Quartz var blandt de første medier, der via en chatbot sendte nyheder ud til brugerne, som derefter individuelt kunne bestemme, om de ville læse en bestemt historie eller hellere få serveret en anden. Quartz lancerede tjenesten i februar 2016, og i det seneste år er mange andre medier hoppet med på trenden, heriblandt DR Nyheder.

Her følger en guide til chatbot-journalistik, baseret på råd og vejledning fra disse tre eksperter, som hver især har erfaring i at bygge chatbots til journalistisk brug:

Anders Schäffner, stifter af nyhedsbrevet og chatbotten Tyngdepunkt samt digital produktchef hos TV 2.

Jan Birkemose, journalist og medieanalytiker på Medietrends.dk, som har udviklet sin egen chatbot.

Filip Wallberg, journalistisk lektor på Syddansk Universitet og ekspert i digitale og sociale medier.

(Screenshot fra DR Nyheder)

1. Det første, du skal overveje

Inden du for alvor kommer i gang, er det afgørende at overveje, om det overhovedet er en god idé at udvikle en chatbot. Helt grundlæggende skal du som journalist spørge dig selv, hvad en chatbot vil gøre og betyde for brugerne. Tænk ikke teknologi først. Tænk på brugerne først. Når det er sagt, skal der selvfølgelig være plads til eksperimenter. Spørgsmålet er så, hvor stor skala du skal afprøve tingene i.

Den vigtigste overvejelse er, hvordan du vil adskille det nyhedstilbud, du har i chatbotten, fra andre tilbud. Du skal gøre dig det klart, hvorfor brugere skulle opsøge eller ligefrem abonnere på endnu en nyhedstjeneste, hvis den blot leverer præcis det samme nyhedsoverblik med links til de præcis samme artikler, som de kan finde på et medies forside.

”Den klart bedste måde at skabe opmærksomhed på en chatbot er ved at skabe en chatbot med et markant anderledes og klart defineret nyhedstilbud, som er let at kommunikere,” pointerer Anders Schäffner.

Det kan eksempelvis være ved at levere et mere personificeret eller interaktivt nyhedsoverblik, hvor brugerinput er med til at udvælge, hvilke historier der sendes ud.

Ifølge Jan Birkemose er et godt argument for at teste chatbots til journalistik, at de sikrer en direkte og uforstyrret forbindelse til sit publikum, og at de giver mulighed for én til én-kommunikation.[quote:0]

”Derudover giver bots mange medier mulighed for at ramme et yngre publikum, som måske ellers er svære at komme igennem til. Men bots er ikke automater, der passer sig selv, mens de høster tusindvis af klik. Derfor skal du sætte ressourcer af, og som medie skal man også helst have en person, der er dedikeret til projektet. Har du styr på dine mål og ressourcer, er det bare at komme i gang,” siger han.

”Bots giver mange medier mulighed for at ramme et yngre publikum, som måske ellers er svære at komme igennem til,” siger Jan Birkemose. (Privatfoto)

2. Push- eller pull-baseret chatbot?

Der findes to former for chatbots, og før du udformer din platform, skal du således beslutte, om det skal være en push- eller pull-baseret chatbot – eller én, der er begge ting på samme tid.

En push-baseret chatbot pusher selv nyheder ud som tekstbeskeder, mens en pull-baseret chatbot er kendetegnet ved, at brugeren selv skal starte en interaktion med botten, hver gang brugeren vil have nyheder.

”Hvilke af disse kernefunktioner du vælger, har stor betydning for, hvilke tekniske kompetencer du skal besidde, samt hvilke faldgruber du skal holde øje med,” forklarer Anders Schäffner.

3. Sådan bygger man en chatbot

Som udgangspunkt er chatbots ikke svære at lave. Faktisk tværtimod. Ligesom der med hjemmesider findes brugervenlige CMS-skabeloner som WordPress og Squarespace, eksisterer der tjenester på nettet, hvor du relativt nemt kan bygge din egen chatbot – især hvis der ’blot’ er tale om en push-baseret chatbot.

En af dem er gratisværktøjet Chatfuel. Tjenesten kræver ingen erfaring med kodning eller anden form for teknisk ekspertise. Du opretter bare en bot og bruger så Chatfuels interface til at tilføje indhold, som kan publiceres på Facebook Messenger via din egen profil eller dit medies page.

Andre tjenester er eksempelvis Octane AI eller Topbots, som guider til teknologien generelt.

Via chatbot-tjenesten opretter du den besked, botten skal udsende, tilføjer eventuelt et billede, en gif eller en emoji, og så laver du et link, der enten sender brugeren en ny besked eller linker til en ekstern side – for eksempel en artikelside – når brugeren klikker på den. Og sådan bliver du ved med at indtaste en masse korte beskeder og definere regler for, hvornår brugeren skal udsættes for disse. Det kan for eksempel være, når brugeren søger på ”Trump”, eller det kan være fast hver dag, når klokken er 20.00.

4. Send nyheder ud i små bidder

Formidlingsmæssigt er det vigtigt hele tiden at holde en tone, der minder mest muligt om melodien, når du chatter med en ven.[quote:1]

”Væk med Ritzau-sprog og "her er Pressens radioavis". Bots er ikke massemedier, men medier til en masse individer. Det betyder ikke, at bots ikke kan bruges til væsentlige historier, men identifikation og relevans er nok de bærende værdier i bots-dialogen,” siger Jan Birkemose og påpeger, at det hedder ”du” og ikke ”I”, når man tiltaler brugerne via chatbotten.

Anders Schäffner uddyber, at såkaldt sekventielle, interaktive fortællinger fungerer godt ved chatbot-journalistik.

I stedet for at præsentere hele nyheden på én gang brydes den op i flere separate informationer, som sendes ud én ad gangen. Herefter hører man brugeren, om vedkommende er interesseret i at læse endnu en information af den samlede nyhed, eller om brugeren hellere vil videre til en ny nyhed.

5. Driften af din chatbot

Til sidst skal det afklares, hvordan selve driften af chatbotten skal foregå.[quote:2]

Du kan let automatisere driften, så indholdet automatisk bliver distribueret, men så kan du ifølge Filip Wallberg risikere at ende med ”et traditionelt nyhedsbrev i et fastelavnskostume”.

”Omvendt koster manuel udarbejdelse af indholdet timer, og dermed vil en chatbot kræve en væsentlig prioritering,” tilføjer han.

Det kan bots tilføre journalistikken

Chatbots kan give journalistikken nærvær, et personaliseret nyhedsmiks og lettere adgang til nye målgrupper.

I dag foregår personificering af indhold ofte ud fra tidligere adfærdsmæssige data såsom cookies. Chatbots kan derimod bidrage med et personificeret nyhedstilbud baseret på semantisk analyse af et nuværende behov hos brugeren.

Med andre ord giver chatbots mulighed for at levere en nyhedsoplevelse ud fra et konkret, eksplicit udtrykt og aktuelt nyhedsbehov hos brugeren, som man kan formode vil være mere præcist end et gæt på, hvad brugerens nyhedsbehov er baseret på tidligere forbrug.

Med chatbot-journalistik opstår der en ekstrem dialogiseret formidling, hvor journalisten konstant må lytte til de spørgsmål, han eller hun forestiller sig, at modtagerne måske vil stille.

3 eksempler på bot-journalistik

TechCrunch 

Du kan tilføje det amerikanske teknologimedie på din Facebook Messenger-app og vælge, hvilke typer tech-nyheder du gerne vil have fra dem.

Sportbladet Silly Season

Til fodboldnørderne har svenske Aftonbladet lavet denne chatbot, der via Facebook Messenger giver dig et helt skræddersyet nyhedsoverblik samt lader dig følge dit favorithold og holde øje med nye spillerkøb.

Quartz 

Ved at downloade det amerikanske medies app – fås både til iOS og Android – kan du modtage nyheder fra hele verden fra en chatbot med god semantisk forståelse.

(Screenshot fra Quartz' app)