Chatbots har på det seneste flere gange været nævnt som et område, hvor onlinemedier bør begive sig hen. Snakken er især taget til, efter Facebook i april 2016 lancerede en platform for chatbots til Messenger.

Men endnu har ingen rigtig haft succes med at få brugerne til at chatte sig til indhold sammen med en forprogrammeret robot. Det kan skyldes, at situationen er kunstig, og at det ganske enkelt ikke er en metode, vi mennesker ønsker at tilgå nyheder og journalistik på.

Det kan også være, det er fordi, det bliver gjort forkert. Jeg tror personligt mest på dén tolkning. Jeg “abonnerer på” (eller hvad man nu skal kalde det) DR Nyheders bot, og den og jeg har lidt et dysfunktionelt forhold. For eksempel er det meget begrænset, hvad jeg kan sige til den, og den vil kun snakke til mig ved otte-tiden hver aften. Det er åbenbart der, det passer ind i dens døgnrytme, men hvad med min?

Problemet med medie-chatbots, som jeg ser det, er at mange medier begår den fejl, mange medier begår alt for mange gange: At man tager udgangspunkt i sig selv som afsender i stedet for brugeren som modtager. Når man baserer sin bot (eller et andet indholdsprodukt) på det indhold, man har og gerne vil vise frem, og ikke på modtagerens perspektiv og behov, så er man allerede gået ind af den forkerte dør.

Det er for eksempel her, DR Nyheders bot skriver til mig på et fast tidspunkt på døgnet – og hvor jeg ikke kan gøre andet end at få uddybet nogle allerede udvalgte historier.

Derfor tænker jeg, det er på tide med en snak om, hvordan man bygger den gode medie-chatbot. Især fordi flere medier er på vej med chatbots – blandt andet i forbindelse med kommunalvalget. Jeg siger ikke, at jeg har den færdige opskrift, som man bare skal følge for garanteret succes. Men jeg vil gerne starte den snak, og det gør man nogle gange bedst med et godt, gammeldags manifest.

Dels indeholder et manifest nogle klare dogmer, man bør overholde, og et godt manifest får leveret sine pointer på ganske lidt plads. Det skaber et konkret udgangspunkt for en samtale. Og dels er jeg bare en sucker for manifester. Alene ordet er fedt; “ma-ni-fest”. Jeg har tidligere været medforfatter på manifester om links og borgerjournalistik.

Derfor følger her, uden nogen større ouverture, mit oplæg til et manifest for mediers brug af chatbots – med brugeren i centrum. Ikke mediet, ikke teknologien, men modtageren.

Vi er ikke ude i Asimovs robotlove, men en snak om mediers brug af bots kan forhåbentlig skabe en form for fundament, så vi kan gøre det rigtigt. (…jeg har dog valgt at bruge ordet “lov” for ligesom at få lidt “swung” på det hele)

– – –

Første lov: En medie-chatbot tjener brugeren, ikke mediet

En chatbots ageren, rolle og funktion bør til alle tider tage udgangspunkt i brugeren af bot’en, som er modtageren af informationen. Det handler om at bygge bots, folk gider bruge – ikke bots, der kan det, medierne selv synes er smart.

Det kan man blandt andet blive bedre til ved at teste sin chatbot hos de mennesker, der skal bruge den – som TV MIDTVEST har gjort.

Anden lov: En medie-chatbot skal oplyse mig, ikke bare få mig til at klikke

Den idé, der helt sikkert ligger først for hos mange medier, når snakken falder på chatbots, er trafik. For kan man ikke liiige få lidt flere klik på den artikel ved at skubbe den ud via bot’en?

Forestil dig, at en af dine venner hele tiden bare sendte dig links – måske endda til vedkommendes egen hjemmeside. Det ville du hurtigt blive træt af.

Tredje lov: En medie-chatbot taler oftest ikke, før der bliver talt til den

Verden har ikke brug for flere “push”-medier, og en bots opbygning og funktion må ikke handle om, hvilket indhold, der kan skubbes ud til brugeren. I stedet handler det for bot’en om konstant at være parat til at hjælpe.

“Oftest” betyder, at der selvfølgelig er tilfælde, hvor en bot kan sende en besked eller opdatering uopfordret. Det kan være vigtige nyheder i vedkommendes interessesfære eller geografiske nærhed – eller en påmindelse om noget, brugeren har udtrykt interesse i.

Fjerde lov: En medie-chatbot forstår spørgsmål og er altid parat til at hjælpe

Et symptom på medie-bots, der er afsenderorienterede er, at de ikke forstår spørgsmål, mediet ikke allerede har defineret. Et spørgsmål skal ikke forstås som en knap i chatten med teksten “Og hvad skete der så?”, der ved et tryk blot trigger den næste præfabrikerede stump tekst.

Spørgsmål er undren, som rigtige mennesker går rundt med. For eksempel: “Hvordan gik landskampen i går?”, “Hvem vandt Oscar-priserne?” og “Hvem er Raket-Madsen?”. Alt sammen spørgsmål, medierne har svarene på.

Femte lov: En medie-chatbot må godt lære sin modtager bedre at kende

Hvis den er åben og ærlig omkring det, må en chatbot gerne huske lidt om os. Såsom hvem vores yndlingshold er og om vi interesserer os for teknologi eller boybands fra 90’erne.

Det er dog ikke det samme som, at en chatbot kun skal give os ting, den allerede ved, vi interesserer os for. Vi har ej heller brug for flere ekkokamre.

– – –

Har du fået lyst til at prøve kræfter med at bygge en chatbot? I så fald vil jeg anbefale, at du kaster dig ud i værktøjet Chatfuel. Her kan du – gratis – bygge bots til Facebook Messenger, der er den klart største ‘instant messaging’-tjeneste.

TV MIDTVEST-botten, som jeg nævnte herover (og rigtig mange andre chatbots) er lavet i netop Chatfuel. Her analyserer man brugerens beskeder og skaber en mere levende og dynamisk snak mellem menneske og maskine.

Ifølge Chatfuels egen hjemmeside, kan du være i gang og have en chatbot på syv minutter. Jeg synes dog, du skal bruge de minutter på at Google dig til en god introduktion til Chatfuel i stedet. Der er et hav af guides derude og helt sikkert også en, der passer til dit temperament og tempo.