”Vi svarer faktuelt på kritikken i rigtig mange tilfælde,” siger Unicefs kommunikationsdirektør, Line Grove Hermansen, om den grove tone på sociale medier. ”Men der er også nogle gange, hvor vi vurderer, at det ikke kan betale sig at gå ind i en diskussion.” Sebastian Rich/UNICEF

”Send MOR til 1900, og giv et barn livreddende behandling med nærende mos i fem dage. Det koster 48 kroner.”

Sådan skrev Unicef sidste år i et opslag på Facebook, da nødhjælpsorganisationen til Mors Dag lancerede deres årlige kampagne mod sult med et billede af en bekymret mor og et ekstremt underernæret barn.

Det er et af de emner, som giver skarp kritik af nødhjælpsorganisationen på de sociale medier.

”Mor skal krydse benene, hvis far ikke kan forsørge familien,” skrev en mand under opslaget. En anden tilføjede: ”Så må han jo dø af sult. Det er bare ærgerligt for direktørerne for disse ’velgørende foreninger'”. Og på et lignende opslag fra Unicef kommenterede en tredje: “sterilisation og kastrering er vejen frem”.

Grov tone på sociale medier

Unicef, der er verdens største humanitære nødhjælpsorganisation for børn, oplever, at de i stigende grad bliver udsat for en grov tone på de sociale medier. Kommunikationsdirektør Line Grove Hermansen fortæller, at flere er blevet kritiske over for deres arbejde med at hjælpe syge og sultende børn.

”For 15 år siden skulle vi ikke særlig tit forklare, hvorfor det gav mening at hjælpe mennesker i nød. Det skal vi nu. Flere og flere begynder at udfordre, om det overhovedet kan være rimeligt, at menneskers liv skal reddes,” siger Line Grove Hermansen.

Den grove tone er særligt tydelig, når Unicef laver opslag om underernærede børn, der sulter uden for Danmarks grænser, siger hun. Her vil der ifølge Line Grove Hermansen så godt som altid komme kommentarer fra folk, der hellere vil lade børnene dø, eller fra andre, der synes, at mødrene er for dumme, hvis de sætter børn i verden.

”Jeg vil gerne minde folk om, hvordan det var i Danmark for 100 år siden. Der fik danskerne også mange børn, fordi der var en kultur og en forventning om, at der var nogle af børnene, som ikke overlevede undervejs,” siger hun og slår fast:

”At alene dét skulle være nok til ikke at hjælpe, vil vi udfordre til enhver tid.”

Møder kritik med fakta

FN’s Generalforsamling oprettede Unicef i 1946 for at sikre mad og mælk til nødlidende børn i Europa og Japan efter 2. verdenskrig. I dag har hjælpeorganisationen mere end 70 års erfaring med verdens mest udsatte børn. Den viden bruger de til at møde kritikken med på de sociale medier.

“Unicef er meget faktabaseret. Vi har data om, hvad der skal til for at hjælpe børn, og vi har data om børns situation i hele verden. Vi svarer faktuelt på kritikken i rigtig mange tilfælde,” siger Line Grove Hermansen og tilføjer:

”Men der er også nogle gange, hvor vi vurderer, at det ikke kan betale sig at gå ind i en diskussion. Men så er der heldigvis andre danskere på tråden, der går ind i diskussionen og kommer med noget faktuelt eller noget medmenneskeligt og løfter diskussion lidt op,” siger hun.

Unicef fravælger ikke bestemte opslag på grund af den grove tone. Når det er sagt, så sidder deres moderatorer klar ved tasterne, når det gælder opslag, der kan føre til grove kommentarer.

”Vi sletter kommentarer, hvis de er decideret racistiske. Der holder vi os inden for de retningslinjer, som Facebook har. Det kan ske, hvis kommentaren er så grov, at det overskrider alle grænser, og du kan risikere at blive dømt for det. Men det sker relativt sjældent,” siger hun.

Verden har forandret sig

Et andet Unicef-opslag viser et underernæret barn siddende på en hospitalsseng. ”3,1 mio. børn er ramt af sult,” står der. En kvinde skriver, at man i stedet for penge skal sende prævention. Hun mener, at donationerne fra danskerne og Unicefs arbejde ikke har forandret meget i landene de seneste 50 år.

”Der er rent faktisk sket vildt meget. Unicef har eksisteret siden 2. verdenskrig. Børnedødeligheden er halveret. Langt flere kommer i skole, og vi har fundet ud af, hvordan vi kan bekæmpe simple sygdomme på en helt anden måde,” siger Line Grove Hermansen.

Line Grove Hermansen ved ikke, hvorfor den grove tone er blevet skærpet over for hjælpeorganisationer som Unicef. Hendes bedste gæt er, at det har noget at gøre med, at folk sidder bag en computerskærm og ikke er til et debatarrangement, hvor de kan blive konfronteret direkte med deres kritik.

Men det kan også have noget at gøre med, at verden har forandret sig de seneste år, tror hun.

”Måden, mange opfatter forskelle i verden på, har forandret sig. Debatten om flygtninge og migranter har gjort, at der er ord og sætninger, som man synes, man kan tillade sig i dag, som man ikke kunne for år tilbage,” siger Line Grove Hermansen.