Jeg fik næsten tårer i øjnene, da chefredaktøren og redaktionschefen gav mig min første opgave.
»Kan du ikke finde nogle fede anderledes bud på klassikere i forskellige prisgrupper. Fra 25.000 og op til … 200.000 kroner en tre stykker i hver kategori og så skrive lidt om dem, om modellerne og så’n?«
Om jeg kunne? I virkeligheden er det det, jeg laver, hver gang jeg trænger til en pause. I virkeligheden er det en leg, som jeg har opfundet. Jeg kalder det ”at spille mobile”, et spil opkaldt efter det tyske brugtbil-site mobile.de, hvor man kan finde alt, hvad hjertet begærer af smukke gamle biler.
Så jeg satte mig ud til pc’en og skrev, googlede og gjorde ved. Skrev faktisk så meget, at jeg hørte Peter Clausen sige noget med, at det ikke skulle fylde mere end det halve. Så redigerede jeg det og skar en tredjedel darlings væk, inden det i redigering fik endnu en rundbarbering. Og så skulle der tages billeder. Peter havde en ide om, at jeg skulle være med på billedet. Det kunne jeg leve med. Ind i FDM-firmabilen (en meget fornuftig VW Golf) og af sted til Stelvio Automobile i Herlev. De sælger klassiske biler.
BMW, Alfa eller Lotus
Og så var det lige før, jeg endnu en gang ikke kunne styre min begejstring. Vi skulle bruge tre biler. En BMW 3,3 Li fra 1976, en Alfa 1300 GT Junior fra 1970 og en Lotus Europa Twin Cam fra 1972. Hvor fedt! Jeg traskede rundt i Stelvios showroom, og Peter traf beslutninger om location for foto.
»Hvilken en vil du køre?« spurgte manden fra Stelvio.
»Erh … Jeg tager BMW’en,« sagde jeg og fik nøglerne. Forsigtigt i R, kigge mig godt for. Bagud og i D og så stiiiille fremad efter Peter og indehaveren i de to andre biler. Uden at køre ind i nogen af de andre klassiske biler, der med løs hånd var spredt i gården bag forretningen.
»Vil du køre en anden tilbage?« spurgte Stelvio-ejeren mig?
”Ja, for fanden,” tænkte jeg, mens min hjerne skreg LOTUUUUUUUUS!
Men så kom jeg til at kigge på bilen, der er cirka 1 meter høj, og hvor man sidder klemt ned mellem døren og kardantunnelen, og derefter på mine fødder, en størrelse 44 iført en gymnasielærer-model af en Ecco-sko, der er så brede, at jeg kunne træde alle tre pedaler ned i den lille sportsvogn samtidig – med en fod. Jeg tog Alfa’en, som lød fantastisk, og mens jeg kørte, krydsede jeg mentalt den boks af, der stod motorjournalist ud for.
Kære Bo
Og det hele startede med en mail til Bo på FDM Motor og MotorClassic.
”Kære Bo
Der er mange, der kigger på mig med vantro i øjnene, når jeg fortæller, at jeg har 350 bilblade stående – i dagligstuen. Og så er der modelbilerne på sengebordet og alle de andre bilbøger og –blade på hylderne og i skabene. For tiden er jeg i gang med årgang 1984 af Bilen, Motor & Sport … ”
Egentlig har jeg kviet mig ved at tilbyde min arbejdskraft gratis. Derfor havde jeg egentlig afskrevet virksomhedspraktik. Men når nu det var ’noget med biler’, og det samtidig var på Danmarks største magasin, Motor, der har et oplag på over 240.000, så blev der filet på principperne og for h******, hvor var det godt, jeg gjorde det.
Nu hænger alle artiklerne til næste nummer af MotorClassic nemlig på væggen bag mit FDM skrivebord.
Og mens jeg skriver dette, ligger her historien om en, der uretmæssigt er blevet frakendt sit kørekort, en artikel om farerne ved at skrive sms og maile, mens man kører, og noget om, hvordan Skat lukker huller i bil-afgiftssystemet. Det er alt sammen journalistik, og det er fedt.
En tur til med Jobcenter Halsnæs
Men inden jeg nåede hertil, skulle jeg lige tage et par omgange i bokseringen med Jobcenter Halsnæs, for det var tid igen. Indkaldelse til møde i Jobcenter Halsnæs. Desperationen ramte mig (igen) som et hårdt slag midt i maven, lige der hvor selvtilliden og troen på, at det nok snart skal lykkes, sidder. Det er lige ved siden af nyrerne. Man kan sige meget om de metoder, der bliver brugt til at få arbejdsløse i gang, men ’management by fear’ virker!
Inden praktikken var i hus, skulle Jobcenter Halsnæs tages i ed. Så jeg ringede til dem, og orienterede dem om situationen og sagde, at jeg var blevet tilbudt otte uger på redaktionen i Lyngby.
»Otte uger? Men man kan kun komme i virksomhedspraktik i fire,« sagde Jeanette i telefonen.
»Men på det sidste møde sagde du jo otte uger,« fremstammede jeg og kiggede på mine noter fra mødet og fortrød, at jeg ikke havde optaget det dengang.
»Ja, men dengang havde du jo ikke været i arbejde, og så er det reglerne for dimittender,« sagde hun og henviste til, at jeg i efteråret 2013 tog verdens mindste vikariat.
Jeg gik i sort. Jeg havde lovet Bo Christian Koch, at jeg ville stille op i otte uger. Og nu ville Jobcenter Halsnæs have, at jeg efter at have presset på, mailet, lovet og lokket redaktøren på Motor nu skulle padle fire uger baglæns, få dage inden arrangementet skulle gå i gang.
Kære Jobcenter
Jeg ramte omdrejningsbegrænseren og var helt oppe i det mørkerøde felt, og efter et par spydige bemærkninger lagde jeg på. Der sad jeg så ved vinduet og gloede på en stortest af en Toyota Tercel (den med bagerste vindue på højkant og firehjulstræk), som jeg fantaserede om, at min far ville købe, dengang den var ny, og jeg var ni. Så jeg skrev en mail.
”Kære Jobcenter
Sidste jeg var til møde (12. dec. 2012) var beskeden, at jeg kunne komme i virksomhedspraktik i otte uger. Fordi jeg var dimittend.
Men da det så blev aktuelt i denne uge (1. marts), var beskeden fire uger.
Fordi jeg ikke var at regne som dimittend, da jeg havde haft ordinær beskæftigelse.
Jeg har 'solgt' mig selv på det hos virksomheden, hvor jeg nu enten er nødt til at droppe aftalen eller håbe, at de alligevel synes ideen er god.
Det næste er, at jeg modtager penge som dimittend, men ikke er det alligevel, når jeg skal i virksomhedspraktik. En slags 'catch 22'.
Jeg vil gerne, at I henviser mig til reglerne, så jeg selv kan læse dem. Jeg ved ikke, hvor jeg skal lede. Telefonisk fik jeg at vide, at de lå på jobnet.dk, men ikke så jeg kan finde dem.”
Der gik mindre end to timer. Så ringede de fra Jobcenter Halsnæs. Og pludselig var virksomhedspraktikken igen otte uger. Fedt! Men jeg ved stadig ikke, hvad der står i reglerne.
Og pyt! For nu er jeg i gang på FDM, så længe det varer, og så længe det varer, er det fedt.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Til Lennart Brix og Niels-Erik Sørensen: Virksomhedspraktikordningen er selvfølgelig ikke perfekt, for klart, man burde få løn for sit arbejde. Men hvis situationen er, at man som nyuddannet søger stilling på stilling og ikke kan få et job, hvorfor så ikke, i et begrænset omfang, som ordningen trods alt også er, lade folk holde fagligheden ved lige eller måske endda blive bedre/udvikle sig/afprøve nogle ting, der ikke ville have været råd til ellers? Jeg synes, det er en god mulighed at give arbejdsløse i en uperfekt verden.
Jeg har fuld forståelse for, at du er glad for at få nogle joberfaringer, Thomas. Men det er sørgeligt, at du er nødt til at påtage dig et ordinært job og så ikke får løn.
Det skal du og din fagforening arbejde for, at du får.
Og jeg kan godt forstå, at du Lennart ikke kan forstå, at det er lovligt, hvilket det ikke burde være.
At det er lovligt betyder ikke, at Dansk Journalistforbund og dets medlemmer skal lægge sig ned.
Dansk Journalistforbund skal arbejde indædt for, at Thomas og alle andre, der er føler sig nødsaget til at arbejde gratis, fremover får overenskomstmæssig løn.
Der er masser af gode ideer til, hvordan det kan gøres.
Kære Lennart
Tak for din kommentar.
Jeg kan ikke se ulovligheden. Du kan læse om virksomhedspraktik her:
https://info.jobnet.dk/jobs%C3%B8ger/info+for+jobs%C3%B8gere/hvis+du+er+ledig/virksomhedspraktik
Med venlig hilsen
"Virksomhedspraktik på Danmarks største magasin FDM Motor". Det Thomas Schiermacher Jensen beskriver her, har da intet med virksomhedspraktik at gøre. Det er ganske almindelig journalistisk arbejde, som han så bare udfører gratis for FDM Motor. Det er da ikke lovligt, er det?