Reality-genren er mangfoldig og tæller i dag alt fra ‘Bonderøven’ til ‘Paradise Hotel’. Faktisk blev der i 2017 sendt mere end 270 timers nyproduceret dansk reality-tv, ifølge en opgørelse i Politiken.

”Reality har været et skældsord, men det er det ikke længere,” konkluderede moderator Peter Hansen, da han torsdag bød velkommen til en session med titlen ’Realitys 10 bud’ ved CPH TV Festival.

Formålet med sessionen var at få reality-genrens universelle grundsten for god historiefortælling frem i lyset. Til at gøre det havde festivalen nedsat et ekspertpanel bestående af:

Anne Jerslev, professor i film- og medievidenskab på KU. Bianca Werum, redaktionschef, Mastiff. Jesper Kynde Simonsen, programredaktør på TV3. Mads Astrup, producent hos Blu. Og Mads Lund, producent og medstifter af United Production.

Her følger de 10 bud, de fem eksperter i fællesskab er nået frem til, og deres eksempler på det. Journalisten kan desværre ikke vise alle klippene, men vi har fundet nogle af dem.

1. Hverdagskarisma

Anne Jerslev fra Københavns Universitet forklarede:

”Reality- tv er bedst der, hvor jeg virkelig tror på karaktererne. Der, hvor almindelige mennesker fremviser autenticitet, og hvor jeg kommer helt tæt på et menneske og dermed får en form for sandhed. Når det almindelige bliver ualmindeligt, bliver det rigtig godt.”

Som eksempel nævnte Anne Jerslev klip fra DR3-serien ’Selvoptaget’, hvor karakteren Nikolaj sidder med et Se og Hør og græder over ikke at være kendt.

”Det, der er så fantastisk ved det klip, er at opleve den smerte, han føler. Han viser fuldstændigt ærligt, at hans verden er ved at bryde sammen, fordi han ikke er kendt,” sagde Anne Jerslev.

Du kan se en trailer for DR3-programmet her:

2. Helt forkert, men helt perfekt

Bianca Werum fra Mastiff forklarede: 

”Det her bud handler også om castet. Det handler om at finde de der store karakterer, som er så gode, at man kan bygge et helt program op omkring dem. Som for eksempel Linse Kessler eller Knaldperlen fra ‘Kongerne af Marienlyst’. Han har intet filter og er alt det, en god realitykarakter skal være – gange 1000!”

”Men det, der også er med Knaldperlen og andre store karakterer, er, at de ikke passer ind alle steder. Men i det rigtige format er han helt perfekt,” sagde Bianca Werum fra scenen.

Som et andet eksempel spillede hun også et klip med Sandra fra ‘Paradise Hotel’ sæson 9.

”Hun var lige på nippet til at være et fejlcast, men endte med at være en seer-darling. Hun ser alting på en lidt anderledes måde, og så snakkede hun bare, fra hun kom, til hun gik, og har en helt sindssyg detaljegrad, når hun snakker.”

3. Skab ægte relationer

”Hvis vi skaber ægter relationer, opstår der også ægte følelser,” forklarede Mads Astrup, producent hos Blu.

Som eksempel viste han på scenen et klip fra reality-serien ‘Forsidefruer’, der for ham er ”et ægte reality-moment”. I klippet bliver Jannie Ree og de andre forsidefruer rundt om et frokostbord uvenner, fordi snakken falder på et modeshow, de har været til, hvor Jannie Ree mener, at de andre skulle have danset.

”Det her er super ægte for de mennesker, der sidder der. Vi hører tit: Er det noget, de spiller? Det her er ikke noget, de spiller. Det er meget, meget ægte. Vi sætter scenen op og beder dem tage nogle emner op. Men vi beder dem aldrig om at sige nogle bestemte ting,” sagde Mads Astrup.

Du kan se en samling klip fra programmet her:

4. Den dobbelte historie

Mads Lund, producent og medstifter af United Production, forklarede:

”Særligt når vi skal flytte et reality-format til en public service kanal, så tænker jeg altid på den dobbelte historie. Der skal både være en simpel personhistorie og en samfundsproblemstilling. For eksempel som i ’Landmand søger kærlighed’, hvor vi har en liderlig landmand og et samfund, der mangler kvinder til de her landmænd. Eller som i ’Alene i Vildmarken’, hvor vi har en person uden forbrugsgoder og et samfund fyldt med forbrugsgoder. Det er det vrid, man skal give reality for at få det ud på de store hovedkanaler.”

Han viste et klip fra ’Alene i Vildmarken’, hvor deltageren Geo, der ikke kan fange fisk og derfor er meget sulten, er helt oppe at køre over at fange en lillebitte frø, som han spiser til morgenmad.

”Når vi rammer de her dobbelte historier, så rammer vi også nogle gange nogle segmenter af seere, der ikke ved, at de faktisk ser reality,” sagde Mads Lund.

5. Repetition

Jesper Kynde Simonsen, programredaktør på TV3, forklarede:

”Særligt når man har et stort cast, er det vigtigt at gå ind og finde små kendetegn ved karaktererne og så bare gentage dem igen og igen. Det kan være en talefejl eller et karaktertræk. Det med lige at tage en lille ting ved en deltager og så bare repetere det – og det gør ikke noget, at det bliver karikeret.”

Som et eksempel viser han et klip med karakteren Gleager fra ‘Paradise Hotel’, der var meget glad for damer. I postproduktionen havde holdet bag lavet et sammenklip med hans mest dameglade-moments og tilsat sangen ‘Mister Bombastic’.

”Til sidst vidste seerne, hvad der skulle ske, bare han kiggede med et bestemt blik i øjnene, og vi spillede den sang,” sagde Jesper Kynde Simonsen.

6. Uforudsigelighed

Anne Jerslev fra KU fortalte fra scenen, at et gyldent reality-øjeblik for hende er, da tre deltagere i første sæson af ‘Big Brother’ beslutter at forlade huset, som hele showet foregik i.

”Det var en rigtig dramatisk sekvens i sæsonen, og TV 3 måtte stoppe live-sendingen. Men det var rigtig sjovt, at der skete noget, man ikke vidste kunne ske. Og at tilrettelæggeren ikke blandede sig i, hvad der skete,” sagde hun.

Jesper Kynde Simonsen supplerede:

”Vores learning inden for de seneste 10 år er virkelig, at hvad end der sker, så bare gå med det. Den der uvished skaber virkelig fremdrift og det bedste tv.”

7. Det må gerne gøre ondt

”Faktisk synes jeg, at det SKAL gøre ondt,” sagde Bianca Werum fra Mastiff og forklarede: 

”Vi kan ikke styre, hvem der bliver forelskede i hvem, hvem der går bag hinandens ryg osv. Men vi kan godt sætte dem i nogle situationer, hvor det kan komme til at gøre ondt.”

Som eksempel viser hun et klip fra Paradise, hvor tvillingeparret Laura og Simon bliver sat i en situation, hvor Laura skal vælge, om hun i programmet vil danne par med sin bror eller den anden deltager Kasper. Hun vælger Kasper, og broderen Simon bryder grædende sammen.

”Man sidder jo og får SÅ ondt af Simon, at man automatisk kommer til at være lidt imod Laura,” sagde Bianca Werum.

8. Organisk tilrettelæggelse

Det ottende bud handler blandt andet om løbende at vurdere og dosere, hvor meget man fra produktionens side skal gribe ind, forklarede Jesper Kynde Simonsen. Han brugte ‘Paradise Hotel’ som eksempel.

”Hvis man vænner deltagerne til, at der sker noget hele tiden, så kommer de til at sidde på deres hænder. Og det vil vi ikke have, for det, de skaber selv, er altid det sjoveste,” sagde han.

9. Stol på formatet

”Hvis noget går skævt i produktionen, så gå helt tilbage og stol på formatet,” forklarede Mads Lund fra United.

Han spillede et klip fra ’Alene i Vildmarken’, der produceres af hans selskab, som eksempel. I klippet er deltageren Levi blevet så påvirket af manglende mad i vildmarken, at han ender med at måtte trækkes ud af programmet af en læge.

”Der stod i format-biblen, at deltagerne skal tilses af en læge en gang om ugen. Lægen trækker ham ud, så sender vi en tilrettelægger ud og fortæller ham det – og så har vi den faktisk,” sagde Mads Lund.

Du kan se klippet nederst i artiklen her fra dr.dk.

10. Find et modigt cast

Ligesom mange af de foregående bud handler tiende og sidste bud også om casting.

”Vi var egentlig enige i panelet om, at cast er det allermest vigtige,” sagde Mads Astrup fra Blu.

”Vi vil have karakterer, som går ind i det med et åbent hjerte og har mod til at vise deres følelser. Ligesom Bo fra ’Landmand søger kærlighed’, der rigtig gerne vil finde den eneste ene, og som også finder kærligheden, fordi han åbner sit hjerte.”

Mads Astrup nævnte også, at det modige cast ikke kun handler om at caste vilde og skøre karakterer.

”Nogle gange har vi taget nogle små karakterer, som måske ikke virker så gode, men som bliver gode, fordi de kommer ud på en fantastisk udviklingsrejse,” sagde han.