort set alle andre musikfestivaler en kommerciel festival, men en festival med et både humanitært og kulturelt formål.

Det giver nogle andre betingelser, og Roskilde Festival har jo bevidst dyrket for eksempel at give adgang til mange små undergrundsmedier, studenterradioer osv., samt både lokale og regionale medier, der dækker festivalen ud fra netop lokale og regionale vinkler - fx. det nordjyske band, der skrives om i Nordjyske. 

 Hvad man så kan bruge de oplysninger til, er op til en selv, men ellers tak for en - om ikke andet så i hvert fald - interessant artikel.

19/06/2009 - 16:54

Andreas Marckmann

@ Peter Elsnab.

Tak for din kommentar. Vi har naturligvis været i kontakt med Roskilde Festival flere gange i forbindelse med denne artikel, og de har bekræftet de tal, vi angiver i artiklen. Noget af det første, vi gjorde, var at forholde Roskilde Festival tallene fra en Politiken-artikel sidste år - 6000 medieakkrediteringer i alt.

Ifølge festivalen var det tal lidt for højt. Det er svært at komme med præcise tal for festivalen, men den presseakkrediteringsansvarlige har over for os angivet, at tallet 2000 cirka var dækkende for antallet af danske akkrediterede journaliste, og nogle færre udenlandske.

Vi har netop været i kontakt med ham igen, samt talsmand Esben Danielsen, for at dobbelttjekke. Sidstnævnte understreger, at Journalistens tal er korrekte, baseret på en dugfrisk optælling lavet i dag.

Bedste hilsner,

Andreas Marckmann Andreassen

og Jakob Elkjær, redaktør på Journalisten

19/06/2009 - 20:23

Peter Elsnab

Det er meget pudsigt.

Jeg har også ovennævnte tal på 2000 akkrediterede fra danske medier - inklusive 'ombytterne' og alle dem, der ikke er journalister - fra Esben Danielsen her i eftermiddags ...

 

Seneste nyheder

27.07.2016 · 16:11

Korrespondent: Tyrkiet dæmoniserer journalister

Rasmus Barlag
27.07.2016 · 14:11

Anti doping-direktør: TV 2 er ukritiske over for Bjarne Riis

Kerstin Bruun-Hansen
27.07.2016 · 09:05

»Man akademiserer et håndværksfag i en grad, som er forkert«

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Radio 24syv søger politisk reporter

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 20.08

Brand Movers søger content marketing-manager

Brand Movers
Ansøgningsfrist: 15.08

Seniorpressekonsulent til Nykredit

Nykredit
Ansøgningsfrist: 04.08

Digital redaktør til ny borgerportal om psykologi

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 10.08

BEDRE PSYKIATRI søger dynamisk pressechef

BEDRE PSYKIATRI
Ansøgningsfrist: 10.08

Skaber af debatter og kulturel aktivitet

Varde Bibliotek
Ansøgningsfrist: 17.08

Erfaren pressemedarbejder søges

Køge Kommune
Ansøgningsfrist: 11.08

Social media manager og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 10.08

DJ søger medarbejder til salg og markedsføring

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 12.08

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08