Kan danske medie- og kommunikationsfolk kombinere palmer, sol og luksus med produktive arbejdsdage foran skærmen?
Det undersøgte jeg som freelancejournalist hen over sommeren. I tre måneder trykprøvede jeg livet som digital nomade i Thailand, Vietnam, Filippinerne og på Bali i Indonesien.
Digitale nomader er folk, der arbejder, hvor det passer dem – typisk for kunder langt væk: En eksplosivt voksende livsstil, som du kan læse meget mere om på journalisten.dk i de kommende dage.
Jeg er skrivende journalist, og for at teste nomadelivet tog jeg alle mine opgaver med på farten. Jeg skrev for eksempel 12 længere artikler til Weekendavisen, Journalisten og Kommunikation og Sprogs fagmagasin, KOM magasinet. Halvdelen af artiklerne byggede på danske kilder, mens den anden halvdel byggede på kilder på Bali og i Thailand, hvor jeg havde journalistvisa.
Jeg redigerede også, fotograferede og lavede administrativt arbejde. I gennemsnit arbejdede jeg cirka fem timer om dagen – du kan se en liste over alle de steder, jeg arbejdede, i bunden af artiklen her.
Sådan ser indgangen ud til coworking-stedet Dojo Bali på den indonesiske ø Bali: Et af de steder, hvor jeg arbejdede undervejs.
Efter tre måneder er jeg nået frem til den samme konklusion som mange erfarne nomader: At man sagtens kan arbejde fra eksotiske lande, mens kunderne befinder sig på den anden side af kloden. I hvert fald hvis ens arbejde kan klares fra en computer og en telefon, og hvis det ikke afhænger af fysisk kontakt. Men der er nogle faldgruber, og man skal spille sine kort rigtigt.
Her er 10 erfaringer fra turen til dig, der overvejer at prøve livet som digital nomade.
1. Find et coworking space
Det er næppe sundt at arbejde ved caféborde i flere måneder. Hvis du vil være fuldt effektiv, er det i stedet klogt at satse på de såkaldte coworking spaces. Det er kontormiljøer, man kortvarigt kan leje sig ind hos, og hvor man får arbejdsro, ergonomiske kontormøbler og hurtige internetforbindelser. Man kommer også ind i en stemning af koncentration og møder ligesindede.
Mængden af coworking spaces er eksploderet i Sydøstasien på det seneste.
Jeg arbejdede selv hos coworking-steder størstedelen af tiden – for eksempel hos Dojo Bali i kystbyen Canggu på Bali og Punspace i Chiang Mai i det nordlige Thailand: To populære destinationer for digitale nomader, som du kan læse mere om i de kommende dage. Hos alle de coworking-steder, jeg besøgte i de fire lande, var de praktiske arbejdsbetingelser, som de skulle være – fra internetforbindelser til kontormøbler og indeklima.
I øvrigt gør coworking-stedernes personale typisk en dyd ud af at ryste nomaderne sammen til sociale arrangementer – fra yogatimer til fester.
Hos Dojo Bali betalte jeg lige over 500 kroner for 50 timers arbejde. Til gengæld kunne jeg komme døgnet rundt og havde adgang til foredrag og sociale arrangementer næsten hver aften. De andre steder, jeg opholdt mig, ligger priserne i samme leje.
Første sal hos Dojo Bali. Frisk luft og udsyn til pool, sol og hængeplanter. Der er godt 250 meter til stranden.
2. Du skal ikke bekymre dig om teknikken …
… hvis du tager til de byer, som jeg slog mig ned i på Bali, i Thailand og Vietnam. Her er der masser af gode internetforbindelser. Jeg arbejdede fra:
– Ubud og Canggu på Bali
– Bangkok og Chiang Mai i Thailand
– Kystbyen Nha Trang, Ho Chi Minh City og Hanoi i Vietnam
Hos de coworking-steder, jeg frekventerede i Thailand – såsom Punspace i Chiang Mai – svingede WiFi-hastigheden for eksempel omkring 100 megabit i sekundet. Og det var heller ikke noget problem at finde caféer med stærke netforbindelser i de tre lande.
Til gengæld var der længere mellem de gode forbindelser i Filippinernes hovedstad, Manila, men hos coworking-stedet Acceler8.ph fungerede det fint.
Bemærk, at jeg ikke tog laptoppen med til mennesketomme øer eller kyststrækninger. Hvis du vil gøre det, anbefaler jeg at forhøre dig i et af de mange Facebook-fora for digitale nomader. Dem vender vi tilbage til.
Den grafiske branche er stærkt repræsenteret i coworking-miljøet. Her hos Dojo Bali.
3. Køb et lokalt simkort
Livet er lettere, hvis man er online døgnet rundt. For eksempel kan man altid ringe til danske telefonnumre fra Skype.
Én mulighed er at købe fri udlandsdata hos det danske teleselskab 3. ’3 Like Home’, hedder det. Det gælder dog kun i 30 dage, så jeg vil i stedet anbefale et lokalt data-simkort. På Bali betalte jeg godt 130 kroner for en måned på teleselskabet Telkomsels 4G-net. Det gav mig mulighed for at bruge 25 gigabyte. Hastigheden lå omkring 40 megabit i sekundet.
Hvis du køber et lokalt simkort og samtidig vil være tilgængelig på dit danske nummer, skal du enten have en telefon med plads til to simkort – eller tage to telefoner med. Jeg valgte løsningen med to telefoner. I den ene havde jeg mit danske simkort, og i den anden havde jeg mit udenlandske simkort.
Bare husk at få dit danske teleselskab til at slå mobildata fra, så dit danske simkort ikke utilsigtet hopper på nettet. Ellers kan det blive dyrt. Da jeg landede på Bali, oplyste Telmore, at det koster 90 kroner per megabyte.
4. Rejs langsomt
Jeg vil anbefale at tage den med ro, når du rejser. Jo hurtigere du rejser, desto mere energi bruger du – og desto mere belaster du klimaet, i øvrigt. Derfor råder mange erfarne digitale nomader til, at man opholder sig mindst tre uger hvert sted, og gerne i væsentligt længere tid. Så har man tid til at falde til. Flere nomader fremhæver ligefrem dette som en af de vigtigste komponenter i et produktivt nomadeliv.
Selv rejste jeg væsentligt hurtigere, fordi jeg skulle undersøge nomade-tendensen bredt. Men næste gang vil jeg rejse langsommere – for at spare tid, energi og CO2 på logistik og omstilling.
5. Træk på andres erfaringer
Hvis du søger på ’digital nomad’ på nettet, finder du stimer af guides, blogs, fora, videoer og bøger om og for digitale nomader. Og på Facebook kan man stille spørgsmål i både internationale nomade-fora og fora for nomader, der opholder sig i bestemte lande. Desuden er der råd at hente hos coworking-stedernes personale og hos de andre nomader, du møder der.
6. Undersøg leveomkostningerne
Det er en god idé at undersøge leveomkostningerne i præcis den by, du vil til, inden du rejser. Ellers risikerer du et budget-chok, når du ankommer. For priserne varierer ikke kun fra land til land, men også fra by til by og fra gade til gade. En grov tommelfingerregel lyder: Hvis der er mange turister, er det dyrt. Hvis ikke, er det billigt.
I den billige ende ligger for eksempel Chiang Mai i Thailand – et populært sted for digitale nomader. Her koster måltider, logi og daglige fornødenheder cirka en fjerdedel af, hvad de gør i Danmark.
Chiang Mai, Thailand: Gadebilledet er præget af billig street food og billige restauranter. Lave leveomkostninger er én af årsagerne til, at digitale nomader strømmer hertil.
Og i den dyre ende ligger byer som Canggu og Ubud på Bali, der er fyldt med turister. Her ligger restaurant-priserne mange steder på omtrent det halve af danske priser. Man kan dog spise langt billigere, hvis man opsøger restauranter til lokale. Og nogle ting – såsom massage – koster en brøkdel af, hvad det gør i Danmark.
Produktive lokale og sultne turister. Billedet viser en balinesisk restaurant – en såkaldt warung – i Ubud, Bali.
7. Pas godt på din krop
Din krop er din base, når du rejser. Derfor: Pas godt på den.
Mit vigtigste helse-råd er at begrænse brugen af sovesale – én snorkende person kan ødelægge din næste arbejdsdag. Sørg i stedet for at få en god nattesøvn på et ordentligt hotel eller i en Airbnb-lejlighed. Og tag ørepropper med, hvis du skal til byen Ubud på Bali – en populær nomadedestination. Her galer hanerne i flok, inden solen står op.
Det vrimler med dyr i Ubud på Bali – ikke mindst høns og haner. Sidstnævnte galer, inden solen står op.
Sørg også for at have styr på ergonomien. Det er ikke sundt at arbejde ved en laptop dagen lang. Men simple tricks kan gøre det mere behageligt. Mange nomader sætter laptoppen op på en lille stander og kobler den til et eksternt tastatur og mus. Hos mange coworking-steder kan man også leje eller låne eksterne skærme.
Og sidst, men ikke mindst: Sørg for, at du er dækket ind af en god rejseforsikring, så du ikke selv skal betale for kirurgen, hvis du kommer galt af sted.
8. Behold din danske adresse
Uanset hvor længe man er væk, kan det være en god idé at beholde sin danske adresse.
Dels fordi man slipper for at bruge tid på skattereglerne. Skat oplyser til Journalisten, at man som udgangspunkt er skattepligtig i Danmark, hvis man opretholder sin bolig i Danmark.
Dels fordi der er nye dagpengeregler på vej. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at indføre et såkaldt opholdskrav, der skal indfases gradvist fra 2019 til 2021. Når det er fuldt indfaset, må freelancere maksimalt have opholdt sig uden for EØS-området i ét af de seneste otte år, hvis de vil optjene en ny dagpengeret. En dagpengeret gælder i tre år.
A-kassen AJKS vil bruge bopælsregistreringer i Det Centrale Personregister til at vurdere, hvor man har haft ophold, oplyser a-kassen til Journalisten.
Studerende og danskere, der er udstationeret af en dansk virksomhed eller myndighed, står dog til at blive undtaget for opholdskravet.
Stål, glas og beton, så langt øjet rækker: I Bangkok kan du finde en god Airbnb-lejlighed til omtrent 2.500 danske kroner om måneden. Og endnu billigere, hvis du går uden om Airbnb. Men det kan være en god idé at beholde en dansk adresse.
9. Journalister har to udfordringer
Hvis man tager afsted som journalist, har man to udfordringer, som andre faggrupper undgår. Dels kan man ikke tage på reportage i Danmark, mens man opholder sig i udlandet. Og det kan hurtigt føles som en spændetrøje, at man er begrænset til telefonjournalistik om danske forhold.
Dels skal man have pressevisum, hvis man vil rapportere fra det land, man opholder sig i, og samtidig vil overholde den nationale lovgivning. Sådan ét kan være tidskrævende at skaffe.
Til gengæld løb jeg ikke ind i andre fagspecifikke problemer. Men jeg er også et B-menneske. Det er muligt, at tidsforskellene mellem Sydøstasien og Danmark vil irritere A-mennesker. Når klokken for eksempel er 15.00 på Bali, er den 9.00 i Danmark. Så det er bedst at starte arbejdet over middag, hvis man vil have god tid til at kommunikere med folk i Danmark.
I øvrigt foregik alle de interviews, jeg havde med danske kilder fra coworking-stederne, uden problemer. Jeg ringede typisk til deres telefonnumre via Skype på min smartphone.
10. Sæt dig ind i visumreglerne
Visumreglerne varierer fra land til land. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i reglerne i alle de lande, man vil til – inden man rejser.
De fleste digitale nomader rejser på turistvisa. Det betyder for eksempel, at de ikke må tage arbejde for lokale kunder. Det betyder også, at de skal rejse ud og ind af de pågældende lande en gang imellem, fordi turistvisa er tidsbegrænsede. Den slags hurtige ’ind og ud-rejser’ kaldes for ’visa runs’ i nomademiljøet.
Hvis du vil rapportere fra et asiatisk land som journalist eller blogger – og vil overholde lovgivningen – skal du forberede dig på lidt af hvert. Hvis du for eksempel vil rapportere fra Indonesien, skal du blandt andet stille med underskrevne dokumenter fra din læge, bank og redaktør. Og du skal forberede dig på flere ambassadebesøg på den indonesiske ambassade i Hellerup, København.
Hvis du vil rapportere lovligt fra Vietnam, skal du have en ledsager fra staten til at overvåge dit arbejde. Du skal selv betale for ham. Derfor droppede jeg helt at rapportere fra Vietnam i denne omgang.
Her fik jeg mine erfaringer
Mens jeg var på farten, arbejdede jeg blandt andet hos:
– Dojo Bali, et coworking-sted i Canggu på Bali
– Hubud, et coworking-sted i Ubud på Bali
– Punspace, der driver tre coworking-steder i Chiang Mai. Jeg arbejdede alle tre steder.
– The Hive, et coworking-sted i Bangkok, Thailand
– The Work Loft, et coworking-sted i Bangkok
– Nest by AIA, et coworking-sted i Ho Chi Minh City, Vietnam
– Story Beach Club, en café i kystbyen Nha Trang, Vietnam
– Coworking-stedet Acceler8.ph i Manila, Filippinerne
– Caféer, hoteller, Airbnb-lejligheder, lufthavne, flyvemaskiner og en enkelt taxa
Alle fotografier af Thomas Møller Larsen
23 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Thomas,
Du lægger mig mange ord i munden. Jeg uddyber (på din opfordring), hvad jeg savner. Det gør jeg fordi det billede, du tegner, ikke stemmer overens med hvad jeg hører fra dén kant (den sydøstasiatiske). Selvfølgelig er jeg nødt til at reagere på det. Der er ingen grund til at gøre det til en diskussion om at have ret eller tage fejl. Der er mange nuancer af grå.
Og kære Øjvind, tak for din tilføjelse. God pointe med guidebogen.
MVH
Kære Signe
Som redaktør vil jeg gerne tilføje, at serien holder et højt niveau hele vejen igennem og at jeg ikke forstår kritikken, men er glad for nysgerrigheden.
Artiklerne er instruktive på et niveau, der kunne bruges i en guidebog. Hvis det stadig efterlader en nervøs for at rejse ud, skal man måske blive hjemme :-)
Mvh
Kære Signe
Du skriver, at dækningen er rosenrød. Det er jeg ikke enig i. Jeg synes, serien tegner et nuanceret billede af de observationer, jeg gjorde mig – og de erfaringer, mine kilder fortæller om.
Du siger, at der ikke gøres opmærksom på bagsiderne. Det er jeg ikke enig i. Jeg synes, jeg (og mine kilder) gør tydeligt opmærksom på en række faldgruber. For eksempel risikoen for udbrændthed. Og den ensomhed, der er indbygget i livsstilen.
Hvis du gerne vil læse mere om det følelsesmæssige, kan du blandt andet læse mere om det her: https://journalisten.dk/er-det-her-dit-naeste-kontor . Og i en kommende artikel om dette aspekt.
Du skriver, at der mangler bredde i kilderne. Det er jeg ikke enig i. Der er tale om en dokumenterende dækning, der i høj grad er case-båret (hvor jeg selv er en af case-personerne). Jeg gik efter at få nomader i tale, der repræsenterer de fagligheder, Dansk Journalistforbund rummer, og at afprøve det på egen krop. Resultatet ser du i serien her. Jeg har spurgt alle kilder om ulemper, faldgruber og bagsider af medaljen.
Jeg kan forstå, at det kommer bag på dig, at erfaringerne er overvejende positive. Men det er nu engang sådan, det er. Jeg synes ikke, det er fair, at du kritiserer dækningen, fordi den ikke lever op til dine fordomme.
Mvh. Thomas Møller Larsen
Kære Thomas. Nu er det jo ikke mine artikler eller research, ergo kan jeg ikke fortælle dig, hvad der mangler. Jeg kan blot fortælle dig, at for mig som læser, fremstår billedet, artiklerne tegner, overordentligt positive, grænsende til det rosenrøde. Så jeg efterspørger såmænd bare bagsiden. Hvor gør det ondt henne? Du siger "det følelsesmæssige" og det er interessant, det vil jeg glæde mig til at læse om. Så efterspørger jeg bredde, og her mener jeg primært i kildegalleriet - jeg savner blikket oppefra, jeg savner det kritiske blik - især nu hvor du, som journalist, har taget springet helt ind og bliver case selv. MVH
Kære Signe
Dejligt at høre, at artiklerne bliver læst.
Der er klare faldgruber ved livet som digital nomade. Og i artiklerne nævner jeg og mine kilder de vigtigste faldgruber, der er kommet frem i researchen. Jeg vil ikke gentage det hele her, da jeg har travlt med andre ting. Men hovedpointen er: Den største friktion er den følelsesmæssige. Fra et praktisk perspektiv er det nemt at være digital nomade, forudsat at man har styr på sin forretning.
Du skriver, at der mangler nogle ting i artiklerne – men du nævner ikke noget konkret. Kan du fremlægge konkrete oplysninger, referencer eller erfaringer?
Mvh. Thomas Møller Larsen
Flere