Der er mindre ligestilling mellem kønnene i det verdensbillede, vi får præsenteret af nyhedsmedierne, end der er i den ”virkelige verden”.

Sådan lyder en af konklusionerne i et nyt globalt studie fra Göteborgs Universitet af mediernes repræsentation af kvinder.

Studiet viser, at selvom ligestillingen også i den “virkelige verden” har lang vej endnu, så står det endnu ringere til med ligestillingen i medierne. Faktisk går udviklingen så langsomt, at kvinder i det nuværende tempo først vil opnå ligeværdig repræsentation i medierne om 70 år.

Bag studiet står en gruppe af internationale forskere, der har analyseret data fra alle verdens lande mellem 1995 og 2015. De peger på, at kvindelige politikere for eksempel er underrepræsenteret i medierne i forhold til, hvor mange de faktisk er.

Flere forsøg på at skubbe på udviklingen

Det er ikke første gang, det bliver slået fast, at medierne halter efter virkeligheden, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. En undersøgelse satte i 2016 tal på, at kvinder er underrepræsenteret i danske medier. Af fire kilder var kun én kvinde.

’Deadline’ på DR2 har tidligere været den dygtige elev i klassen, der aktivt har forsøgt at øge ligestillingen i kildevalget. Da Journalisten i 2017 besøgte redaktionen, havde ’Deadline’ løftet andelen af kvindelige kilder markant fra 25 procent til 38 procent.

Men siden er tempoet i væksten stagneret, fortalte redaktionschef Heidi Robdrup på Folkemødet sidste år. Dengang var andelen af kvindelige kilder 39,3 procent.

Også på Information har man forsøgt at løfte andelen af kvindelige kilder i spalterne ved at bede journalisterne om at registrere kønnet på deres kilder. Chefredaktør Rune Lykkeberg beskrev sidste år indsatsen som ”bevidstgørelse på mikroniveau.”

Gælder også vores spalter

Også her i Journalistens egne spalter halter det med antallet af kvindelige kilder. I august viste en undersøgelse, at kun 37,3 procent af kilderne i Journalisten og Journalisten.dk var kvinder.

Undersøgelsen viste desuden, at under tre procent af Journalistens kilder i den undersøgte periode havde etnisk minoritetsbaggrund. Det fik Hanan Chemlali, forperson hos Ansvarlig Presse, til at rette kritik.

”Det handler i høj grad om dovenskab, og det er simpelthen bare ikke godt nok,” sagde hun.