Sådan gør du, hvis du vil stille op til valget i DJ

24. november er der valg om formandsposten og de øvrige sæder i hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund. Læs her, hvordan du gør, hvis du vil stille op som politiker i DJ

Hvis du gerne vil være aktiv i det politiske centrum af Dansk Journalistforbund, så er det nu du skal melde dig.

Hovedbestyrelsen har besluttet at holde ekstraordinært delegeretmøde den 24. november i DGI-byen i København, og der er valg til både formandsposten, næstformandsposten, de øvrige 13 sæder i hovedbestyrelsen og seks pladser som suppleant.

Her er, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil stille op til valg:

1. Du kan stille op, hvis du er medlem af DJ.

2. Du skal have 15-20 stillere, som vil skrive under på, at du skal være kandidat. Du skal aflevere stillerlisten på delegeretmødet.

3. Du kan melde dig som kandidat helt frem til og med delegeretmødet den 24. november. På delegeretmødet meddeler dirigenterne den allersidste deadline for at melde sig som kandidat.

4. DJ offentliggør løbende fra den 28. oktober, hvem der har meldt sig som kandidater. Hvis dit kandidatur skal være præsenteret fra start, skal du give besked til DJ senest den 24. oktober.

5. Hvis du først stiller op i forbindelse med delegeretmødet, skal du aflevere din stillerliste til dirigenten.

6. Alle kandidater, som bliver godkendt af valgudvalget på delegeretmødet, får mulighed for at holde en kort tale på delegeretmødet. Dirigenterne bestemmer, hvor længe hver kandidat må tale.

7. Du kan også tage til delegeretmødet den 24. november alene for at overvære mødet eller bruge din taleret, hvis du selv betaler for transport og forplejning.

8. Det er dog kun de delegerede – de samme som var delegerede ved det ordinære delegeretmøde i april – som har stemmeret.

9. Hvis du bliver valgt til hovedbestyrelsen, sidder du i hovedbestyrelsen indtil april 2021.

10. Læs mere information fra forbundet om delegeretmødet her.

Hovedbestyrelsen har besluttet at indkalde til ekstraordinært delegeretmøde, efter 317 medlemmer af DJ har ønsket det i en underskriftindsamling.

Den blev startet, efter tidligere ansvarshavende redaktør for Journalisten Øjvind Hesselager fik en fratrædelse, og daværende DJ-formand Lars Werge efterfølgende besluttede at trække sig.

På delegeretmødet skal hovedbestyrelsen derfor afgive beretning om de forløb, og det er formelt denne beretning, der er til debat.

0 Kommentarer

Læs også

DJ indkalder til ekstraordinært delegeretmøde - her er, hvad der skal ske

Nu er det besluttet – DJ afholder ekstraordinært delegeretmøde

08. OKTOBER 2019
<span class=Q&A: Hun startede kampen for delegeretmøde – men ved ikke, om hun får svar">

Q&A: Hun startede kampen for delegeretmøde – men ved ikke, om hun får svar

10. OKTOBER 2019
<span class=Caspar trak sin stemme til delegeretmøde: ”Nogle trælse penge at bruge” 1">

Caspar trak sin stemme til delegeretmøde: ”Nogle trælse penge at bruge”

09. OKTOBER 2019