I år er det 10 år siden, at den første iPhone kom på gaden, og siden da har mulighederne for at udnytte smartphonens funktioner til at lave journalistik, når du er ude i marken, vokset sig enorme.

I dag kræver det ikke meget andet end en smartphone, en god internetforbindelse og en profil på Snapchat eller Facebook, så kan du som journalist sende reportager direkte til brugerne fra steder, de ellers ikke ville have adgang til.

I går kunne du læse en masse tips til at komme i gang med smartphone-journalistik. Her er nogle flere, denne gang med fokus på Facebook Live og Snapchat baseret på råd og vejledning fra disse to eksperter:

Katrine Villarreal Villumsen, selvstændig journalist med speciale i sociale medier. Hun underviser og rådgiver journalister, medier og organisationer i sociale medier

Peter From Jacobsen, journalist og fagmedarbejder ved DMJX, hvor han blandt andet underviser i brugen af digitale journalistiske værktøjer

SNAPCHAT

1. Det første, du skal overveje

Ligesom med andre teknologier er det vigtigt at overveje grundigt, om brugen af Snapchat til journalistik kan tilføre journalistikken nogen værdi. På Snapchat giver det især værdi til indholdet, hvis det formidles kreativt og med et personligt præg – altså at du som journalist eller fotograf er i stand til at ’give noget af dig selv’ i dine snaps.

Derudover er det en god idé at kende til brugsmønstret for Snapchat: Det, der får brugerne til at gennemse deres Snapchat Stories, er ofte et relativt spontant og flygtigt behov for underholdning, hvad enten brugeren sidder i bussen, i klasselokalet, på kontoret … eller på toilettet. Klippene bliver ofte set uden lyd, og der bliver hurtigt klikket videre til næste, hvis en snap-sekvens ikke straks fanger interessen, fordi den eksempelvis er kedelig eller for langtrukken.

2. Vær kreativ, eksklusiv og skarp

Rent teknisk er det utrolig let at komme i gang med Snapchat – det kræver blot, at du opretter en profil – så de øvrige indledende overvejelser er især af journalistisk art, forklarer Peter From Jacobsen:

"Hvad er det, du vil fortælle? Hvilke elementer ser ud til at kunne blive centrale? Og endelig: Hvilke fortælleelementer kan du ”planlægge” eller til en vis grad forudsige? Jeg nævner planlægge i citationstegn, fordi uforudsigeligheden netop ofte er et grundvilkår. Så planlægningen må nødvendigvis blive i forholdsvis rå form. Og … husk ekstra batterier til din telefon," opridser Peter From Jacobsen og tilføjer, at de samme overvejelser gør sig gældende med Facebook Live og andre smartphoneværktøjer, når du som journalist skal ud i marken.

Snapchat-brugernes tålmodighed er minimal, så en kreativ tilgang til, hvilket indhold du vil dele, er essentielt. Brug filtre, emojis, tegninger og tekst til at illustrere optagelserne. Det kan desuden fænge brugerne, hvis du giver dem eksklusiv adgang til personer eller steder, de aldrig selv ville møde.

3. Fortæl en sammenhængende historie

I forlængelse heraf er det vigtigt at huske på, hvorfor app’ens populære menupunkt hedder Snapchat Stories: Journalisten eller fotografen bør fortælle en historie, gerne sammenhængende over mange snaps. Så undgå tilfældige stillbilleder eller videoer fra forskellige situationer, der ikke har noget med hinanden at gøre.

Pointen med Snapchat er, at de korte klip forsvinder, så snart man har set dem – om end de kan genses og forbliver i Stories-menuen i et døgn. Det giver dig som smartphonejournalist mulighed for at tænke små hooks ind i hver sekvens og i det hele taget være lidt mere loose og uformel i din formidling, da du sjældent bliver holdt op på de små detaljer senere.

Endelig er det altafgørende at være vedholdende på et højt, fængende niveau, hvis du vil opbygge dig en fast følgerskare på Snapchat. Ellers risikerer du, at brugeren sletter dig fra sin liste, og så kan vejen tilbage være lang.

FACEBOOK LIVE

1. Det første, du skal overveje

Først og fremmest skal du overveje, hvorvidt du overhovedet bør sende live i en given situation. Du skal gøre op med dig selv, hvad din livestream på Facebook bidrager med, som almindelig video ikke kan give. Er det muligheden for at give adgang til særlige steder eller særlige personer? Eller måske muligheden for at inddrage dine brugere? Særligt brugernes engagement er vigtigt, hvis ikke livestreamen skal gå død efter kort tid.

"Facebook er først og fremmest underholdning. Det kan sagtens lade sig gøre at lave god journalistik på Facebook, men det skal ske på Facebooks præmisser, og brugerne kommer nu engang for at blive underholdt, så udnyt det, og engager dem i din livestream. Du må ikke forhindre brugerne i at føle sig underholdt, for så vælger de dig fra til fordel for andet indhold. Tal ikke til brugerne, men med brugerne. Inddrag dem, og få dem til at bidrage til livestreamen," skitserer Katrine Villarreal Villumsen.[quote:0]

"Tal ikke til brugerne, men med brugerne. Inddrag dem, og få dem til at bidrage til livestreamen," siger Katrine Villarreal Villumsen. (Foto: István Borzás)

2. Udstyret skal være i orden

Det virker måske som det vigtigste punkt, men i virkeligheden er udstyret næsten det sidste punkt, der bør opfyldes, hvis du vil lave en god livestream på Facebook.

I dag er det meste udstyr så godt, at selv den mindst tekniske medarbejder kan formå at optage i god kvalitet. Så længe du har en god internetforbindelse, kan det næsten ikke gå galt. Puds kameralinsen, sørg for at vende telefonen lodret, så brugerne ikke skal vende deres smartphone, og tjek, at lyden er, som den skal være.

Hvis du vil dobbelttjekke, at alt er, som det skal være, inden du sender live, kan du ændre dine privatindstillinger for opslag på Facebook, så det kun er dig selv, der kan se, hvad du udgiver. Dermed kan du tjekke, at lyden og billedet er, som det skal være, inden du ændrer indstillingerne tilbage, så alle kan se livestreamingen.

3. Betragt din livestream som en journalistisk produktion

De bedste livestreams kræver forberedelse og eventuelt et kort manuskript. Du bør derfor overveje, hvordan du kan opbygge en historie, der skaber en udvikling, som gør, at brugerne bliver hængende og føler sig underholdt.

"Måske er det via en vært, der har det store overblik, og som kan inddrage brugerne? Måske bevæger livestreamen sig rundt på områder, der er interessante for netop dit community? Måske er brugerne med til at præge begge og styre livestreamen i en særlig retning? Sørg for hele tiden at holde brugerne i hånden, og forvent, at de hopper ind og ud af udsendelsen. Der kan også komme nye med undervejs, så sørg også for løbende at holde dem opdaterede om, hvad du livestreamer og hvorfor," forklarer Katrine Villarreal Villumsen.[quote:1]

4. Udnyt kommentarfeltet og brugernes engagement

Facebook Live er en direkte kanal fra journalisten til brugeren, og det giver dermed mulighed for tovejs-kommunikation uden redigering, hvor også brugeren kan komme med input, som journalisten kan reagere på.

Her skal du være opmærksom på, at hvis du opfordrer dine brugere til at dele kommentarer i kommentarfeltet under din livestream, så forpligter det også. Derfor skal du bestræbe dig på at besvare de spørgsmål, der måtte komme i kommentarfeltet.

Kommentarfelterne på mediernes Facebook-opslag er i øvrigt også ofte en guldgrube, hvor kommentarerne kan danne grobund for nye vinkler og historier. Af den grund kan det være en god idé at scanne kommentarerne igennem både under og efter din livestream.

Det kan Facebook Live og Snapchat tilføre journalistikken

Facebook Live har gjort alle brugere til potentielle broadcastere. Det kræver ikke andet end en smartphone, en Facebook-profil og en god forbindelse, og du kan i princippet transmittere live til hele verden.

Facebook Live blev blandt andet anvendt under kuppet i Tyrkiet i sommeren 2016, hvor ’almindelige’ tyrkere såvel som journalister gik på gaden og livestreamede forvirringen, mens befolkningen endnu ikke vidste, hvad der foregik i landet. Det samme skete under terrorangrebet i Nice samme sommer, hvor turister og tilstedeværende journalister livestreamede virvaret fra balkonerne på hotellerne langs promenaden, hvor angrebet fandt sted.

Det kræver ikke det tunge udstyr at sende live på Facebook, og en udsendelse kan sættes i gang på få sekunder via app’en. På den måde kan journalisten og andre give adgang til steder og historier, der måske før i tiden ville kræve lidt større planlægning … eller en meget lang forlængerledning.

Snapchat kan tilføre journalistikken nye fortællemåder via en platform, som rigtig mange unge mennesker er til stede på. Tjenesten kan endvidere give journalistikken et mere personligt præg og adgang til eksklusive mennesker og steder.

Med Snapchat kan du som journalist eller fotograf tage brugeren med bag scenen og via korte sekvenser give indblik i, hvad der foregår i tiden mellem de større journalistiske produktioner.

Tre eksempler på smartphonejournalistik ude i marken

”Klarer han den?”

I maj 2016 sendte TV 2 live på Facebook fra Copenhagen Marathon, hvor en såret krigsveteran løb de sidste 20 km, mens TV 2 bad brugerne om at bidrage med kommentarer og spørgsmål, som han – løbende – svarede på. Det var en velplanlagt livestream, der samtidig rummede spænding – ”klarer han den?” – og rørende elementer.

Reportagestemning fra anderledes miljøer

TV 2-journalisten Rasmus Tantholdt har løbende lavet reportager på Snapchat fra blandt andet Syrien og Nigeria. Sekvenserne giver en fornemmelse af stemninger og miljøer, som andre former for journalistik ofte har svært ved at indfange. Følg ”tv2newsdk” på Snapchat.

Med ind i fængslet

CNN har via deres korrespondent Ivan Watson været dygtige til at tage brugerne med til steder, de ikke normalt har adgang til. Eksempelvis har han sendt live fra indersiden af en livlig vulkan i Indonesien, fra en ubåd, fra en græsk flygtningelejr og fra et overfyldt filippinsk fængsel. I sidstnævnte formidlede Ivan Watson både baggrundsviden og historiske fakta, samtidig med at han bevægede sig rundt blandt hundredvis af indsatte.

CNN's Ivan Watson rapporterer fra Istanbul. (Pr-foto: Ivan Watson, CNN)