Trustpilot fjerner 154 vrede Tivoli-anmeldelser

Tivoli bliver heftigt beskudt på nettet på grund af et samarbejde med Kopenhagen Fur. Nu har Trustpilot lukket for anmeldelser af Tivoli, indtil kritikken ebber ud.

Tivoli bliver heftigt beskudt på nettet på grund af et samarbejde med Kopenhagen Fur. Nu har Trustpilot lukket for anmeldelser af Tivoli, indtil kritikken ebber ud.

Tivoli er kommet i stærk modvind på grund af et tre-årigt samarbejde med pelsproducenterne Kopenhagen Fur.

Tivolis Facebook-profil er blevet oversvømmet af kritiske reaktioner, og tivoli.dk er drattet gevaldigt ned på Trustpilot.dk, hvor brugerne kan rangere netsider og -butikker. Her ramte tivoli.dk på kort tid den lave bedømmelse 1,2 ud af 10.

Det skriver kommunikationen.dk.

Trustpilot har fjernet 154 anmeldelser 

På trustpilot.dk har flere opfordret til at boykotte Tivoli på grund af pelssamarbejdet.
Men sent mandag valgte Trustpilot at lukke for nye anmeldelser af tivoli.dk, ligesom de har slettet 154 anmeldelser fra sitet.

Årsagen er, at Trustpilot ikke mener, brugerne har anmeldt en købsoplevelse, hvilket er pointen med sitet.

"Vi er ret klare i vores holdning til, at anmeldelser, der ikke vedrører købsoplevelsen, ikke har noget at gøre på Trustpilot. Man kan udtrykke sine politiske og værdimæssige holdninger til virksomheder og deres generelle ageren mange andre fine steder," siger marketingchef i Trustpilot Joakim Ditlev til kommunikationen.dk.

Tivoli: Vi har ikke ændret holdning 

Nu venter Trustpilot på, at kritikken ebber ud, inden de genåbner for anmeldelser af tivoli.dk.

Tivoli understreger, at de ikke har haft noget at gøre med Trustpilots beslutning om at lukke for anmeldelserne. Derudover har de ikke yderligere kommentarer. Sidste søndag udtalte Tivolis kommunikationschef dog til ibyen.dk, at kritikken ikke har fået dem til at ændre holdning.

8 Kommentarer

Paw Holm
26. SEPTEMBER 2012
Re: Trustpilot fjerner 154 vrede Tivoli-anmeldelser
Her vil jeg give Trustpilot 100% ret, jeg mener ikke deres service skal ses som en metode til at køre negativ markedsføring mod virksomheder. Det har jo som sagt intet med selve brugsoplevelsen af Tivoli som produkt, og jeg kan derfor heller ikke se anmeldelsernes berettigelse.
Pia Vestmar
30. SEPTEMBER 2012
Re: Trustpilot fjerner 154 vrede Tivoli-anmeldelser

Ingen sætter umiddelbart lighedstegn med Tivoli og dyremishandling, men ved at gå i Tivoli er man med til at støtte Kopenhagen Fur og dermed også uhyrlighederne på mange af landets minkfarme, og det har man krav på at vide, inden man betaler entre. Desuden risikerer man at blive konfronteret med uhyggelige billeder fra pelsindustrien, som vil kunne ødelægge besøget i Tivoli.

Kig forbi Tivolis fb-side, hvor mange rystede brugere giver udtryk for væmmelse og afsky overfor Tivolis beslutning om at hjælpe KF med at opnå et bedre image. Et image KF bruger rigtig mange penge på at forbedre, fordi KF's image er rigtig dårligt.

Desværre virker det som om minkfarmerne sætter en ære i ikke at forbedre vilkårene for de over 15 millioner dyr, de hvert år har i deres varetægt. Mink er et produktionsdyr, som de i eksportens hellige navn kan behandle, som det passer dem. Gang på gang afslører kontrolbesøg alvorlige forsømmelser, og gang på gang klarer minkfarmerne frisag, fordi eksportindtægter vejer tungere end dyrevelfærd.

Kaya Andersson
1. OKTOBER 2012
Re: Trustpilot fjerner 154 vrede Tivoli-anmeldelser
Det er simpelthen for ringe at Trustpilot sletter folks anmeldelser. Om det er en købsoplevelser eller ej, det kan brugerne dert tjekker sited ud da selv tage stilling til. Det kan Trustpilot da ikke gå ind og være dommer over! Har mistet meget respekt for Trustpilot efter dette. Ikke ærligt, ikke loyal, ikke troværdig!
Kenneth Larsen
1. OKTOBER 2012
Re: Trustpilot fjerner 154 vrede Tivoli-anmeldelser
Jeg må sige, at jeg er enig med Paw og Trustpilot. Det kan jo ikke nytte noget, at Trustpilots formål og forretningsmodel - at levere brugerbaserede anmeldelser om købsoplevelsen - bliver udvandet af en politisk motiveret og nøje koordineret aktivistkampagne.
Niels Riis Ebbesen
1. OKTOBER 2012
Re: Trustpilot fjerner 154 vrede Tivoli-anmeldelser

Det er godt nok noget forblommet snik-snak, som marketingchef i Trustpilot Joakim Ditlev fyrer af, for det er da i aller højeste grad en del af købsoplevelsen, hvis man helt uforvarende kommer til at handle med et firma, som støtter peldyrsbranchens systematiske mishandling af dyr,

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Flere