Den svenske forfatter Birgitta Almgren har fået adgang til hemmeligheder fra den svenske efterretningstjeneste. I ny bog afslører hun, at ni journalister arbejdede for Stasi. Men nu mistænkes hun for at lække for meget i bogen.
Bogen "Ikke bare spioner" udkom i Sverige i september og er skrevet af Birgitta Almgren, der underviser ved Södertörns Højskole.
I bogen løfter hun blandt andet sløret for, at ni svenske journalister arbejdede for østtyske Stasi under Den Kolde Krig. I forbindelse med bogen fik Almgren adgang til hemmeligstemplede dokumenter fra den svenske efterretningstjeneste SÄPO med en række betingelser.
Men nu har SÄPO krævet en undersøgelse af, hvorvidt Birgitta Almgren i bogen røber for meget, skriver Dagens Media. Det drejer sig konkret om identiteterne på de mennesker, der i bogen beskrives som spioner for Stasi.
»Det er en smule overraskende. Jeg tror ikke, det vil føre til en retsforfølgelse,« siger Trygve Carlsson, der er forlagschef hos Carlsson og har udgivet bogen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.