Journalisten har fået tegneren Peder Bundgaard, som har designet flere plade- og bogomslag, til at se på udviklingen af Roskilde Festivals visuelle udtryk i plakaterne.
”De første otte år var det mere eller mindre tilfældige hippier, der lavede plakaterne. De er meget håndlavede og hippieagtige med blomster, grønt græs og guitarer,” siger Peder Bundgaard.
I 1979 optrådte Orange Scene for første gang på plakaten.
”Det oser langt væk af, at der har været et reklamebureau inde over, men det er der ikke noget fordækt i, for det er jo en reklame. Med canopy-scenen træder Roskilde Festival i karakter som et brand,” siger han.
Her er tre plakater, som, ifølge Peder Bundgaard, kunne noget særligt.
1987 med hovednavne som Europe, Iggy Pop og Gnags.
"Orange scene er på det tidspunkt så kendt, at man kan tillade sig at lave den i en meget hård beskæring. Det gør, at den rent grafisk har en stramhed, som ingen af de andre plakater har. Det er en kreativ måde at forvalte scenen på, så vil jeg pege på den som en af de bedre plakater."
1990 med hovednavne som Bob Dyland, The Cure og Nick Cave & The Bad Seeds
"Her er vi over i en helt anden boldgade. Der er nogen, der har tænkt kreativt. Nogen der har tænkt ”op i røven med canopy-scenen” og i stedet zoomet ind på et enkelt begreb fra Roskilde. Hvad ser vi, hvis vi lukker øjnene og tænker på Roskilde? Vi ser en masse fødder, der vandrer rundt. At man bruger en enkelt ting som sko, gør, at alle får associationer til noget fra festivalen. Det er ikke nogen sindssygt skøn plakat, men idéen er fed. Og så er det en plakat med et stænk af humor."
2003 med hovednavne som Björk, Metallica og Iron Maiden
"Mange af plakaterne i årene omkring 2003 var sorte, dystre, tunge og ulæselige. Her er der nogen, der har tænkt, at nu skal vi fandeme væk fra alle de sorte begravelsesplakater. Nu skal vi lade fest, drømme og fantasier komme frem. Man har ikke turdet lade canopy-scenen være, men man har nytænkt logoet og lavet den i sort silhuet. Flammehavet som baggrund for scenen giver en fornemmelse af, at her har vi et rumskib, der letter. Her letter fantasien, farverne, musikken og festen. Og det er med et minimum af virkemidler. At man tager noget gammelt og fortærsket og så alligevel får noget nyt ud af det, vil jeg gerne give point for."
Skal det være kreativt, må man frigøre sig fra musiknavnene
”Hvis jeg skal være lidt fræk, så synes jeg ikke, at der er nogen af dem, der på noget tidspunkt kan være kandidater til at være årets plakat. Det kan være, at en bestemt plakat vækker gode minder, men grafisk er der ikke meget at komme efter. Og man kan jo undre sig over, at et foretagende, der har så stort et budget, ikke kan finde ud af at lave en sjovere plakat,” siger han.
Han tilføjer, at man – hvis der skal være plads til at lave en mere kreativ plakat – skal frigøre sig fra kravet til at nævne samtlige acts. Men da Roskilde Festival er så stærkt et brand, ser han det ikke ske.
”Roskilde er en vare, der mere eller mindre bliver solgt på forhånd. Det er lidt ligesom juleaften: Det kommer en gang hvert år, og alle går og glæder sig hele året. Netop fordi brandet er så stærkt, har plakaterne ikke så meget at skulle have sagt længere,” siger han.
Det vigtigste for en Roskilde-plakat er derfor efterhånden navnene.
"Den er ikke skidesjov at se på og vinder ikke nogen priser for design, men den er 100 procent funktionel og hører dermed til i den bedre ende.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En god plakat skal kunne ses på afstand og sælge sit budskab.
Plakaten er netop skabt til at leve i det åbne rum, på gader, pladser, torve. m.m.
Plakaten er en meget gammel opfindelse og lever den dag i dag i bedste velgående verden over. Plakaten har til alle tider kunne kommunikerer sine budskaber ud også selv om vi i dag er overøset med budskaber å de elektroniske medier. Man kan også tydeligt se at plakaten som budskab bliver brugt i stort omfang.
Når jeg ser på Roskilde Festivals plakater er det en blandet fornøjelse. De plakater som gennem årene er fremstillet ligner stort set hinanden. Der er presset alt for meget ind på hver enkel plakat, så plakaterne bliver til informative plakater, som skal læses på tæt hold. Det er et valg og helt OK! men som sagt er
plakaten tænkt som blikfang i det åbne rum. Det helt enkle budskab hvor tekst og billede går op i en skøn enhed. Danmark har altid haft gode plakatkunstnere, som Arne Ungermann, Sikker Hansen, Aae Rasmussen, Thor Bøgelund, Sven Brach og nulevende som Per Arnoldi, Gitte Kath, Finn Hjernøe, Finn Nygaard m.f. Og på verdens plan er der en stor skare af helt eminente plakatkunstnere. Måske skulle Roskilde Festivallen og andre prøve at tænke anderledes og få de mennesker som ved noget om hvordan man laver en god plakat, nemlig plakatkunstnerne. Og en god plakat vil altid kunne sælges og blive hængt op i folks stuer.
Peder Stougaard
Billedkunstner og
Stifteren og idemanden til Dansk Plakatmuseum.
Se min side på Facebook "Plakatmanden The postermann"