I januar 2020 afslørede det polske medie Oko Press, at den store onlineportal Wirtualna Polska havde stærke forbindelser til Polens justitsminister, Zbigniew Ziobro, og folk omkring ham. Ifølge interne kilder bragte Wirtualna Polska artikler, som var gunstige for justitsministeriet, mens kritiske artikler blev censureret.

Som en direkte konsekvens af afsløringen trådte chefredaktøren på Wirtualna Polska af.
Kort tid efter fik Oko Press tekniske problemer med at sende nyhedsbreve ud til deres abonnenter. Nyhedsbrevene blev sendt ud via en mailkonto hos Wirtualna Polska-portalen, som også er en e-mailtjeneste.

Det fik i juni 2020 Oko Press til at påstå i en artikel, at Wirtualna Polska bevidst blokerede e-mails fra Oko Press. Wirtualna Polska afviste anklagerne og fandt dem ærekrænkende.

Derfor har de anlagt et søgsmål mod Oko Press. Retssagen kører stadig og vil formentlig trække ud.
Ifølge Anna Wójcik, der er journalist på Oko Press, er det kun ét eksempel på det søgsmål, som Oko Press og andre uafhængige medier i stigende grad bliver mødt med.

”Retssagerne er til for at undertrykke og afskrække journalister ved at gøre deres liv så besværligt, at de genover­vejer, hvad de vælger at skrive om.”

Anna Wójcik, journalist på Oko Press

”Retssagerne er til for at undertrykke og afskrække journalister ved at gøre deres liv så besværligt, at de genovervejer, hvad de vælger at skrive om,” siger hun.

Mogens Blicher Bjerregård, der er formand i Det Europæiske Journalistforbund (EFJ), siger, at Polens frie medier generelt rammes af søgsmål, der går under betegnelsen SLAPP – strategic lawsuit against public participation.

”SLAPP går ud på, at politikere – og en masse store virksomheder, som man har orkestreret til at gå med på det – systematisk anklager journalister og bringer dem for domstolene. Når man gør det systematisk, kan man holde dem fra at lave journalistik, fordi de i stedet er beskæftiget med retssager,” fortæller formanden.

I Polen begyndte fænomenet at udfolde sig, da det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti kom til magten for seks år siden. Det har gjort Oko Press mere opmærksom på, hvilke reaktioner deres artikler kan udløse.

”Vi har altid været forsigtige, men nu bruger vi mange penge på juridisk bistand, før vi udgiver visse artikler, fordi vi vil være fuldstændigt sikre på, at der ikke er basis for søgsmål mod os,” lyder det fra Anna Wójcik, som dækker emner om mediefrihed og pluralisme for Oko Press.

Public service og repolenisering

Ifølge Mogens Blicher Bjerregård er søgsmålene blot en af de udfordringer, som de frie medier står over for i Polen.

Kort efter at Lov og Retfærdighedspartiet kom til magten, tog det kontrol over public service tv-kanalen TVP og gjorde den de facto til talerør for regeringen.

Senere fik regeringen et erklæret mål om en ”repolenisering” af medierne, hvilket ifølge dem selv er et forsvar mod udenlandsk indblanding, mens kritikere ikke er i tvivl om, at målet er at påvirke de redaktionelle linjer, og kalder det censur.

Det nyeste eksempel på repoleniseringen er det statskontrollerede olieselskab PKN Orlens opkøb af Polska Press, der forinden blev ejet af den tyske koncern Verlagsgruppe Passau. Med købet ejer Orlen nu 20 ud af 24 regionale aviser og derudover en lang række lokalaviser og nyhedshjemmesider. Selv om en domstol i Warszawa har suspenderet overtagelsen, er fire regeringskritiske chefredaktører allerede blevet enten fyret eller er selv fratrådt som konsekvens af salget.

”Regeringen sikrer sig magten over medierne, når de bruger et statsligt selskab til at opkøbe dem. Man ser flere steder i det centrale Østeuropa, at oligarker opkøber medier, og det er meget nyttigt for regeringen, da den på den måde kan sætte sig på medierne, fordi der ikke er respekt for redaktionel frihed,” forklarer Mogens Blicher Bjerregård.

Derudover forsøger dele af regeringen nu også at ramme de frie medier økonomisk med en ny medieskat.

”Forslaget om medieskatten er skruet sammen på en sådan måde, at den især vil ramme de frie medier, og ikke statsmedierne eller de religiøse medier, som støtter regeringen,” lyder det fra Mogens Blicher Bjerregård.

Statens overtagelse af medier og kampen mod de uafhængige kan ses på Polens placering på pressefrihedsindekset fra Reporters Without Borders. Siden 2015 er landet rykket fra en 18. plads til en 64. plads i 2021.

Frygten er en glidebane

Selv om regeringen i Polen kritiseres for stædigt at forsøge at stække samfundets vagthund, udgives der stadig uafhængig journalistik.

”De kritiske nyheder bliver ikke forhindret i at udkomme, og der er stadig frie medier i Polen, men regeringen laver kampagner mod de uafhængige medier. Der er en meget stærk hetz og chikane,” lyder det fra Mogens Blicher Bjerregård.

”Den slags begynder med, at man får skabt et miljø og klima, hvor det er okay at dæmonisere journalister og medier.”

Mogens Blicher Bjerregård, formand, Det Europæiske Journalistforbund (EFJ)

Frygten er en glidebane, som i sidste ende kan føre til vold og i værste tilfælde drab på journalister.

”Den slags begynder med, at man får skabt et miljø og klima, hvor det er okay at dæmonisere journalister og medier,” forklarer EFJ-formanden, som mener, at Polen er på vej mod et autoritært styre, og tilføjer:

”Det er meget alvorligt. Pressefriheden i Polen er i frit fald.”

På trods af situationen fortsætter Oko Press og Anna Wójcik ufortrødent deres arbejde.

”Vi har valgt at være modige og ikke lade os true, for det er vores job at holde øje med den politiske magt, virksomheder og andre magtfulde aktører. Vi er sikre på, at det, vi skriver, er sandt og verificeret, og af den grund vil vi ikke lade os afskrække,” lyder det fra Anna Wójcik.