Datoen nærmer sig. For enkelte er den overskredet. En ung mand, der kæmper for at få et job i medieverdenen, har netop fået sine sidste dagpenge. Nu venter møder i kommunen og på Jobcentret – og maksimalt 8.000 om måneden.
»Jeg har skrevet til Mette Frederiksen og klaget over akutpakken. Hun svarede også, men det var en søforklaring. Så skrev jeg tilbage, men det svarede hun ikke på.«

En anden har været til 19 samtaler – men har stadig dagpengene. Andre håber på uddannelsesydelse, seniorjob eller tilskudsjob.
Vi sidder i journalistikkens højborg – lokalet på Gammel Strand, hvor Cavlingprisen tidligere blev uddelt. Men der er ikke meget prisvinder over forsamlingen lige nu. De er en del af de 898 medlemmer af AJKS – medie-, kommunikations- og sprogfolk – der inden 1. juli risikerer at ryge ud af dagpengesystemet på grund af akutpakken.

Nogle er allerede faldet. 3. april havde 347 mistet dagpengene og er nu på kontanthjælp, uddannelsesydelse eller ingenting.
De fremmødte er syv kvinder og to mænd. De er veluddannede. De mødes frivilligt i netværket for at styrke deres chancer. De sidder i saksen: Langtidsledigheden.
»De er sindssygt motiverede og dygtige. Der er mange myter om langtidsledige,« siger Marianne Greve Gissel, socialrådgiver og sagsbehandler i a-kassen. Hun fremhæver, at akutpakken har gjort en god ting: Ledigheden er blevet mere synlig. Og det er godt.
»At være ledig er ofte som at gå til en begravelse. Der bliver så tavst, når man siger, at man er ledig.«

Mens nedtællingen mod kontanthjælp, uddannelsesydelse eller slet ingenting kører, bliver der kastet livliner fra A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) og de to fagforeninger bag – DJ og KS.

Livlinen i dag handler om at gå til samtale. Det kan være en pine.
»Direktøren sad og tjekkede mobil. HR-damen var meget aggressiv og sur. De anede ikke, hvad de skulle med mig,« forklarer en, der samtidig fremhæver, at opbakningen fra a-kasse og DJ er helt afgørende.
»Sidst jeg var til samtale, fik jeg at vide, at jeg havde et kvarter. Jeg følte mig virkelig presset. Jeg følte mig selvskrevet, men fik ikke jobbet.«

Jonas Thing, konsulent i DJ Karriere og Trivsel, har sat jobsamtalen på skema gennem flere undersøgelser. Nu lærer han fra sig, mens han skribler rådene ned.
»Det første i en jobsamtale er smalltalk. Det handler for eksempel om vejret eller trafikken. Man spørger jo heller ikke til en middag som det første: ”Hvor er dine svage sider?”«
Derpå følger de formelle faser, hvor ansøgerens kvalifikationer tjekkes, og hvor man skal kunne sine stærkeste sider. Og have forberedt 15 spørgsmål, man kan sprede ud over samtalen, så det bliver en dialog.

Men det er meget ofte ikke den mere faktuelle forberedelse, der er afgørende:
»I tror sikkert, at konfrontationen er vigtigst. Men ved I hvad; de kan faktisk ikke huske, hvad I siger. I er der jo, fordi I er gode nok. Det er smalltalken, der afgør, om I får jobbet.«

Forsamlingen mumler forbløffet.
»De træffer deres beslutning i løbet af de første to-tre minutter,« fastslår Jonas Thing.
»Det er jo forfærdeligt!«

Jonas Thing:
»Derfor skal I forberede jeres smalltalk. Hvad I skal sludre om i starten og til sidst. Men det skal være hyggeligt – ikke indstuderet.«
»I skal gøre smalltalkfasen lang. De er ved at finde ud af, hvem de bedst kan lide – ikke hvem der er bedst.«

Han nævner et eksempel. En ansøger ankom i styrtende regnvejr og helt gennemblødt. Og udbrød:
»”Der findes ikke dårligt vejr. Der findes kun for få øl!” Det var en chance, han tog, men den gik rent ind. Han ramte en fælles humor.«

Et andet trick er, at man aldrig nogensinde skal sige den rigtige grund til, at man søger jobbet.
»Det skal ikke være, fordi I er ved at miste dagpenge, eller jobbet ligger tæt på eller passer med mandens arbejdstid. Alt det rigtige. Nej, det skal være lidt ros til dem: ”Jeg synes, jobbet er mega attraktivt, og I har lavet meget rigtig godt!”«

Og så er det godt at have forberedt lidt kritik – men kun lidt:
»Man skal altid rose dem rigtig meget først, før man kritiserer en lille smule. Hav gerne albuerne på bordet, det ser pænt ud. Dress jer pænt, men overdress ikke. Sig det, hvis I er nervøse!«
Da Jonas Thing er færdig, mærker jeg en eftertænksomhed presse sig på: Det kan være sværere at få et job, end det er at passe det bagefter.

Journalisten beder efter mødet Jonas Thing give sine fem bedste råd:

1. Du skal vide, hvad dine stærkeste kompetencer er i forhold til jobbet
2. Du skal kunne overbevise dem om, hvorfor jobbet er attraktivt for dig
3. Du skal også have svar parat på det, du håber de ikke spørger for meget ind til – de ømme tæer
4. Sørg for selv at have 10-15 spørgsmål med på blokken
5. Husk det er en samtale – ikke et interview.