Tilrettelægger og caster hos Mastiff TV Bianca Werum Nilsson vandt i går en pris ved Reality Awards for castingen til Paradise Hotel 10 sammen med Julia Sara Flagstad de Tusch Lec og Mette-Marie Damgaard.
Bianca Werum Nilsson siger, at Paradise Hotel fik prisen for bedste cast, fordi det lykkedes at finde nogle deltagere, som brændte igennem på skærmen, og som seerne kunne forholde sig til.
Blandt deltagerne på årets Paradise Hotel var hun navnlig begejstret for Laura Elley Roebel.
»Ikke fordi hun havde sex. Men hun var ærlig og i sine følelsers vold. Men jeg er faktisk glad for dem alle sammen,« siger hun.
I alt var der 37 deltagere på skærmen i Paradise Hotel 10, der blev sendt på TV3.
»Jeg er glad for at lave reality, fordi det handler om rigtige mennesker og rigtige følelser. De er ikke bange for at vise, hvad de føler,« fortæller Bianca Werum Nilsson.
Målet med castingen er at finde nogle, som kan vise følelser og gerne er lidt filterløse.
»Det er en sej gruppe, der tør stå ved, hvem de er som personer.«
Reality er mindre fint
Bianca Werum Nilsson er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2011. I sin praktik lavede hun også Paradise Hotel. Hun har ofte oplevet, at folk i branchen ser skævt til det, hun laver. Da hun efter praktikken kom tilbage på Journalisthøjskolen havde de medstuderende for eksempel været på Politiken, TV-Avisen eller TV 2 Nyhederne.
»Holdningen var, at det var lidt finere end det, jeg havde lavet. Det var især holdningen blandt underviserne. Vi var nogle stykker, der havde lavet ”blødt” tv. Det var ikke specielt velanset. Men jeg har ikke nogen problemer med det. Jeg kan stå inde for det, jeg har lavet,« siger hun.
Udløser ikke store journalistpriser
På skolen var det ofte hende, der lavede de lange interviews.
»Det var mig, de sendte først, fordi jeg var bedre til at få folk til at slappe af, mens dem, der havde lavet tv-nyheder, stillede det ene skarpe spørgsmål. Det er jeg ikke så god til,« siger hun.
Hun tror, at reality-genrens lave anseelse blandt journalister blandt andet hænger sammen med, at reality ikke udløser nogen af de store journalistpriser.
»Allerede dér er man lidt bagud,« siger hun.
Desuden uddanner journalister sig til at stille skarpe spørgsmål og sætte dagsorden.
»Og sådan er det ikke med reality.«
Fedt at folk har en mening
Kan du forstå, at journalister ser ned på reality. Ved Reality Awards i går uddelte man for eksempel en pris for bedste brandert?
»Jeg kan forstå, at nogle ikke interesserer sig for det. Men ikke, at man peger fingre af det. Ved middagsselskaber er der altid nogle, der har en kritisk mening om reality. Nogle gange gider jeg næsten ikke tage diskussionen, men omvendt er det fedt, at folk har en mening om det, jeg laver.«
Bianca Werum Nilsson siger, at hun som caster bruger de samme arbejdsredskaber som andre journalister – især interview. I castingen til Paradise Hotel bliver ansøgerne interviewet i 45 minutter, og nogle gange op til 2½ time.
»Det er meget vigtigt, at man kan tale med alle slags mennesker, og derfor er interviewet vigtigt. Vi skal finde ud af, hvordan de fungerer socialt,« siger hun.
Reality Awards blev afholdt i Cirkusbygningen i København i aftes. TV3s Paradise Hotel vandt i alt seks ud af 16 priser, skriver Se og Hør.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Bortset fra at det er amerikansk underholdnings pis, den form for show er fuldstændig kun til overflade pillerier, det holder folk hjemme i sofaen, så de ikke laver problemer imens. Kort sagt - hold dog op!
Kunne ikke sige det bedre, Bodil.
Ja, undskyld.
Der er efterhånden ingen grænser for hvor upassende, journalister er i Dansk Journalistforbund.
Her bringer man ovenikøbet ikke et billede af den caster, som har vundet en fin pris.
Venlig hilsen
Bodil Rohde