Hver tredje faste korrespondent forsvundet

En helt ny undersøgelse af danske udenrigskorrespondenter viser, at en hver tredje stilling som fastansat korrespondent er forsvundet siden sidste optælling i 1998. »Det kan komme til at minde om faldskærmsjournalistik,« siger manden bag undersøgelsen (opdateret 11.28)
05.12.2012 · 10:55

En helt ny undersøgelse af danske udenrigskorrespondenter viser, at en hver tredje stilling som fastansat korrespondent er forsvundet siden sidste optælling i 1998. »Det kan komme til at minde om faldskærmsjournalistik,« siger manden bag undersøgelsen (opdateret 11.28)

Er der nogen derude? Sådan lyder titlen på en ny rapport, der viser, at lige godt hver tredje af stillingerne som fastansat dansk udenrigskorrespondent er forsvundet, siden sidst tallet blev gjort op. Undersøgelsen dækker de større dagblade samt DR og TV 2, og det samlede tal er faldet fra 60 fastansatte i 1998 til 39 i 2012.
 
Antallet af Bruxelles-korrespondenter er faldet fra 15 til 8, mens antallet i Berlin er gået fra 8 til 3, og som Journalisten tidligere har beskrevet, så er Østeuropa helt forsvundet fra kortet over fastansatte korrespondenter. Til gengæld er der kommet flere Kina-korrespondenter, og Beirut er igen kommet til som nyhedscentrum i forlængelse af konflikten i Syrien.
 
Berlingske Mediers Moskva-korrespondent, Simon Kruse Rasmussen, har lavet undersøgelsen på Reuters Institut for Journalistikstudier ved Oxford Universitet.

Mobile korrespondenter
»Det system, man så tidligere, hvor man havde faste udkigsposter med korrespondenter i udlandet, er ved at ændre sig, så der i stedet bliver færre faste folk ude i verden og flere flyvende reportere og midlertidig tilstedeværelse i brændpunkter,« siger Simon Kruse til journalisten.dk.
 
Det kan være en fordel på udenrigsredaktioner, hvor rationalet er, at det giver en bedre udnyttelse af stadigt mere knappe ressourcer.
 
»Så lukker man i Kabul, hvis brændpunktet flytter til det arabiske forår. Fordelen ved det er, at det
giver en mere fleksibel dækning og potentielt mere indhold for pengene,« siger Simon Kruse.
 
Men modellen er samtidig en ulempe for de udsendte journalister.
 
»De korrespondenter, jeg har interviewet, siger, at det er meget svært at opbygge et lokalkendskab og lære sprog, når man arbejder sådan. Det kan komme til at minde om faldskærmsjournalistik,« siger Simon Kruse.
 
»En meget grundig undersøgelse«
Undersøgelsen er den første af sin slags siden 1998, hvor den blev udført af professor og afdelingsforstander på DMJX Hans-Henrik Holm. Han har læst Simon Kruse Rasmussens rapport og bakker op om den.
 
»Han har lavet en meget grundig undersøgelse, og tallene lyver ikke om nedskæringer og forandringerne i mønsteret af korrespondenter,« siger Hans-Henrik Holm til journalisten.dk.
 

 »Det, rapporten gør godt, er, at den opstiller dilemmaet for medieledelserne meget præcist. Man vil have journalistik med mere kvalitet og dybde, men samtidig vil man bruge færre penge på det. Det synes jeg rapporten stiller meget klart op,« siger Hans-Henrik Holm.

Han erkender dog, at det dog ikke er en nem opgave at navigere i problematikken.

»Det er jo ikke medieledelserne, der  har dikteret problemet, det er omstændighederne,« siger Hans-Henrik Holm.

Han mener derfor, at det er et særligt spændende oplæg til diskussion af fremtidens udenrigsjournalistik, som rapporten indeholder.
 
Udenlandsforståelsen i farezonen
I den anledning forklarer Simon Kruse Rasmussen, at den nuværende medieudvikling kan komme til at koste for danskernes forståelse af omverdenen.
 
»To tredjedele af de fastansatte udenrigskorrespondenter er ansat af dagbladene, og på den måde kan udviklingen på dagbladene blive ret afgørende for den danske udlandsdækning,« siger Simon Kruse.
 
DR og TV 2 har mange rejsende reportere, men står kun for en tredjedel af det samlede antal udstationerede korrespondenter.

»Det er en meget dyr form for journalistik at producere, så den type journalistik står i en meget udsat situation med de tendenser, der er nu. Og færre korrespondenter vil alt andet lige betyde, at man vil få en dækning, der er præget af brændpunktsjournalistik«.
 
Hvis tendensen fortsætter, kan det også betyde, at danskerne i højere grad vil støde på syndikaliseret journalistik – altså udenlandsk færdigproduceret journalistik oversat til dansk. Desuden vil nogle højtuddannede nyhedsforbrugere søge direkte til især engelsksprogede medier, forklarer Simon Kruse.
»Men det vil det brede publikum gøre i mindre grad, og man risikerer, at der er mindre dækning rettet mod en dansk virkelighed,« siger Simon Kruse.
 
Blandingsprodukter og underskudsforretninger
Simon Kruse er stødt på en række forretningsmodeller for, hvordan udenrigsjournalistikken overlever andre steder, men ingen af dem hænger særligt godt sammen økonomisk.
 
»Et af eksemplerne er et netmedie, der har satset på at lave udlandsjournalistik på især det tyske marked, og som samtidig har valgt at tilbyde virksomheder pr- og kommunikationsarbejde i udlandet. Ud fra gængse journalistiske principper så kan man jo sætte spørgsmålstegn ved, om man kan forholde sig kritisk til kilder, man potentielt har leveret pr- og kommunikationsarbejde for,« siger Simon Kruse.
 
Han har kun fundet succesfulde eksempler i USA, og det mener han skyldes, at det amerikanske marked er så relativt stort.
 
Der findes til gengæld eksempler på læserinvolvering og journalistiske samarbejder mellem forskellige lande, der kan udnyttes i udenrigsjournalistikken, konkluderer han i rapporten.
 
Hans undersøgelse viser også, at en del af faldet i antallet af fastansatte udenrigskorrespondenter bliver erstattet af freelancejournalister, men heller ikke de ser ud til at klare sig særligt godt økonomisk.
 
»Det, jeg også oplevede i forbindelse med, at jeg interviewede freelancekorrespondenter, var, at der er en del af dem, der er nødt til at udføre ikke-journalistisk arbejde for at få økonomien til at hænge sammen. Som turguide for eksempel,« siger Simon Kruse.
 
Faktisk vælger en del at udføre deres arbejde, selv om der ikke er udsigt til overskud.
 
»En anden tendens er en slags afprofessionalisering, hvor de tager på reportagerejser, som de ikke tjener en øre på, fordi de simpelthen brænder for historien. Det kan være smukt og idealistisk nok, men det kan tegne skidt for bæredygtigheden i udenrigsjournalistikken fremover,« siger Simon Kruse.

Opdateret 11.28: Tilføjet yderligere kommentarer fra Hans-Henrik Holm

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12