Tendens: Brug brugerne i 2015

Med forholdsvis enkle tekniske greb kan medierne indsamle data gennem indberetninger fra egne brugere. Fænomenet kaldes crowdsourcing og spås at blive en af 2015’s tendenser. »Det bliver mere almindeligt, at man bruger de ressourcer, der er i vores læserskarer,« siger datajournalist

Hvorfor gå til kilderne, når man kan lade kilderne komme af sig selv?

Sådan kan man formulere princippet omkring crowdsourcing som journalistisk metode. Med simple webværktøjer indsamler man data fra sine brugere og skaber stof til nye historier eller nye vinkler på aktuelle temaer.

Metoden er så småt blevet introduceret på de større danske medier over de sidste par år, men datajournalist Tommy Kaas fra Kaas & Mulvad tror, der ligger endnu flere gode crowdsourcing-historier og venter – også på mindre medier – i 2015.

»Vi har set nogle enkelte eksempler, men jeg tror, det bliver mere almindeligt, at man bruger de ressourcer, der er i vores læserskarer. Det er selvfølgelig især de store medier, der har taget det op. Men hos os kan vi mærke en voksende bevidsthed om datajournalistik hos medierne generelt. Og det her med at indsamle data selv, er et af de greb, der er relativt enkle for medierne at tage i brug,” siger Tommy Kaas.

2500 meddelere

Som eksempel nævner han, hvordan TV 2 i efteråret bad brugerne skrive ind om erfaringer med dårlig mobil-dækning. Ved af udfylde en formular med adressen for den dårlige dækning, blev der genereret et google-kort, der viste, hvilke områder, der var ramt.

»Udgangspunktet var, at ministeren Henrik Sass Larsen skulle i samråd om dårlig mobildækning. Vi vidste, at Erhvervsstyrelsen havde lavet en analyse, hvor de udpegede otte områder med ikke-eksisterende mobildækning. Så spurgte vi brugerne: hvordan oplever I dækningen?« fortæller Magnus Bjerg, der er leder af TV2.dk’s redaktionelle udviklingsteam.

Læsernes indberetninger gav et noget andet billede end Erhvervsstyrelsens. Mere end 2500 brugere skrev ind omkring dårlig mobildækning på en lang række punkter i landet. Brugerne angav en fysisk adresse for den dårlige dækning, og et relativt simpelt script generede en google-map med punkter på baggrund af indberetningerne.

Ifølge Magnus Bjerg en simpel operation, der ikke krævede noget IT-udviklingsarbejde.

»Lige det her ligger der ikke programmør-arbejde i. Helt banalt var det bare en google-form, vi lagde på sitet, og så sad en studentermedhjælper og rensede data, så googles geo-kodningsfunktion kunne forstå adresserne. Så det kostede bare nogle studenter-timer til at gå igennem,« fortæller han.

Overflødighedshorn af cases

Værdien af den type data-materialet skal ikke overvurderes. At 2500 brugere melder ind om problemer med mobildækning kan hverken bruges statistisk eller som videnskabeligt bevis. Men journalistisk set er der alligevel meget godt stof i de mange indberetningerne.

»Man skal ikke tage det for mere end det er. Det er en masse case-historier, hvor brugerne fortæller om deres oplevelse. Det kan jo godt være, der er dækning, og der bare er noget galt med telefonen. Men selvom det er at betragte som en stor voxpop, så er det så validt, at jeg er blevet kontakt at teleselskaber, der gerne vil have adgang til data. Og når ens kollega skal lave tv-indslag om historien, så er det jo fint at kunne give ham link til 2500 cases, man kan kontakte,« siger Bjerg.

Han nævner også, hvordan den slags google-maps giver folk mulighed for at zoome ind på deres eget lokalområde og således få en lokal  vinkel på temaet.

Kort over frosne vandrør

Tommy Kaas ser også crowdsourcing som en metode, der oplagt kan bruges af lokale og regionale medier til at belyse problemstillinger i nærmiljøet. Sammen med sin makker Niels Mulvad var han selv i foråret 2014 med til at hjælpe en regional station af den canadiske stats-tv CBC med at udvikle et kort, der viser risikoen for frosne vandrør på ens bopæl.

»Crowdsourcing er en teknik, mange forskellige medier kan bruge og få forskellig ting ud af, og udviklingen er med til at gøre det tekniske nemmere at lave.  Selvfølgelig er det ikke ukompliceret, og det med manglende repræsentativitet er noget, man skal forholde sig til. Men det kan omvendt forøge vores muligheder for at komme i besiddelse af gode oplysninger og gode data,« siger Tommy Kaas.

 

Serie: Historier i 2014, der siger noget om 2015

Journalisten har bedt en række fagfolk pege på medieproduktioner fra årets løb som eksempler på trends, vi kommer til at se mere til i 2015.

Tommy Kaas peger på TV 2’s historier om dårlig mobildækning som eksempel på brugen af crowdsourcing, hvor medier gennem egne brugere indsamler data.

Dette er tredje artikel i serien. Du kan læse den første artikel om, at flermedielle fortællinger hitter i 2015 her, og anden artikel om, at fotografer kommer til at lave mere video i 2015 her.  

0 Kommentarer