Skandalen om asylcentret – 1 år efter

Folkedomstolen var hurtig, og pressen fulgte lige efter, da to drenge på et asylcenter i Tullebølle på Langeland blev anholdt i sommeren 2016 og sigtet for voldtægt. Til gengæld var der helt stille, da sigtelserne blev frafaldet. Hvad skete der? Journalisten ruller forløbet ud et år efter
  • Foto: Klaus Holsting
    A var en af de to drenge fra Børnecenter Tullebølle, der blev anholdt og sigtet for at have voldtaget en 16-årig pige på Langelandsfestivalen. Medierne dækkede sagen intenst med over 200 artikler. Men da sigtelsen blev frafaldet, var medierne mere tavse.
23.08.2017 · 09:38

To gange om ugen plejede en flok drenge at tonse frem og tilbage i Tullebølle Hallen på Langeland. I dag er det kun en enkelt piges løbende fødder, der rammer hallens trægulv.

Få hundrede meter fra hallen ligger de lysegrå bygninger, som fra 2014 til 2016 udgjorde et asylcenter med plads til omkring 100 uledsagede, mindreårige flygtninge­drenge. Slidte kridtbaner i gården vidner om leg, og i et vindue hænger en uro lavet af en kastanje, men ellers er der helt ryddet.

Der er langt til jubelen i efteråret 2015.

”Flygtninge vækker jubel i yderkommuner” kunne man læse i Jyllands-Posten, der kunne berette om de arbejdspladser og den forbedrede økonomi, som asylcentrene ville skabe i blandt andet Langeland Kommune.

Ud med dem, og det kan kun gå for langsomt.
Læserbrev, Fyens Stiftstidende

Her lå Børnecenter Tullebølle, hvor to drenge blev tiltalt for voldtægten af en 16-årig pige på Langelandsfestivalen. Foto: Klaus Holsting



Men nu er dørene til centret lukkede og låste. Gangene og de kvadratiske værelser står tomme. I slutningen af oktober 2016 blev Børnecenter Tullebølle lukket efter en mediestorm, og beboerne blev spredt til andre asylcentre landet over.

Dermed mistede de cirka 800 indbyggere i Tullebølle en gruppe beboere, som havde givet beskæftigelse til både dem og andre i Langeland Kommune. Arbejdsløsheden i kommunen ligger godt en procent over landsgennemsnittet.

Asylcenter med et dårligt ry

Langeland og asylcentret begyndte hurtigt at samle på dårlig omtale. Ild i asylcentrets vaskerum. Slåskamp. Og ikke mindst: To kvindelige ansatte blev tiltalt for seksuelle forhold til nogle af de mindreårige drenge.

En vigtig nøgledato er den 31. juni 2016. Her blev to drenge på 16 og 17 år fra Børnecenter Tullebølle anholdt og sigtet for at have voldtaget en 16-årig pige på den sidste aften af Langelandsfestivalen.

Dagen før var tre andre drenge fra samme center blevet anmeldt for blufærdighedskrænkelse på festivalen.

Episoderne udløste en massiv medieomtale både lokalt og i landspressen i tiden efter anholdelserne. Over 200 artikler, har Radio24syv optalt. Dertil kommer radio- og tv-omtale.

Til gengæld var der helt stille i pressen, da voldtægtssagen faldt på grund af bevisets stilling i december 2016. At de to drenge på 16 og 17 år ikke kunne dømmes, udløste ikke en eneste linje i landets aviser.

Ingen omtale, når der ikke rejses sag

Der skulle gå to en halv måned, før den første lille omtale kom i marts 2017.

På den måde er sagen omkring Børnecenter Tullebølle helt typisk.

At man opgiver sigtelser, er ikke breaking. Det er bare en oplysning og ofte også sværere at formidle.
Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg

”Tegningen er, at voldssager bliver pustet op i medierne, og så står der ikke særligt meget om det, hvis de bliver frifundet, eller hvis der ikke bliver rejst sag,” siger Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg.

Men ifølge god presseskik bør en omtale af en straffesag følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

”At man opgiver sigtelser, er ikke breaking. Det er bare en oplysning og ofte også sværere at formidle,” siger Sysette Vinding Kruse.

”Kommunen var ikke god nok til at mane til ro i medierne og gøre opmærksom på, at drengene endnu ikke var dømt," siger Benny Balsgaard, kommunaldirektør i Langelands Kommune. Foto: Klaus Holsting

 

Jeg er rejst til Tullebølle i sommeren 2017 for at forstå sagen og dens konsekvenser her et år efter: Hvad blev der af de drenge, der først blev dømt i både folke- og mediedomstolen og siden fik sigtelsesfrafald, men alligevel blev flyttet væk – og hvordan oplevede de det?

Følelser i kog

Der er mange følelser i sagen. Og de lokale læserbrevsskribenter holdt sig ikke tilbage.

De har både voldtaget og øvet seksuelle overgreb.
Læserbrev i Fyens Stiftstidende

”De har både voldtaget og øvet seksuelle overgreb.” (Fyens Stiftstidende)

”Ud med dem, og det kan kun gå for langsomt.” (Fyens Stiftstidende)

”Jeg vil opfordre unge mennesker, som har leget med tanken om at oprette borgerværn, til omgående at organisere sig.” (Fyns Amts Avis)

”De skal straffes og sendes ud af landet omgående.” (Fyens Stiftstidende)

Der blev skabt en stemning, som både lokale og nationale politikere reagerede på. Hele sagen har i dag udløst anger hos de ansvarlige hos Langeland Kommune.

I begyndelsen af maj udsendte kommunen en skriftlig undskyldning for at have bidraget til, at sagen eskalerede. Og Langelands kommunaldirektør, Benny Balsgaard, siger i dag til Journalisten:

”Kommunen var ikke god nok til at mane til ro i medierne og gøre opmærksom på, at drengene endnu ikke var dømt. I enkelte tilfælde var nogen af vores administrative ledere med til at smide benzin på bålet gennem udtalelser.”

Vi har været med til at puste til ilden, men det er medierne, som har skabt bålet.
Benny Balsgaard, kommunaldirektør i Langeland Kommune

Benny Balsgaard henviser for eksempel til, at flytningen af de fem drenge tilbage i august 2016 blev kaldt for en sanktion af den daværende asyldirektør.

Men det var ikke en sanktion. Det var derimod for at beskytte de fem mod medieomtalen, fortæller Benny Balsgaard.

”Vi løb med på medieomtalen. Der var et meget stort pres på asylområdet på det tidspunkt. Vi har ladet os styre af presset og ikke forholdt os nøgternt nok til det,” siger kommunaldirektøren, som mener, at medierne bærer en stor del af ansvaret:

”Vi har været med til at puste til ilden, men det er medierne, som har skabt bålet. Medierne skulle have været mere kritiske over for de udtalelser, der kom, og ikke bare have løbet efter den flodbølge, der var på vej.”

Trætte af medierne

Mange mennesker i Tullebølle virker trætte af mediernes interesse. Flere har brændt fingrene. De lukker døren med det samme, og vil de tale, vil de sjældent sige noget til citat.”For så tager du bare det ene citat, der passer dig.”

Men enkelte står frem og byder indenfor.

”Man kunne godt have ønsket, at journalisterne havde faret lidt mere med lempe og ladet sagen gå sin gang,” siger 75-årige Ole Eisen, som arbejdede som vikar på Børnecenter Tullebølle i to et halvt år indtil lukningen.

Han har inviteret mig ind i sit hjem i Tranekær. Han og hans kone har begge arbejdet som keramikere for kunstneren Bjørn Wiinblad, og huset er fyldt med kunst.

Enkelte værker lavet af drengene fra børnecentret har også sneget sig ind i hjemmet. Ole Eisen viser mig et træstykke med et maleri af en indianer på.

Ole Eisen arbejdede som vikar på Børnecenter Tullebølle i to et halvt år, inden stedet lukkede. ”Man kunne godt have ønsket, at journalisterne havde faret lidt mere med lempe og ladet sagen gå sin gang,” siger han. Foto: Klaus Holsting



Han savner drengene og jobbet på centret.

Før arbejdet på Børnecenter Tullebølle arbejdede han på et bosted for hjemløse i Svendborg i tre år, og før det med stofmisbrugere og unge med psyko-sociale problemer.

Stor mediedækning

Den 31. juli om morgenen kom de første nyheder om hændelsen.

”En 16-årig pige anmeldte en voldtægt natten til søndag på Langelandsfestivalen. To 16-årige drenge er anholdt,” lød det blandt andet på fyens.dk.

Derpå gik det slag i slag.

Ole Eisen husker, da den første sendevogn blev parkeret foran centret med de flygtede drenge.

”På et tidspunkt holdt TV 2 nede ved den ene af de to indgange. Jeg gik ned og sagde, at de ikke måtte filme drengene, men jeg nåede ikke at sige andet. Så kom helikopteren fra TV 2 og kredsede over centret,” siger Ole Eisen.

Han oplevede dagen som kaotisk og fortæller, at der et par timer senere var en sendevogn fra Danmarks Radio ved centret.

Det stod på i mere end 14 dage. Vi havde masser af journalister, tv-vogne og fotografer ude foran centret, og de kunne stå der i timevis.
Lisa Pihl Jensen, viceborgmester for Socialdemokratiet i Langeland Kommune

Folkedomstolen gik i gang

Lisa Pihl Jensen, viceborgmester for Socialdemokratiet i Langeland Kommune, arbejdede også på Børnecenter Tullebølle.

Hun er tidligere sygehjælper og havde ansvar for eftermiddagsmad og medicin på centret.

”Det stod på i mere end 14 dage. Vi havde masser af journalister, tv-vogne og fotografer ude foran centret, og de kunne stå der i timevis. Et par gange har vi også oplevet, at de er kommet ind på centret. Det har været en hård tid både for drengene og for personalet,” siger hun.

Alle, Journalisten taler med, understreger, at voldtægtsanklager selvfølgelig bør omtales i medierne. Men de mener, at mængden har været alt for stor, i forhold til at der var tale om sigtelser og ikke tiltale.

Og selv om medierne fortalte, at drengene blev løsladt kort tid efter anholdelserne, og at bevisbyrden var svag, ændrede det ikke debatten.

Ifølge Lisa Pihl gik der en folkedomstol i gang, så snart nyheden om anholdelserne kom ud.

”De her drenge blev dømt lige med det samme,” siger hun.

Omtalen påvirkede også de øvrige drenge på centret.

”Der var blandt andet en, der spurgte mig, om jeg kunne sørge for, at han blev flyttet et andet sted hen. Han sagde: ”Vi er jo alle sammen dømte her”,” siger Lisa Pihl Jensen.

Hun fortæller, at børnecentrets beboere for eksempel kunne mærke det, når de var i Rudkøbing. Folk gik over på den anden side af gaden.

Daglig omtale i aviserne

Jeg er blevet kørt til Tullebølle Hallen af Kamilla Kjeldsen. Hun var frivillig fodbold- og badmintontræner for børnecentrets beboere i lidt over et år.

”Det er helt mærkeligt, at der ikke er nogen. Der var sgu aldrig stille, når drengene var her,” siger Kamilla Kjeldsen.

Det er hendes datter, hvis fødder lige nu rammer gulvet i den ellers tomme hal.


”De her drenge blev dømt lige med det samme,” siger Lise Pihl Jensen, viceborgmester for Socialdemokratiet i Langeland Kommune. Foto: Klaus Holsting.



Kamilla Kjeldsen er formand for Tranekær/Tullebølle Idrætsforening, og det var hende, der fik idéen om at åbne hallen for centrets beboere.

”Jeg snakkede med centrets fritidskoordinator om at inddrage vores idrætsforening til at få dem integreret med de danske drenge og lære dem at gå til en aktivitet og de forpligtelser, det indebar,” siger Kamilla Kjeldsen.

Hun koordinerede ikke bare drengenes sport og forsøgte at integrere dem. Hun blev også erstatningsfamilie for nogle af dem. De drenge, hun kom tættest på, kaldte hende mor.

Havde mediestormen været lige så stor, hvis det havde været danske drenge?
Kamilla Kjeldsen, formand for Tranekær/Tullebølle Idrætsforening

Hun var på centret, da sagerne om voldtægt og blufærdighedskrænkelse fyldte medierne.

”I en periode stod der nærmest dagligt om det i aviserne. Til sidst sad jeg med en følelse af, at det var noget, man bare skulle skrive om,” siger hun.

”Nogle gange tænker jeg, om det var, fordi de var asylansøgere, at det blev kørt sådan op. Havde mediestormen været lige så stor, hvis det havde været danske drenge?”

Kamilla Kjeldsen mener, sagen blev håndteret forkert.

”Medierne skal have lov til at skrive, hvad de vil, men nogle gange tager det overhånd. Jeg synes, man skal respektere de involverede parter og lade være med at dømme noget, før det er bevist,” siger hun.

Kamilla Kjeldsen måtte i starten efter anklagerne køre beboerne op og handle.

”De følte, at de alle sammen blev anklaget for det, der var sket. De kan jo forstå dansk, og på Facebook og i læserbreve i aviserne kunne de læse ting som ”Det vidste man ville ske.” Som de selv siger: ”Lær os at kende – vi er faktisk nogle ret rare drenge!” Og det var de også, men avisen har stor indflydelse, og så vender folk dem hurtigt ryggen,” siger Kamilla Kjeldsen.

Hun har stadig kontakt til flere af drengene fra Børnecenter Tullebølle. Blandt andet den ene af de to, som blev anklaget for voldtægten. Hun var hans kontaktperson, da han boede på centret.

”Det var en forfærdelig oplevelse. Han har jo ikke kunnet undgå at se avisudklippene, og det har han været rigtig ked af. Han har følt sig såret,” siger hun.

Trods mange samtaler med indbyggerne har ingen hidtil kunnet fortælle mig, hvor drengene blev flyttet hen, da de blev flyttet fra Langeland.

Men Kamilla ved, hvor den dreng, hun var kontaktperson for, er nu.

Jeg spørger, om han mon vil tale med mig, halvt forventende et nej. Alle andre, jeg har talt med, har understreget, at drengen har grund til at være godt og grundigt træt af journalister. Men Kamilla lover at spørge ham.

Sagen fik politisk opmærksomhed

Politikerne reagerede næsten lige så hurtigt i dagene efter anholdelserne som læserbrevsskribenterne.

Flere partier mente, at sanktionsmulighederne for personalet på asylcentre for mindreårige skulle skærpes. Politiet skulle kunne indføre udgangsforbud, mente Martin Henriksen (DF).

Langelands borgmester, Bjarne Nielsen (V), foreslog, at problematiske unge asylansøgere skulle samles på centre med særligt skrappe krav.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var løsningen, at unge asylansøgere med sociale vanskeligheder skulle deles op og spredes på forskellige asylcentre.

”Så de ikke kan rende rundt i kliker,” sagde hun til TV 2.

Sidst i oktober 2016 blev centret lukket. Det skete samme dag, som integrationsminister Inger Støjberg (V) skulle besvare et spørgsmål i Folketingets spørgetid fra Dansk Folkeparti:

”Hvad kan ministeren gøre for, at forhold, som vi kender fra Børnecenter Tullebølle i Langeland Kommune med forskellige former for seksuelle overgreb, vold mod personalet og ildspåsættelse, bliver stoppet?”

Når redaktionerne i dag kigger tilbage på forløbet, forklarer de dækningen af sagerne med de politiske signaler.

Hvis det havde været fem gutter fra Billund, der havde været på Langelandsfestival, så tror jeg ikke, at der havde været den samme politiske bestyrtelse over det.
Anders Hvass, redaktionschef på DR Nyheder

”Historien fik en interessant politisk vinkel,” siger redaktionschef i DR Nyheder Anders Hvass.

”At der blev stillet krav fra politisk side om at begrænse asyldrengenes mulighed for at bevæge sig uden for asylcentrene, er interessant og værd at bringe op. Jeg synes, at det er helt rimeligt at dække den politiske diskussion om, hvilke vilkår de her asyl­drenge opholder sig på,” siger Anders Hvass.

Hvor meget tror du det betød, at de anholdte var asylansøgere, i forhold til hvor meget I har dækket det?

”Det tror jeg har betydet rigtig meget. Hvis det havde været fem gutter fra Billund, der havde været på Langelandsfestival, så tror jeg ikke, at der havde været den samme politiske bestyrtelse over det. Og så havde der ikke været politisk bestyrtelse og forslag at dække,” siger han.

Stillede ikke de kritiske spørgsmål

På Fyns Amts Avis er chefredaktør Carsten Olsen enig med de tidligere ansatte på Børnecenter Tullebølle i, at medierne har været for dårlige til at påpege over for kilderne, at ingen af de fem drenge var dømt.

”Vi har snakket med flere kilder, som har forholdt sig til sagen, som om asyldrengene var dømt. Der har vi forsømt at stille det kritiske spørgsmål og sige til dem, at de jo ikke var dømt for noget endnu, og at vi ikke vidste, hvordan sagen egentlig hang sammen,” siger Carsten Olsen.

”Der burde have ringet en alarmklokke, da løsladelserne skete meget tidligt i forløbet. Og det er den alarmklokke, vi burde have haft ringende i hovedet i vores efterfølgende dækning af sagen,” siger han.

Fyns Amts Avis undskyldte i en leder i april 2017 for avisens dækning af anholdelserne, for at have ”fodret folkedomstolen med tvivlsomme oplysninger” og for at have bragt læserbreve ”som i meget grov tone har dømt asyldrengene”.

Kunne ikke blive i Tullebølle

Den tidligere sigtede i voldtægtssagen toner frem på skærmen på Kamilla Kjeldsens telefon.

De taler sammen et par gange om måneden via Messenger-opkald. Han har sagt ja til at tale med mig.

Han ønsker ikke sit navn kendt af offentligheden og bliver derfor her omtalt som A. Redaktionen kender hans fulde navn.


"Jeg var ked af det hele tiden og havde ikke lyst til at være i Danmark længere," siger A, som tidligere var tiltalt for voldtægt. Foto: Klaus Holsting.

 

A, som i dag er 17 år, fortæller, at han flygtede alene fra Afghanistan i 2015. Den første tid i Danmark boede han på modtagecenter Gribskov i Nordsjælland, hvorefter han kom på Center Lindelse på Langeland. Da Lindelse blev omdannet til beredskabscenter, kom han til Børnecenter Tullebølle, hvor han nåede at bo i et halvt år. Efter anholdelsen sidste sommer blev han flyttet til Børnecenter Thyregod i Vejle Kommune. Og da Thyregod lukkede, blev han flyttet til Hviding i Esbjerg Kommune, hvor han bor nu.

Han fortæller, at han havde sex med den 16-årige pige på den sidste aften af Langelandsfestivalen. Ifølge ham var der ikke tale om voldtægt. Journalisten har valgt ikke at forsøge at interviewe pigen og går derfor ikke yderligere ind i drengens udlægning af, hvad der skete.

Han og den anden sigtede i voldtægtssagen blev hentet den lørdag sidst i juli 2016 af politiet på Langelandsfestivalen og kørt til politistationen i Odense, hvor de overnattede til søndag.

Efter tests på hospitalet og grundlovsforhøret i Odense om søndagen blev A hentet af medarbejdere fra Børnecenter Tullebølle og kørt tilbage til centret.

Her fik han at vide, at han mandag skulle flyttes til et andet center. Han var ked af at skulle flytte fra Tullebølle og venskaberne der, men kunne godt forstå, at det var nødvendigt.

Jeg var ked af det hele tiden og havde ikke lyst til at være i Danmark længere.
A, tidligere sigtet i sagen

”Det var godt for mig at blive flyttet. Politiet sagde, at pigens forældre ville gøre mig fortræd, hvis jeg tog tilbage til Rudkøbing eller Tullebølle,” siger han.

Ventetiden var det værste

I dagene efter anholdelsen læste han om sin anholdelse på en Facebook-side, hvor danske nyheder er oversat til persisk.

”Medierne fortalte en masse løgne om den nat. Da jeg så, hvad medierne skrev, tænkte jeg, at jeg var fucked up. Jeg var ked af det hele tiden og havde ikke lyst til at være i Danmark længere,” siger han og fortæller, at han på Facebook-siden læste, at han og de fire andre skulle have forbrudt sig imod op til otte piger.

Først godt fire måneder senere skete der igen noget i sagen. Her blev han bragt tilbage til politistationen i Odense og afhørt igen. Ventetiden imellem besøgene på politistationen var det værste, fortæller han.

”Jeg ventede bare. Jeg var bange for, at jeg skulle i fængsel eller ville blive sendt tilbage til Afghanistan,” siger han.

Kort tid efter at han havde været til anden afhøring i Odense modtog han i december 2016 et brev fra statsadvokaten om, at sigtelsen blev opgivet. ”Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg ikke forventer, at De vil blive fundet skyldig i voldtægt,” stod der i brevet.

A fortæller mig, at han stadig venter på svar på, om han kan få opholdstilladelse. Han håber, at han kan få lov til at blive i Danmark og måske flytte til København med sin danske kæreste.

”Jeg har boet i Danmark i to år og har en masse venner her. Men jeg er meget træt af livet i centre. Jeg vil gerne ud og leve som en dansk person. Gå i skole, lære noget og arbejde. Her er der flygtningeskole, men vi lærer kun dansk og engelsk ABC, og jeg kan ikke arbejde, fordi jeg er under 18 år og ikke har opholdstilladelse,” siger han.

Der gik to måneder, før man hørte om at sigtelserne var droppede

2. marts 2017 kunne man på TV 2 Fyn læse, at sigtelserne i voldtægtssagen blev frafaldet. Det er to en halv måned efter afgørelsen 12. december 2016.

Chefredaktør på TV 2 Fyn Mads Boel forklarer, at den reporter, der havde siddet med sagen tilbage i august, kontaktede Fyns Politi 2. marts for at høre, hvordan det gik med de to sager.

At det først var i marts, skyldes ifølge Mads Boel, at reporteren havde været på barsel indtil da.

På Infomedia kan man fra den efterfølgende uge finde syv artikler om den frafaldne sigtelse.

I en sag, der bliver skrevet snesevis af artikler om, duer det ikke bare at afslutte den med en lille, kort note.
Carsten Olsen, chefredaktør på Fyns Amts Avis

Et af de medier, der omtalte det dengang, var Fyns Amts Avis, som skrev om det 6. marts. Men det var ikke godt nok ifølge chefredaktør Carsten Olsen.

”Det var en mindre ting på vores website, hvor vi bare konstaterede, at sigtelserne var droppet. I en sag, der bliver skrevet snesevis af artikler om, duer det ikke bare at afslutte den med en lille, kort note.”

Kræver for mange ressourcer at tjekke sager løbende

”Vi skulle have dækket det, som vi gjorde en måned senere, hvor vi også forklarede sagen og indhentede kommentarer fra sagen. Det mener jeg er redelig journalistik: At oplyse læserne om sagen, så langt vi kan komme afsted med det,” siger Carsten Olsen.

Til spørgsmålet om, hvordan det kan være, at der gik næsten tre måneder, før de skrev om sigtelsesfrafaldet, svarer han:

”Vi vidste det simpelthen ikke før, og vi havde forsømt at tjekke op på sagen. Det er ikke nogen god forklaring, men det er forklaringen,” siger han.

Han fortæller, at det ikke er praksis på Fyns Amts Avis at tjekke op på sager løbende.

”Det er en kæmpestor opgave at tjekke op på alle sigtelser, og det kræver mandskab, vi ikke har. Men det bør vi gøre – og specielt i alvorlige sager og sager med stor omtale som denne.”

Ritzau bragte ingen artikler, da sigtelserne blev frafaldet

Ritzaus Bureau bragte 10 artikler om sagerne i sommeren 2016, men skrev ikke om det, da sigtelserne blev frafaldet.

Først den 18. april 2017, efter at Journalisten tog kontakt til nyhedsbureauet, skrev Ritzau en samlet artikel om de to sagers afslutning.

Ritzaus historie blev bragt i flere andre medier, og en Infomedia-søgning viser nu 20 artikler om afslutningen.

Til spørgsmålet om, hvorfor Ritzau ikke skrev om sigtelsesfrafaldet, skriver redaktions- og onlinechef Martin Darling i en mail til Journalisten, at Ritzau aldrig oprettede en sag på den, da anmeldelsen skete.

”Derfor får vi ikke hørt på sagen løbende, og derfor fanger vi ikke nyheden om, at der ikke rejses tiltale,” skriver han og understreger, at der ikke er tale om et fravalg.

Der er tale om, at det er glippet at oprette sagen, så den blev fulgt op på.

”Det vil vi selvfølgelig bruge som anledning til at huske os selv på, at vi skal have fortsat og vedvarende opmærksomhed på at samarbejde på tværs af redaktionerne.”

Jeg vil gerne have, at de ved, at jeg ikke blev dømt. Alle tror, at jeg er en voldtægtsmand.
A, tidligere sigtet i sagen

Fortsat anklagede i offentligheden

A har ikke selv set nogen af artiklerne, der omtaler sigtelsesfrafaldet, men han er glad for, at det er kommet frem.

”Jeg vil gerne have, at de ved, at jeg ikke blev dømt. Alle tror, at jeg er en voldtægtsmand,” siger han.

”Der burde have ringet en alarmklokke, da løsladelserne skete meget tidligt i forløbet. Og det er den alarmklokke, vi burde have haft ringende i hovedet i vores efterfølgende dækning af sagen,” siger Carsten Olsen, chefredaktør på Fyns Amts Avis. Foto: Klaus Holsting.

 

Kamilla Kjeldsen ville ønske, at der havde været mere omtale af sigtelsesfrafaldet.

”Det kunne have givet et andet syn på drengen,” siger hun.

Hun håber, at han får lov til at blive i Danmark og kan lægge anholdelsen og hele sagen bag sig.

”Jeg håber bare, at han glemmer det, men jeg er bange for, at det altid vil hænge ved ham. Jeg håber, at folk har lært, at man skal lade de rigtige dømme, inden man dømmer selv,” siger hun.

Og ifølge Ole Eisen er drengene fortsat anklagede i offentligheden, selv om sagerne blev lukket uden domsfældelse.

”Mange har skrevet på Facebook, at selv om de jo godt nok er frikendt, så er det på grund af manglende beviser,” siger han.

Lisa Pihl Jensen håber, at medierne har lært at gøre mere ud af at understrege, at man ikke er dømt skyldig, fordi man er sigtet i en sag.

”Medierne tog jo egentlig bare bolden op. Men de gjorde det på en måde, så de understøttede de fordomme og den skepsis, der ligger i befolkningen over for udlændinge. I alle sager, hvor der er store fordomme i befolkningen, er det vigtigt grundigt at understrege, at de er anholdte, men ikke dømte endnu,” siger hun.

 

Magasin: 

Kommentar

23/08/2017 - 16:26

Anders Hede

Hmm jeg troede journalisten ville have noget med folkedomstolen mod den medarbejder der netop er frikendt men som medierne fik indirekte fyret

24/08/2017 - 17:39

Tage Svenning Andersen

Det troede jeg også. Både i sagen om drengene fra Tullebølle og i sagen om den bortviste leder fra Næstved agerede Langeland Kommune helt håbløst forkert, udelukkende ud fra en skræk for medierne !!! Håbløst amatøragtigt, usagligt og decideret dumt !!!

28/08/2017 - 20:03

Ann Jeppesen

Tak for en saglig belysning af den sag, som jo ikke var en sag. Det var på tide, og jeg kan kun håbe, at der er nogen, der har lært af denne " sag". Vi er nogen, der savner drengene.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11