Sådan kommer du i gang med smartphone-journalistik

Billeder, videooptagelser, redigering, undertekster og efterproduktion kan i dag alt sammen foregå på din smartphone, så du både slipper for at slæbe tungt udstyr og for at arbejde ved computeren. Journalisten guider dig her til, hvordan du får styr på de smartphonejournalistiske teknikker

En smartphone er sådan cirka på størrelse med en notesblok og kan nemt erstatte både pen og papir. Men notesblokken er ikke det eneste journalistiske udstyr, smartphonen har kunnet erstattet i de senere år. Også kameraer, redigeringsprogrammer og andre apps kan nemt bruges til at lave journalistik via smartphonen. Det har ikke alene givet mere plads i tasken, men også nye fortællemåder, teknikker og principper.

 

Her følger en guide til smartphonejournalistisk udstyr og efterproduktion, baseret på råd og vejledning fra disse to eksperter:

Hanne Elmer, forfatter og master i journalistik. Hun underviser og deler viden om smartphonography til journalister og kommunikationsfolk

Jesper Gaarskjær, journalist, forfatter og underviser på DMJX med spidskompetence i journalistisk storytelling. Han holder kurser om multimediefortællinger og fortællende journalistik

1. Det første, du skal overveje

Først og fremmest skal du selvfølgelig gøre op med dig selv, om du overhovedet vil tage din smartphone i brug til journalistiske opgaver. Smartphonen er noget, de fleste mennesker bruger i deres hverdag, og det foregår oftest i private sammenhænge. Som smartphonejournalist skal du derfor være villig til at gå fra at være privatbruger til professionel bruger af din smartphone.

Dernæst er det fornuftigt at have forståelse for klippeteknik, smartphonens funktioner og de visuelle virkemidler, som smartphonen giver mulighed for – samt hvad begrænsningerne er. Der er mange ting at holde øje med, når du både er fotograf, journalist og lydmand på én gang: Billedet skal stå skarpt med en god beskæring, spørgsmålene skal stilles med øjenkontakt, og så skal du holde øje med, at lyden er i orden. Som minimum bør du kende grundprincipperne i filmoptagelse og redigering.

Der findes forskellige kurser i smartphonography, som kan give praktisk erfaring – blandt andet på Kort & Dokumentar Filmskolen og på DMJX med støtte fra Pressens Uddannelsesfond.

Også Hanne Elmer arrangerer kurser i smartphonejournalistik, ligesom hun har fulgt journalisten Kian Johansen fra Politikens Lokalaviser, der her fortæller, at fordelen ved smartphonejournalistik er, at man kan få flere historier med hjem til flere medieplatforme.

2. Få styr på udstyret

De fleste journalister og fotografer er i forvejen i besiddelse af en smartphone, og har du en relativt ny model, er du allerede godt begyndt.

"Fordelene ved smartphonejournalistik er hurtighed, lave omkostninger og det lette grej, fordi tid og økonomi spiller en afgørende faktor i journalistikken i dag. I dag kan man klare mange opgaver, der før krævede flere medarbejdere, alene uden problemer," siger Hanne Elmer.[quote:0]

Lyden er ofte det sværeste at få styr på, så hvis du vil opgradere lidt, kan du købe en ekstern mikrofon, der forbindes til telefonens jackstick. Til under 400 kr. kan du for eksempel købe en RØDE SmartLav+ mikrofon.

Endvidere kan du overveje at købe en tripod eller en monopod/selfiestang, hvis du vil have mere stabile optagelser. En anden udfordring ved smartphoneoptagelser er, at du ofte er nødt til at være ret tæt på begivenhederne, da de færreste smartphonekameraer egner sig til zoom. Der findes dog eksterne linser, du kan sætte på smartphonen.

Længere nede i artiklen kan du læse om, hvilke apps der er gode at downloade til den smartphonejournalistiske efterproduktion.

3. Vandret eller lodret?

Der foregår i disse år en ret lidenskabelig diskussion om, hvorvidt smartphonen skal holdes lodret eller vandret, når der optages video eller tages billeder. I takt med at mere og mere indhold afspilles på smartphonen, får argumentet om at holde kameraet lodret mere medvind.

I professionelle videokredse er det vandrette format dog ofte stadig det ”rigtige” ud fra den betragtning, at video ses i dette format på alle fjernsyn og computere. Har man optaget lodret, resulterer det i brede, sorte bjælker i begge sider, når videoen vises på en vandret skærm.

Det bør derfor være op til dig selv at vurdere, hvilket format der passer bedst i den pågældende situation – afhængigt af, hvem der er målgruppen for dit smartphonejournalistiske indhold.

4. Redigering og efterproduktion

Det smarte ved smartphonejournalistik er, at hele produktionsprocessen foregår på smartphonen – du både optager, redigerer og uploader direkte fra telefonen.[quote:1]

"Smartphonejournalistik behøver slet ikke at komme ind over en computer. Faktisk er det lettere at holde hele processen i telefonen, og billedopløsningen på nyere smartphones er fremragende. Med 4K kan du for eksempel lave skarpe nærbilleder ud af hel- og halvtotalbilleder," forklarer Hanne Elmer.

Fortælleformen på smartphonevideoer bør være kort – gerne under to-tre minutter – med en indgang, midte og udgang. Desuden bør videoen suppleres med undertekster, da de fleste i dag ser video uden lyd.  


"Smartphonejournalistik behøver slet ikke at komme ind over en computer. Faktisk er det lettere at holde hele processen i telefonen, og billedopløsningen på nyere smartphones er fremragende," siger Hanne Elmer. (Privatfoto)

Smartphoneapps til journalistisk redigering:

Videoredigering på iPhone: iMovie 
Videoredigering på Android: Kinemaster 
Undertekster: Vont 
Tekster og grafik: Gravie 
Efterproduktion: VideoGrade 
Overførsel af filer: WeTransfer 

Til at fortælle en journalistisk historie visuelt findes der desuden flere apps, som både er intuitive og lette at bruge – især til at give overblik over en historie eller et emne.

Med app’en ThingLink kan du for eksempel lægge et billede eller et kort ind og klistre forskellige punkter ovenpå med informationer, billeder, video og så videre.

Timeline Visualizer er, som navnet antyder, en app, som kan forme en tidslinje, hvilket ligeledes kan skabe overblik over en historie og dens udvikling.

"Både med ThingLink og Timeline er der tale om infografikværktøjer, der inviterer modtageren til at på opdagelse og blive klogere på en historie, og det er noget, der appellerer til den moderne mediebruger," siger Jesper Gaarskjær.

Smartphonejournalistikkens ”guru”, amerikaneren Val Hoeppner, har endvidere samlet dette overblik over en række af de bedste smartphoneapps til journalister

Dette er første del af to om smartphone-journalistiske værktøjer. Læs anden del i morgen.

2 Kommentarer

Silas Bang
23. MARTS 2017
En app som Luma Fusion bør
En app som Luma Fusion bør bestemt nævnes som et (bedre) alternativ til iMovie. Genial redigeringsapp, der kan det meste.
Kirsten Marie Øveraas
23. MARTS 2017
Som jeg også har kommenteret
Som jeg også har kommenteret under Hanne Elmers artikel på LinkedIn om undertekstning, som denne artikel linker til: Undertekstning er et fag og en faglighed, der kræver meget mere end den rigtige software. At lade, som om enhver med adgang til en gratis app kan lave undertekster, er at gøre grin med en hel branche - og faktisk også med dem, der ender med at skæmme deres produkt med dårlige undertekster.