Lars Møller har dækket fire sommer-OL i løbet af sin karriere, men det er første gang, han har dækket et vinter-OL. Nu er han taget hjem, og det betyder, at der ikke er nogen danske fotografer tilbage i Sochi. Danmark fik én akkrediteret pressefotograf og seks skrivende journalister under legene.
»Jeg tog hjem, før legene slutter, fordi vinter-OL ikke just bliver revet ned af hylderne, og det er ikke billigt at være i Rusland, når man sidder der for egen regning. Der er en del økonomisk gambling i det, når du bestiller din billet – lang tid før nogen danskere overhovedet er kvalificeret. Derfor valgte jeg, at mit ophold varede 10 dage og ikke hele OL-perioden,« siger Lars Møller.
Han vidste godt, at det ville være håbløst at få tingene til at hænge sammen økonomisk, men følte sig alligevel drevet til at tage af sted.
»Jeg har altid godt kunne tænke mig at prøve det. Der var mange nye ting, som jeg aldrig havde prøvet at fotografere, så det var også for at se, hvad jeg kan på det område. Det er ikke økonomien, der driver lysten til at tage af sted, men lysten til at prøve noget nyt og blive ved med at dygtiggøre mig. Det er et enormt motiverende og inspirerende miljø at være i som sportsfotograf eller journalist.«
»Bureaubilleder bliver lidt kedelige«
For Lars Møller var det helt tilfældigt, at alle de danske atleter røg ud af legene nogenlunde samtidigt med hans hjemrejsebillet. Men hvis de var fortsat, havde der ikke været nogen dansk fotograf til at fange deres præstationer, og det mener Lars Møller godt, man ville kunne se på billederne.
»Bureauernes måde at dække legene på er i virkeligheden en lidt kedelig måde, fordi de er baseret på en stor kundedatabase. Derfor bliver det den samme vinkel, som alle billeder er taget fra, og det samme billede af en dansk sportsudøver, som alle danske aviser måske ender med,« mener han.
»Eksempelvis dækkede jeg langrend, hvilket var første gang for mig. Martin Møller fra Danmark var med. Jeg vidste godt, at han ikke ville vinde, men det handlede det ikke om for mig. Jeg havde totalt fokus på ham, hvorimod den AP-fotograf, der skal dække begivenheden for hele verden, ikke har den mulighed. For dem handler det formentlig kun om top tre. De sidder i et sving og skyder alle deltagerne, så de kan sælges hele vejen rundt,« siger Lars Møller.
»Jeg fik nogle rigtig gode billeder på den begivenhed, fordi jeg havde tiden til at fokusere på én atlet. Bureaubillederne bliver en standardvare, og det andet bliver en personlig vare. Du kan ikke konkurrere på prisen, så du skal være bedre på nogle helt specifikke områder,« forklarer han.
De bedste atleter giver de bedste billeder
For et af de danske billedbureauer, Scanpix, handler det om økonomi og manglende interesse fra de danske medier, når de ikke sender en fotograf til vinter-OL i Sochi.
»Interessen for vinter-OL er ikke stor nok i de danske medier. Det kan du også se på de danske atleters placeringer. Det er ikke imponerende. Det er rigtigt nok, at der ikke er en dansk vinkel på de billeder, der er taget af udenlandske bureauer, men jeg tror ikke, der er nogen danskere, der sidder og hopper hjemme i sofaen over, at de ikke ser nok danske udøvere. Man vil se de bedste. Det er dem, der er fede. Der må vi bare konstatere, at danskerne hører til i den anden ende til det her OL«, siger Heine Pedersen, redaktionschef på Scanpix.
På Scanpix modtager de op mod 7.000 billeder om dagen fra Sochi, og da Martin Møller kørte langrend, kom der også billeder ind af ham.
»Der er bare mere fart og drama på billederne af de bedste sportsudøvere. Men det kunne da have været rart at have fulgt de danske udøvere, det ville have været en interessant historie. Det har vi bare ikke ressourcer til. Vi lever i en branche, hvor aftagerne virkelig sparer på pengene, så det afspejler sig i, at vi ikke kan sende en fotograf til vinter-OL.«
I stedet sender Scanpix for eksempel fotografer til gårsdagens pressemøde med Michael Laudrup i London eller til sportsbegivenheder som Tour de France, sommer-OL og fodboldmesterskaber – begivenheder, hvor danskerne klarer sig godt.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jeanne Kornum
Tak for din kommentar.
Vi overvejede ikke at købe et freelancebillede i den konkrete situation. Det skyldes, at jeg som redaktør har skruet budgettet for 2014 sådan sammen, at vi i den løbende nyhedsdækning online primært bruger bureaubilleder fra Scanpix, som vi har liggende online i kortere tid.
Hovedparten af vores fotobudget går i dag til større opgaver og projekter på print og web.
Men jeg kan jo godt se, at det havde klædt os, hvis redaktøren havde udstukket mere fleksible rammer til nyhedsvagterne. Mon ikke det sker i fremtiden - så bliver det måske også sjovere for ham at læse debatten :-)
Med venlig hilsen
Kære Øjvind
Jeg spørger igen.
Er der nogen inde hos jer, der har spurgt Lars om, hvad I skal betale for at bruge et af hans billeder?
Øhhh, DR og TV 2 har også haft fotografer af sted. Eller er de ikke fine nok til at blive nævnt, da de laver levende billeder?
Kære Øjvind
Jeg kan forstå, at I foretrækker, at bruge billeder, der er taget af fotografer, der ikke er medlem af forbundet, så længe det er billigere.
Personligt er jeg meget ked af, at mit fagforeningskontingent går til at aflønne fotografer, der ikke er medlem af forbundet.
Men helt ærligt, hvor dyrt er et Lars Møller-billede. Har I overhovedet spurgt Lars, hvad I skal betale for at bruge et af Lars Møllers billeder til artiklen?
Venlig hilsen
Jeanne Kornum
Grotesk indlæg fra redaktøren - én artikel om en dansk fotografs intentioner og oplevelser med årets OL som eneste fotograf fra kongeriget - illustreret med ét AFP-billede.
"Journalisten" bringer artiklen, som fotografens fagblad - og AFP-billedet, fordi redaktionen vil spare penge.
I de tilfælde redaktøren ikke slår tingene stort op, kunne man måske vælge en alternativ lønra... - så redaktionens store underskud ikke fyldte så meget i medlemmernes ubalancerede budgetter.
Mvh
Flere