search

Taleskriver: Obama refererer både Kennedy og King

»Talen var pragtfuld, men den vil ikke holde os oppe i ret lang tid. Nu begynder det hårde arbejde,« siger Bill Clintons tidligere taleskriver, Vinca LaFleur, efter Barack Obamas sejrstale. Vinca Lafleur besøger Danmark for at holde oplæg ved Fagfestival.

»Talen var pragtfuld, men den vil ikke holde os oppe i ret lang tid. Nu begynder det hårde arbejde,« siger Bill Clintons tidligere taleskriver, Vinca LaFleur, efter Barack Obamas sejrstale. Vinca Lafleur besøger Danmark for at holde oplæg ved Fagfestival.

Mandag klokken 14.30 går Vinca LaFleur på scenen ved dette års Fagfestival. Som taleskriver gennem tre år for den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, vil LaFleur se nærmere på den politiske tale som kommunikationsredskab og analysere retorikken i det netop overståede præsidentvalg.

Du så Obamas sejrstale efter valget. Hvad var dit indtryk?
»Det var den Obama, som folk blev forelskede i, i 2004 og igen i 2008,« siger Vinca LaFleur, der arbejdede som taleskriver for USA's præsident Bill Clinton i 90'erne.

»Det var den Obama, som folk har savnet og længtes efter i de fire år, der er gået. Det var fint at blive mindet om den leder og den form for passion og inspiration. Det var en vidunderlig tale. Den passede til øjeblikket. Fik folk til at have det godt. Den sendte signaler om, at vi skal arbejde sammen, vi skal have sat tingene i gang og vi er et samlet Amerika. Men der ligger en lektie i det her, som alle – inklusive Obama – har lært: "Okay. Hvad er vi faktisk i stand til at få udrettet?" Talen var pragtfuld, men den vil ikke holde os oppe i ret lang tid. Nu begynder det hårde arbejde.«

Har du noget bud på, hvor meget arbejde der er lagt i den tale?
»Han havde forberedt to taler: En sejrstale og en tale, hvis han tabte. Jeg er sikker på, at han fik hjælp af sin stab til begge taler, men jeg synes også der er meget Obama i den tale. En af de ting, der slog mig var, at han genoplivede mange af de billeder, han brugte i 2004 og 2008 – og førte det frem til 2012.«

Der var et øjeblik, med billederne af det blå podie med tilskuere i baggrunden, og hvor han sagde "I believe" – og lagde tryk på det, der tænkte jeg, at han refererede Martin Luther Kings tale: "I have a dream"?

»Der var masser af referencer til King, men også til Kennedys taler: "Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig…" Der blev bygget meget på tidligere talere, og så med hans eget Obama-stempel på det.«

Du skrev taler for Bill Clinton, der også er berømt for sine taler. Hvad er den vigtigste tale, du har arbejdet på?

»Den tale, han gav i Belfast i Nordirland i 1995. Det var første gang, en siddende amerikansk præsident besøgte Nordirland. Der skete vigtige ting i fredsprocessen, det virkede faktisk som om freden var ved at bryde igennem. Samtidig var der meget pres på hjemme i USA. Det var ikke et godt år for Clinton, og midt i det rejste han til udlandet. Men allerede på vej fra lufthavnen, hvor folk stod langs vejene og vinkede, stod det klart, at det her var et øjeblik med uanede muligheder. At det ville betyde noget, hvad han sagde i talen. At det ville få indflydelse.«

»Clintons tale blev holdt på en fabrik, der bogstaveligt talt lå på linjen, der delte byen mellem katolikkerne og protestanterne. Om morgenen var det sådan, at protestanterne mødte på arbejde fra den ene side, katolikkerne fra den anden. Samtidig var det en fabrik, der producerede maskiner til væveindustrien. Så jeg syntes, der var så meget symbolik at tage af. Tråde, der bliver vævet sammen. Folk, der mødes på skillelinjen. Jeg skrev talen. Det gjorde jeg naturligvis ikke alene. Der var masser af input fra policy-folkene i Det Hvide Hus, fra udenrigsministeriets osv. Og talen var en kæmpe succes.«

»Bagefter var Clinton inde og tænde et juletræ. Der skrev jeg også hans bemærkninger. Der var 200.000-300.000 mennesker, der overværede det. Det er det største publikum, jeg nogensinde har skrevet til.«

»Det var en fantastisk oplevelse. Her på min væg har jeg forsiden af avisen The Belfast Telegraph fra den dag. Overskriften er "Mission: Fred" og et kæmpe billede af Clinton og et citat fra talen. Der er en autograf fra Bill Clinton på forsiden. Der står: "Til Vinca. Tak for dit fremragende arbejde, der var med til at gøre denne rejse til så vigtigt et fremskridt for freden." Det vil for altid for mig være et højdepunkt.«

Hvad vil du sige ved dit oplæg på Fagfestival?
»Det har været lidt af en udfordring at samle oplægget før valget var overstået og vi kendte resultatet. Men jeg tænkte, at jeg vil tale om to ting: Hvordan er det at være taleskriver i Det Hvide Hus. At beskrive, hvordan jobbet har udviklet sig fra Reagan-administrationens tid, frem til nu. Det valg, hvor Reagan blev præsident var det første, hvor jeg kunne stemme. Så jeg synes, det repræsenterer min egen politiske opvågnen.«

»Så vil jeg skifte gear og kigge på det valg, der lige er overstået og se på kampagnerne og den kommunikation, de har været omgærdet af. Se på kampagnerne ud fra budskab, retorik og kommunikation. Hvad der har virket og hvad der ikke har virket, og hvilke historier, som kandidaterne forsøgte at fortælle, og som vælgerne i sidste ende stemte på,« siger Vinca LaFleur.

Årets Fagfestival løber af stablen søndag og mandag. Festivalen er udsolgt.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen