”Jeg er chokeret over de billeder af små børn, der lider. Det gør så ondt at se.”

Sådan lyder én af de mange kommentarer, som Dansk Røde Kors i løbet af det seneste døgn har fået på et opslag på Facebook, hvor de anmoder danskerne om støttekroner til at hjælpe i Aleppo.

Facebookopslaget er ledsaget af et billede af to små drenge i den syriske storby, hvor der de seneste dage er foregået voldsomme kampe. Den ene dreng bløder fra hovedet, mens den anden græder.

Og det er langtfra tilfældigt, at opslaget er fulgt af et billede, fortæller Klaus Nørskov, pressechef i Røde Kors.

»Billeder og videomateriale er helt afgørende for vores kommunikation. Det er en stærk kommunikator og en meget vigtig dimension i at forklare, hvor forfærdelig situationen i Aleppo er. Simpelthen fordi billeder rammer folk i maven på en helt anden måde, end ord og bogstaver gør,« siger han.

Samme melding lyder fra Per Bjerre, pressechef i Folkekirkens Nødhjælp:

»Det er ofte et foto, som gør, at du reagerer. Ord og beskrivelser er også vigtige, men når du ser noget på Facebook eller Instagram, så er det billeder, der gør, at du standser op,« siger han.

155.000 kr. på ét Facebook-opslag

Ligesom Røde Kors lagde Folkekirkens Nødhjælp også et billede fra Aleppo på Facebook sent i går eftermiddags.

”Sms AKUT til 1911 og støt med 150 kr.” står der hen over billedet af en menneskemængde på vej ud af regnvåde Aleppo. Og det har fået danskerne til lommerne, fortæller Per Bjerre.

»Efter at vi lagde billedet ud ret sent i går, er der alene på det her opslag kommet 155.000 kroner ind. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad der ville være sket, hvis vi havde brugt et andet billede, men vi er efterhånden blevet ret gode til at ramme rigtigt, når vi vælger billeder,« siger han.

Hvorfor valgte I lige præcis det her billede – hvad kan det?

»Billedet er valgt, fordi du både kan se nogle mennesker og nogle omgivelser. Det er tydeligt, at det er en krigszone, en ruinby, de går i. Og når jeg ser på det billede, så tænker jeg: De her mennesker har brug for min hjælp. De får mig til at standse op og tænke, at jeg må gøre noget,« siger Per Bjerre.

Ingen billeder af døde 

Han fortæller, at Folkekirkens Nødhjælp hele tiden har diskussioner om deres billedvalg. På den ene side vil de altid gerne vise, at mennesker er handlekraftige, på den anden side skal alvoren i deres situation gå op for folk.

»Skal man være helt stringent, så har vi en politik om ikke at vise billeder af folk i uværdige situationer. Men når vi har katastrofer, skal vi indimellem kunne vise mennesker, der helt tydeligt er i nød. I de situationer vælger vi billeder af mennesker, der er i nød, men vi fravælger med vilje billeder af folk, der er døde eller hårdt sårede,« siger Per Bjerre.

Hos Røde Kors er man også opmærksom på at vise folks situation respektfuldt. Her fravælger man døde, men ikke sårede.

»Vi har et kodeks for vores brug af billeder, der blandt andet siger, at vi ikke viser døde mennesker. Men vi viser billeder af kvæstede og andre, der er i desperate situationer. Fordi vi ved, at det skaber engagement. Folk reagerer på billeder, der er ubehagelige. Så vores valg af billeder beror på, hvad vi mener vil skabe det stærkeste engagement,« fortæller pressechef Klaus Nørskov.

Det er også derfor, Røde Kors i den aktuelle situation har valgt et billede af to børn, der er fanget i Aleppo.

»Børn virker stærkt i den slags kommunikation – der er en uskyldighed omkring dem. Det her er i hvert fald ikke børnenes skyld. Det kan næsten alle forholde sig til,« siger pressechefen.

Krigen føres også på sociale medier

Ifølge Klaus Nørskov er billeder og video altid et vigtigt værktøj, når Røde Kors skal kommunikere deres dagsorden ud til danskerne.

»Men det er klart, at når vi er i katastrofesituationer som nu, så bliver det ekstra vigtigt. Og det bliver ekstra vigtigt for os at få aktuelle fotos ud fra brændpunkterne,« siger han.

Hvordan får I aktuelle billeder?

»Ja, det er 1000-kroners spørgsmålet i den her sammenhæng. For vi går meget op i, at der skal være autenticitet omkring al vores kommunikation, og derfor skal vi også vide, at det materiale, vi får og bruger, faktisk ER derfra, hvor det giver sig ud for at være. Det er der masser af de billeder, der cirkulerer, som ikke er,« siger Klaus Nørskov og tilføjer:

»Man ikke skal tro på alt, hvad man ser. Krigen føres i høj grad også på de sociale medier.«

Hvad gør I for at sikre jer, at de billeder, I bruger, er, hvad de giver sig ud for?

»Vi går meget langt for at sikre os, at billederne er autentiske – vi vil helst kende fotografen eller i hvert fald sikre os via internationale billedbureauer eller andre medier. Vi undersøger så langt, som vi kan, vi tjekker baglæns med kilder, vi ringer til de medier, der har bragt et billede, og hører, om de er sikre på, at det er, hvad det giver sig ud for. Og hvis vi er i tvivl, er vores udgangspunkt, at vi ikke bruger billedet,« siger han.