search

At skrive til de stive

Roskilde Festivals egen avis har lige så mange læsere som en mellemstor dansk regionalavis. I modsætning til resten af avisbranchen har den fat i de unge læsere. Journalisten tog i praktik for at lære at skrive til de stive.

Roskilde Festivals egen avis har lige så mange læsere som en mellemstor dansk regionalavis. I modsætning til resten af avisbranchen har den fat i de unge læsere. Journalisten tog i praktik for at lære at skrive til de stive.

FESTIVALAVIS. Der står 'SKØGE' skrevet spejlvendt i panden på fotografen, jeg skal på opgave med, og redaktøren står i redaktionslokalet og lægger makeup to minutter i redaktionsmøde.

»Folk møder ind med tømmermænd og lugter af sex. Men jeg ved, det er dygtige og veluddannede folk, der kan løfte opgaven alligevel. Og det er ok, at vi er ligesom dem, vi skriver til og om,« siger Isabella Hundt Røhmann, der er redaktør på Orange Press og til daglig er i gang med sit speciale på journalistuddannelsen på SDU.

Orange Press udkommer hver dag hele festivalen igennem. Konceptet bag avisen er et opgør med klassisk journalistik og traditionelle nyhedskriterier. På trods af det – eller måske rettere derfor, er avisen en succes. Når festivalen er på sit højeste, er der omkring 130.000 mennesker på pladsen. Cirka halvdelen af deltagerne læser dagligt avisen, og dermed svarer læsertallet til en mellemstor dansk regionalavis.

Selv om størstedelen af avisens frivillige skribenter enten er nyuddannede eller snarligt uddannede journalister, så ligner det omdannede klasselokale tæt på festivalpladsen ikke redaktionen på en mellemstor regionalavis.

Men redaktionsmødet starter lige så skarpt på klokkeslættet som enhver anden avis, og der er nultolerance over for frivillige, som kommer for sent eller møder berusede. Hvis man skal lave avis under en festival, er det nødvendigt med faste rammer og et stort forarbejde, forklarer Isabella Hundt Røhmann. I starten af mødet bliver der delt et ark med dagens ideer ud. Det stammer fra idebanken med 100-150 emner, som er en del af det seks måneder lange forberedelsesarbejde, redaktionssekretariatet har lavet.

Fem minutter senere er opgaver som "Diktatorcamp-battle" og "Den allerførste gang …" fordelt, og der bliver sunget hjemmeskrevet fællessang.

Min første dag i praktik skal jeg læres op af journalist Mette Stender. Vi skal skrive historien om festivalens graffiti. Mette Stender har været i praktik på Fyens Stiftstidende.

Jeg tænker, at det er tæt på den type journalistik, jeg plejer at lave. På vej ned til den graffitiansvarlige på den endnu ikke åbnede festivalplads spørger jeg hende derfor, hvad vi skal gøre anderledes på Orange Press i forhold til traditionelle aviser.
»Det skal være mere kækt på Orange Press. Man skal lege mere med sproget. Når vi skriver om den graffiti, der er på festivalpladsen, er det både almindelig information om omgivelserne, samtidig med at vi kommer om bag scenen. En blanding af ultra-lokalstof og fascination,« siger hun.

Opskriften virker. Imens resten af den danske avisbranche har store problemer med at få fat i unge læsere, sælger Orange Press cirka 50.000 eksemplarer til 10 kroner stykket i løbet af festivalen. Før Roskilde selv overtog avisen i 2008, blev den lavet af MetroXpress. De solgte kun mellem 30- og 40.000 eksemplarer.

Thomas Lenler Olesen er redaktør på avisen sammen med Isabella Hundt Røhmann. Hun står for det kreative, mens han står for det praktiske og ofte sidder til klokken tre om natten og venter på de seneste anmeldelser. Han er modsat Isabella ansat som kommunikationsmedarbejder af Roskilde Festival til daglig.
»Jeg tror, vi er bedre til at fange stemningen. Ånden i Roskilde Festival er, at tingene skal gøres frivilligt, og det giver et andet produkt, hvis det er skrevet af frivillige festivaldeltagere i stedet for betalte journalister. Hovedformålet er at holde et spejl op foran deltagerne på festivalpladsen,« fortæller Thomas Lenler Olesen.

Vores graffitiartikel skal være på 1700 tegn med mange små elementer. Mette retter min formulering "de bedste graffitimalere" til "de sygeste graffitimalere" i billedteksten. Et par gange bevæger jeg mig ud i at skrive lidt om malernes teknik.
»Du skal tænke på den bagstive 17-årige, der skal læse det her. Det skal ikke være for teknisk og nørdet,« belærer Mette Stender mig venligt.


Redaktør Isabella Hundt Røhmann (stående) diskuterer dagens festivalavis med sin medredaktør, Thomas Lenler Olesen. Til venstre i billedet sidder nyhedsredaktør Morten Grønborg, der til daglig er redaktør for Scenario, der vandt Bording-prisen i år. – foto: Jonas Pryner

Den ansvarshavende chefredaktør på avisen er Christina Bilde. Hun er også talsmand for festivalen.
Tidligere har medier som Land og Folk, Jyllands-Posten og Gaffa stået for avisen. Det blev lavet om i 2008, da ledelsen besluttede at lave avisen selv. Det betyder dog hverken censur eller diktat fra ledelsen, forsikrer flere på avisen mig.

Stemningen i redaktionen er heller ikke til den kritiske journalistik:
»Jeg er gået lidt kritisk til festivalledelsen en enkelt gang. Men man har en fest, imens man skriver om folk, der har en fest, så det er ikke rigtig noget, der hverken bliver lagt op til, eller man har specielt lyst til,« fortæller Mette Stender.

Når Roskilde Festival selv overtog avisen, skyldtes det, at en festival ikke kan dækkes på normal journalist-vis, fortæller udviklingschef og medlem af ledelsesgruppen Esben Danielsen. Der sker ikke nok til, at man kan lave en avis ud fra de traditionelle nyhedskriterier:
»Mange journalister har et misforstået fokus på "sandheden", som vi oplever som et fokus på tynde vinkler, konflikter og selvopfundne kritiske situationer – når der ikke lige er en katastrofe at dyrke. Derfor kræver det meget at holde fast i, hvad den rigtige avis er hos os – den skal tage udgangspunkt i publikumsbehov og ikke misforståede journalistbehov. Det er meget svært og i modsætning til, hvordan vi oplever, der ofte tænkes i journalist-kredse,« siger Esben Danielsen.

Efter en hård dags praktik bevæger jeg mig ned i festivalens berømte medieby, og her går der andre historier om festivalens mediehåndtering. I fire år frem til 2004 havde Gaffa ansvaret for avisen. Samarbejdet blev ifølge chefredaktør på Gaffa Peter Ramsdal stoppet, fordi Roskilde Festival ville have mere kontrol.
»Vi havde nogle reportageelementer i aviserne, hvor de ikke var særligt begejstrede for tonen, og så ville de gerne have, at vi behandlede nogle emner, som vi ikke ville skrive om. Derfor ophørte samarbejdet,« siger han.

Esben Danielsen har en anden version. Det afsluttede samarbejde med Gaffa skyldtes, at det gav underskud for festivalen, og at man ikke længere ville give avisen fri til et andet medie. Men det betyder ikke, at man er bange for kritik, siger Esben Danielsen, der udmærket kender historierne fra mediebyen:
»Vi bliver tit fra journalister skudt i skoene, at vi vil kunne manipulere "via vores egen avis". Det er en underlig tilgang, som vi ikke forstår. Vi er ikke nervøse, og journalister er velkomne til at vende enhver kritisk sten,« siger Esben Danielsen.


Som en del af praktikken på Orange Press skrev Journalistens udsendte en kritisk artikel om Roskilde Festivalens H&M-camp. Rent fysisk lå den også ned, da han passerede den. – foto: Jonas Pryner

Ambitionen for Orange Press i år er, at der skal lidt flere kalorier ind med stemningsartiklerne. Morten Grønborg, der til daglig er chefredaktør på det Bordingpris-vindende magasin Scenario, er sat i spidsen for den opgave.

Jeg vil gerne skrive en kritisk artikel om Roskilde Festival for at teste grænserne, og det er han med på. På forsiden af Politiken denne morgen har Erik Jensen skrevet en kommentar om festivalen under overskriften "Velkommen til Sunny Beach".
»Prøv at hive fat i Esben Danielsen. Han er af den gamle festivalskole, og det kan være, du kan få ham til at gå lidt til udviklingen,« foreslår Morten Grønborg.
»Men husk, Emil. Det er en balancegang. Vi skal være kritiske, men vi har ikke frihedsbrev, ligesom I har på Journalisten.«

Esben Danielsen mener ikke, at sammenligningen med Sunny Beach holder. Men han kan godt se, at festivalen måske har åbnet for meget op for en generel tendens, hvor man kan betale sig fra alt. Specielt med den "H&M-camp", hvor man for et ekstra beløb får bedre forhold end resten af festivalgæsterne.

Jeg holder lix-tallet nede og skriver en artikel med overskriften "Festivalledelsen: Måske er vi gået for vidt med H&M-camp". Morten Grønborg og redaktionssekretariatet synes, historien holder, men de er lidt tøvende over for, at et enkelt eksempel skal tage skraldet. De foreslår, at vi sender hele artiklen til citattjek hos Esben Danielsen og spørger ham, om han kan komme i tanke om andre eksempler, så historien kan bredes ud.

Der går en del timer, inden han svarer. De bliver brugt i den lukkede skolegård, hvor græsset stadig er grønt, og der er blomster, man ikke tisser i. De skribenter, der har afleveret, åbner øl og diskuterer forsideteksterne med de redigerende.

Selv om det er Roskilde, er der grænser for galskaben:
»Vi kan ikke både have 'ørle' og 'snave' på forsiden, når der også er en åben makreldåse,« siger Isabella Hundt Røhmann, der påpeger, at balancen mellem gøgl og indhold skal give mening:
»Vi skal ramme publikum i øjenhøjde, men hele pointen er at give dem nogle vitaminer samtidig. Det må aldrig blive useriøst.«

Det eneste, Esben Danielsen svarer, er "Godkendt", og artiklen ryger i trykken uden ændringer. I min praktikevaluering står under svagheder, at "praktikanten prioriterer sine rygepauser højt", men de konkluderer samtidig, at "praktikanten Emil er til enhver tid velkommen som frivillig på Orange Press".

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen