Da mediernes dækning af flygtningestrømme og grænsehegn var på sit allerhøjeste i 2015, sendte den danske fotojournalist Rasmus Degnbol en drone i luften. For at komme endnu højere op.

Og mens alverdens udsendte journalister nede på jorden forsøgte at få overblik over situationen – eksempelvis ved den omstridte ungarsk-serbiske grænse – kunne Rasmus Degnbol med sine unikke droneoptagelser vise grænserne set fra oven og give dækningen et helt nyt perspektiv.

"Dronen er et værktøj, som journalister og fotografer kan bruge til at bringe overblik over komplekse situationer rent visuelt, og det er det, man skal bruge den til. Men det er vigtigt at spørge sig selv, hvorfor det billede eller den sekvens skal optages med drone, så det ikke bare bliver drone for dronens skyld, men at det rent faktisk tilfører fortællingen noget ekstra," understreger Rasmus Degnbol, der vandt flere priser for droneprojektet ’Europe’s new borders’.

Rasmus Degnbol. Foto: Marie Ravn

Og med det argument sætter Rasmus Degnbol fingeren på noget, der også gælder de mange andre former for ny teknologi, som journalister i stigende grad benytter sig af i disse år: Nemlig at teknologi tydeligvis kan tilføre journalistikken nye metoder og fortællemåder, men at den skal anvendes for journalistikkens og ikke for teknologiens egen skyld.

Som den amerikanske professor og virtual reality-ekspert Albert Rizzo i en tidligere artikel har fremhævet over for Journalisten:

"Alle kommer til at have det (VR, red.) om fem år. Men det kommer til at blive ligesom brødristere: Det er ikke sikkert, vi kommer til at bruge det hver dag," påpeger han.

SMARTPHONOGRAPHY – fotograf, journalist og lydmand i samme person

Droner og 360-graders kameraer til VR-journalistik kan give henholdsvis overblik over og indblik i de historier, der fortælles. Et tredje og ikke mindre håndgribeligt værktøj er smartphonen, som journalister og fotografer kan benytte sig af for at gøre formidlingen mere effektiv. De fleste af os er i forvejen i besiddelse af en smartphone, og har man en relativt ny model, er man allerede godt begyndt, forklarer forfatter og journalist Hanne Elmer. Hun underviser journalister og kommunikationsfolk i smartphonography – en måde at udnytte smartphonen til billed- og videojournalistik.

"Fordelene ved den såkaldte smartphonejournalistik er hurtigheden, de lave omkostninger og det lette grej, fordi tid og økonomi spiller en afgørende faktor i journalistikken i dag. Mange opgaver, der før krævede flere medarbejdere, kan man i dag klare alene uden problemer," siger Hanne Elmer.

Hanne Elmer. Foto: Privat

Som smartphonejournalist skal man være villig til at gå fra at være privatbruger til professionel bruger af sin smartphone. Dernæst er det fornuftigt at have forståelse for klippeteknik, smartphonens funktioner og de visuelle virkemidler, som smartphonen giver mulighed for – samt hvad begrænsningerne er.

"Der er mange ting at holde øje med, når du både er fotograf, journalist og lydmand på én gang: Billedet skal stå skarpt med en god beskæring, spørgsmålene skal stilles med øjenkontakt, og så skal du holde øje med, at lyden er i orden. Som minimum bør du kende grundprincipperne i filmoptagelse og redigering," lyder Hanne Elmers råd til spirende smartphonejournalister.

ALT I ÉN SMARTPHONE – udstyr på størrelse med en notesblok

Det smarte ved smartphonejournalistik er, at hele produktionsprocessen foregår på smartphonen – man både optager, redigerer og uploader direkte fra telefonen.  

"Smartphonejournalistik behøver slet ikke at komme ind over en computer. Faktisk er det lettere at holde hele processen i telefonen, og billedopløsningen på nyere smartphones er fremragende. Med 4K kan du for eksempel lave skarpe nærbilleder ud af hel- og halvtotalbilleder," forklarer Hanne Elmer.

Til at fortælle en journalistisk historie visuelt via smartphonen findes der desuden flere apps, som både er intuitive og lette at bruge – især til at give overblik over en historie eller et emne.

Med app’en ThingLink kan man for eksempel lægge et billede eller et kort ind og klistre forskellige punkter ovenpå med informationer, billeder, video og så videre. En anden app, Timeline Visualizer, er, som navnet antyder, et redskab til at forme en tidslinje, hvilket ligeledes kan skabe overblik over en historie og dens udvikling.

"Både med ThingLink og Timeline er der tale om infografikværktøjer, der inviterer modtageren til at på opdagelse og blive klogere på en historie, og det er noget, der appellerer til den moderne mediebruger," siger journalist og forfatter Jesper Gaarskjær, der jævnligt holder kurser på DMJX om brug af multimedia og visuel storytelling.

Jesper Gaarskjær. Foto: Anne Ørsted Pedersen

SNAPCHAT – med ind bag kulissen

I journalistikkens verden er smartphonen dog ikke kun et værktøj til fysisk at erstatte kameraer og redigeringsprogrammer, der tidligere blev brugt på computeren. Den er også et handy formidlingsværktøj. Tjenester som Snapchat, Periscope og Facebook Live giver reporteren mulighed for at sende unikke journalistiske fortællinger hjem til brugerne, mens de udspiller sig.

TV 2-journalisten Rasmus Tantholdt har løbende lavet reportager på Snapchat fra bl.a. Syrien og Nigeria. Sekvenserne giver en fornemmelse af stemninger og miljøer, som andre former for journalistik ofte har svært ved at indfange.

Snapchat kan eksempelvis tilføre journalistikken nye fortællemåder via en platform, som rigtig mange unge mennesker er til stede på, ligesom tjenesten kan give journalistikken et mere personligt præg og adgang til eksklusive mennesker og steder.

"Med Snapchat kan du som journalist eller fotograf tage brugeren med bag scenen og via korte sekvenser give indblik i, hvad der foregår i tiden mellem de større journalistiske produktioner," forklarer Peter From Jacobsen, journalist og fagmedarbejder ved DMJX, hvor han blandt andet underviser i brugen af digitale journalistiske værktøjer.

Peter From Jacobsen. Foto: Anders Hviid

Inden man begiver sig ud i marken med sin smartphone, er det imidlertid væsentligt at overveje, hvorfor man som journalist vil udkomme på disse sociale platforme, påpeger han.

"Hvad er det, du vil fortælle? Hvilke elementer ser ud til at kunne blive centrale? Og endelig: Hvilke fortælleelementer kan du ”planlægge” eller til en vis grad forudsige? Jeg nævner planlægge i citationstegn, fordi uforudsigeligheden netop ofte er et grundvilkår. Så planlægningen må nødvendigvis blive i forholdsvis rå form," siger Peter From Jacobsen.

FACEBOOK LIVE – den direkte kanal til brugerne

I 2016 blev Facebook Live lanceret for alle brugere, og tjenesten fulgte dermed i hælene på succesen fra blandt andet Periscope fra Twitter, med hvilken man ligeledes kan sende live, uanset hvor man befinder sig. For nylig har Facebook endvidere gjort det muligt at livestreame 360-graders video.

Ifølge journalist Katrine Villarreal Villumsen, der underviser og rådgiver journalister, medier og organisationer i sociale medier, har Facebook Live gjort alle brugere – også folk, der ikke arbejder som journalister – til potentielle broadcastere.

"Det kræver ikke andet end en smartphone, en Facebook-profil og en god forbindelse, og du kan i princippet transmittere live til hele verden," siger hun.

Katrine Villarreal Villumsen. Foto: István Borzás

Facebook Live blev bl.a. anvendt under kuppet i Tyrkiet i sommeren 2016, hvor ’almindelige’ tyrkere såvel som journalister gik på gaden og livestreamede forvirringen, mens befolkningen endnu ikke vidste, hvad der foregik i landet. Det samme skete under terrorangrebet i Nice samme sommer, hvor turister og tilstedeværende journalister livestreamede virvaret fra balkonerne på hotellerne langs promenaden, hvor angrebet fandt sted.

"Det kræver ikke det tunge udstyr at sende live på Facebook, og en udsendelse kan sættes i gang på få sekunder via app’en. På den måde kan journalisten og andre give adgang til steder og historier, der måske før i tiden ville kræve lidt større planlægning … eller en meget lang forlængerledning," pointerer Katrine Villarreal Villumsen.

Hun uddyber, at de bedste livestreams – såsom CNN-livekorrespondenten Ivan Watson, der ofte tager brugerne med til steder, de ikke normalt har adgang til – kræver forberedelse og eventuelt et kort manuskript.

"Som journalist bør man derfor overveje, hvordan man kan opbygge en historie, der skaber en udvikling, som gør, at brugerne bliver hængende og føler sig underholdt," siger Katrine Villarreal Villumsen og tilføjer, at det forpligter at lave den form for to-vejs-kommunikation, hvor brugerne undervejs kan komme med direkte input.

"Derfor skal man bestræbe sig på løbende at besvare de spørgsmål, der måtte komme i kommentarfeltet," siger hun.

CHATBOTS – den personaliserede nyhedsstrøm?

Én af de senest udviklede teknologier, som flere journalister og medier nu tager til sig, er de såkaldte chatbots.

Selv om chatbot-journalistikken stadig er på et tidligt stadie – det amerikanske medie Quartz lancerede som et af de første medier sin chatbot i februar 2016 – har metoden med at sende nyheder ud i små, brugerbestemte bidder skabt håb i mediebranchen om, at man kan skabe en helt personaliseret nyhedsstrøm.

"Chatbots kan give journalistikken nærvær, et personaliseret nyhedsmix og lettere adgang til nye målgrupper," vurderer Jan Birkemose, journalist og medieanalytiker på medietrends.dk, som har udviklet sin egen chatbot.

Jan Birkemose. Foto: Privat

Han bakkes op af Anders Schäffner, stifter af nyhedsbrevet og chatbotten Tyngdepunkt, der påpeger, at personificering af indhold i dag ofte foregår ud fra tidligere, adfærdsmæssige data såsom cookies.

"Chatbots kan derimod bidrage med et personificeret nyhedstilbud baseret på semantisk analyse af et nuværende behov hos brugeren. Med andre ord giver chatbots mulighed for at levere en nyhedsoplevelse ud fra et eksplicit udtrykt og aktuelt nyhedsbehov hos brugeren, som man kan formode vil være mere præcist end et gæt på, hvad brugerens nyhedsbehov er baseret på tidligere forbrug," forklarer Anders Schäffner, der mener, at der med chatbot-journalistik opstår der en ekstrem dialogiseret formidling, hvor journalisten konstant må lytte til de spørgsmål, han eller hun forestiller sig, at modtagerne måske vil stille.

Anders Schäffner. Foto: Andy Kelly

Både Jan Birkemose og Anders Schäffner har selv udviklet deres egne ’nyhedsbots’ på Messenger via simple onlinetjenester som Chatfuel.

Foruden de såkaldte push-baserede chatbots, hvor et medie udsender en kort tekstbesked som en push-notifikation, findes der også pull-baserede chatbots. De har endnu deres journalistiske gennembrud til gode. De pull-baserede chatbots er nemlig en mere kompleks teknologi, der lader brugeren aktivt opsøge botten og skrive beskeder til den under forventning af, at botten via kunstig intelligens og algoritmer kan afkode brugerens input og besvare den med relevant indhold.

Formidlingsmæssigt er det ifølge Jan Birkemose vigtigt hele tiden at holde en tone, der minder mest muligt om melodien, når man chatter med en ven – uanset hvilken type chatbot man kører.

"Væk med Ritzau-sprog og "her er Pressens radioavis". Bots er ikke massemedier, men medier til en masse individer. Det betyder ikke, at bots ikke kan bruges til væsentlige historier, men identifikation og relevans er nok de bærende værdier i bots-dialogen," siger han.

AUGMENTED REALITY – journalistik oven på virkeligheden

Et af de store buzzwords det seneste år eller to har været virtual reality. Men også i journalistikkens verden har VR fået følgeskab af sin ’lillebror – AR.

Augmented reality, som forkortelsen står for, er bedst kendt fra Google Glass-brillen samt fra ’Pokémon Go’ og Snapchat, hvor mediebrugeren gennem sin smartphone ser forskellige digitale lag oven på virkeligheden.

Herhjemme har Se og Hør været firstmovers med AR-journalistik ved at give brugerne mulighed for at holde deres smartphone hen over en artikel i bladet, hvor der så vil dukke ekstramateriale op på skærmen.

"Vi gør bladet levende. Ved hjælp af augmented reality lægger vi et tykt digitalt lag ind på det glittede papir og sørger for, at vores læsere ikke behøver at gå sultne i seng, når det kommer til underholdning, som man kender den fra bladet," lød det fra Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, i en pressemeddelelse, da tjenesten blev lanceret i februar 2016.

I USA har Washington Post brugt AR til at lade mediebrugerne ’se’ en dramatisk politianholdelse fra flere vinkler med dertilhørende oplysninger. Og når Microsoft og Snapchat snart lancerer deres AR-smartbriller, tager udviklingen formentlig yderligere fart.

"I en verden med en overflod af informationer og tekniske muligheder kan AR skabe en relation til omgivelserne og en fysisk relation til det sted eller den situation, brugeren befinder sig i. På den måde kan brugeren få journalistiske historier visualiseret oven på virkelighedens verden," forklarer Kim Bleshøy Nielsen, direktør i medievirksomheden Intertisement, der er blandt pionererne inden for augmented reality i Danmark.

Kim Bleshøy Nielsen. Foto: PR-foto fra Intertisement

Han mener dog, at der endnu vil gå et par år, før vi får det fulde potentiale ved AR at se i journalistikken. Men det hele kan tage fart, hvis større virksomheder som Apple, Snapchat og Microsoft gør alvor af planerne og tager deres udvikling af AR fra kulisserne og ud blandt forbrugerne.

"Det handler om at tænke visuelt og tænke på budskabet som en digital udvidelse af det fysiske," siger Kim Bleshøy Nielsen og nævner, at man eksempelvis kunne forestille sig AR-journalistik blive brugt til at visualisere, hvor de politiske partier på Christiansborg er fysisk placeret, sådan at brugeren kan stå uden for bygningen og scanne den via sin smartphone, hvorved brugeren så kan modtage information om partierne.

På www.journalisten.dk kan du læse guides til, hvordan du kommer i gang med at bruge de forskellige teknologier og tjenester til at lave journalistik.