Journalistik, der bygger på aktivitet fra sociale medier, skal være mere kritisk.
Det er visionen fra Thomas Noppen, stifter af virksomheden Priam, der arbejder med kunstig intelligens og medier. For et halvt år siden gik han i luften med webmediet Nyt fra Folketinget. Mediet udkommer flere gange dagligt, men indholdet består kun af robot-genererede artikler baseret på tweets fra folketingspolitikere.
Det er ikke super spændende, medgiver Thomas Noppen, og mediet skal også mest ses som en provokation ved at udstille den journalistik, der faktisk bliver lavet på den måde. Altså ukritiske artikler baseret på et opslag på sociale medier
”Men det, der er rigtig spændende, er at se, hvad man kan bruge al den data fra Twitter til,” siger Thomas Noppen.
Hans vision er at udvikle redskaber, der kan hjælpe til, at den indsamlede data kan bruges til kritisk some-journalistik, forklarer han.
”Mette Frederiksen samlede Danmark med dette tweet”
Derfor har Thomas Noppen nu igangsat et projekt, hvor han sammen med udvikleren Kenneth Larsen og andre frivillige arbejder på, hvad man kan gøre med al den data, robotten fra Nyt Fra Folketinget indsamler. Projektet startede i tirsdags, hvor 22 frivillige mødte op til Thomas Noppens event ”Lad os finde trolle til Folketingsvalget”.
Det var en blanding af folk, der arbejdede med kodning, forskere, journalister og andre interesserede, fortæller Thomas Noppen.
”En af vores idéer til mødet var, at vi gerne vil lave en visualisering af, hvem det er, der altid liker eller retweeter en eller anden politiker,” siger han.
Det kan få journalisterne til at tænke sig om en ekstra gang, når de vil skrive en historie.
”Hvis man vil lave en historie a la: ’Mette Frederiksen samlede Danmark med dette tweet’, er det altså ret relevant at kunne tjekke, om det er andre end socialdemokratiske partisoldater, der liker tweetet,” siger Thomas Noppen.
Giver journalister mulighed for proportioner
Han uddyber, at partisoldaterne aktiveres, hver gang der skal likes og retweetes udspil fra egne rækker – eller der er et udspil fra modstanderen, der skal argumenteres imod.
”Mange af de partisoldater har selvfølgelig skrevet i deres bio på Twitter, hvor de arbejder. Men der er også mange, der ikke har,” siger han.
Et trick til at identificere partisoldaterne er at bygge en robot, der kan spore, om tweets og reaktioner er lavet i almindelig arbejdstid.
”Selv om man er en helt almindelig person, der er stor støtte af Mette Frederiksen, så er man formentligt ikke på Twitter fra 9 til 16 hver dag. Det er du højst sandsynligt kun, hvis du arbejder professionelt med journalistik eller politik – eller er en troll,” siger han.
Det giver ifølge Thomas Noppen journalisterne mulighed for at kortlægge, hvor stor en del af en politikers følgerskare, der består af partimedarbejdere. For selv om der er teknikaliteter ved algoritmerne på Twitter, der ikke kan gennemskues, er der ingen tvivl om, at en politikers udspil får større gennemslagskraft, hvis det deles og retweetes meget.
”Hvis nogen har ressourcer til at sørge for, at deres budskab kommer længere ud ved altid at blive liket og retweetet, er det jo et godt kritisk redskab til journalisterne at kunne tjekke: Er det her egentligt så populært, som det umiddelbart ser ud til?”
Mangler redskaber til at spore russisk påvirkning
Det er dog ikke kun de danske partisoldater, der skal kigge sig over skulderen. Også russiske trolls er i kikkerten.
”Mange har fokus på, at vi skal undgå russisk påvirkning. Men jeg synes, der mangler nogle redskaber til at fange de trolde,” siger Thomas Noppen.
Han har derfor planer om at udvikle et værktøj, der kan tjekke en twitterprofil.
”På den måde kan man for eksempel se, om profilen skriver mest i Caps Lock, om den primært liker andre trolls, eller om den er mest aktiv fra 9 til 16, russisk tidszone,” siger han.
Han understreger, at projektet er frivilligt, og at det derfor ikke er sikkert, hvad arbejdet vil føre til. Og han ved endnu heller ikke, hvem der vil gøre brug af de redskaber, der forhåbentligt bliver udviklet.
”Om det skal være os, Politiken, Altinget eller andre, der bruger redskaberne til journalistiske artikler, ved jeg ikke. Det bliver frit og gratis tilgængeligt,” siger han.
Kan jeg som journalist forvente et smart redskab op til folketingsvalget, som jeg kan bruge til at lave kritiske SoMe-historier?
”Det er svært at love. Men baseret på den interesse, der er nu, og de kvalifikationer, der findes i gruppen, tror jeg godt, vi kan forvente, at der kommer nogle brugbare redskaber inden valget,” siger Thomas Noppen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Står der virkelig her, at man skal forsøge at identificere, om almindelige danskere er medlem af politiske partier? Det skal lave en kortlægning af deres politiske holdninger? Altså et Big Brother-system som bliver tilgængeligt for alle? Og det får ikke fagbladet Journalisten til at stille kritiske spørgsmål?
Så DR's indslag om en person i USA, der laver fake news i en genudsendelse af søndagsmagasinet. Det mindede mig ufattelig meget om et indslag jeg havde set på BBC for et stykke tid siden, da BBC World lavede temauge om fake news. DR talte med samme person, virkede det som om og jeg savnede en henvisning til BBC, der har lavet researchen. Man burde aldrig være så selvfed, at man ikke kan henvise til kilder.
”mest aktiv fra 9 til 16, russisk tidszone”. Denne "indikator" fungerer nok bedre fra USA, hvor døgnet ligger lidt omvendt - og tager slet ikke højde for, om de påståede "trolde" chatter om natten etc. Set her fra Danmark virker dette talking point fra USA ekstra besynderligt, da vor egen klokke kun er et par timer forskudt. Og sidst jeg var i Rusland, arbejdede mange offentlige kontorer altså helt frem til klokken 18...