»Jeg tør ikke sige, om 2016 bliver bedre end 2015. Men jeg håber det.«
Sådan siger Mogens Blicher Bjerregård, præsident i det europæiske journalistforbund og tidligere formand for det danske forbund.
Han understreger, at 2015 var et usædvanligt trist og blodigt år for Europas journalister. Først og fremmest var der angrebet på Charlie Hebdo, men der var også mord på journalister i eksempelvis Polen, Ukraine og Tyrkiet.
»Flere journalister blev truet, flere blev fængslet, og flere blev myrdet i Europa i 2015, end vi har set i mange år. Samtidig var der også flere politiske angreb på pressen. Der skete også fremskridt, men det har været et meget alvorligt år,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Polen vil kontrollere medier
Men der er andre trusler mod pressens frihed i Europa end mord, understreger den danske præsident. Helt konkret peger han mod Polen, som i slutningen af 2015 vedtog en ny omstridt medielov. Den giver regeringen magt til at udpege store dele af toppen i de polske public service-medier.
Loven er i dag blevet underskrevet af den polske præsident og træder i kraft allerede i morgen, fortæller Mogens Blicher Bjerregård.
»Det vil betyde en meget direkte kontrol med statsmedierne på en måde, vi ikke har set i Europa i mange år,« siger han.
Kan fratage Polen stemmeret
Den nye polske lov har fået kritik fra andre EU-lande. På onsdag i næste uge skal Europa-Kommissionen drøfte, om loven skal have konsekvenser for Polen, for eksempel i form af sanktioner. EU-kommissær Günther Oettinger har nævnt, at EU i sidste ende kan fratage Polen stemmeret i EU. Mogens Blicher Bjerregård håber, det kan undgås.
Hvad mener du konkret, EU bør gøre?
»Først og fremmest få den polske regering i tale. Polen skal forstå, at den lovgivning, de er på vej med, ikke er i overensstemmelse med de frihedsrettigheder, vi har i EU. EU-kommissæren har selv nævnt, at man kan fratage Polen deres stemmeret. Hvis det ikke lykkes at få dem i tale, må man gribe til den sanktion,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Flere lande kan gøre som Polen
Han vurderer, at det polske eksempel bliver en milepæl for 2016 i Europa.
»Det bliver afgørende, om EU sætter foden ned. Hvis man ikke gør noget, så frygter jeg, at andre lande vil gøre som Polen, fordi det ikke har nogen konsekvenser.«
Regeringer udpeger dele af ledelsen i public service-medier i flere lande, hvorfor er det et særligt stort problem i Polen?
»Det er rigtigt, at i mange lande udpeges bestyrelsen af regeringen, og i for eksempel England udpeges direktøren. Men forskellen ligger i, at det er så voldsom en forandring, der sker i Polen, og at det er så omfattende, hvem de får mulighed for at udpege. Det kan kun ses som udtryk for, at regeringen ønsker at indskrænke uafhængigheden for public service-medierne.«
Polsk ambassadør afviser kritikken
Men den polske ambassade i København afviser kritikken over for Journalisten. Her tager man afstand fra enhver sammenligning mellem den polske lov og Charlie Hebdo-angrebet. Ambassaden fastholder, at der er tale om en administrativ ændring, som ikke påvirker public service-mediernes pressefrihed.
"Ændringen i medielovgivningen i Polen handler kun om, hvordan de statsfinansierede medier (tv og radio) organiseres og fungerer. Den krænker på ingen måde princippet om pressefrihed, da loven beskriver nye regler for at udpege direktioner i public service-tv og -radio," lyder det i en skriftlig kommentar.
Her fastslår ambassaden også, at beslutningen hænger direkte sammen med den valgkamp, Lov og Retfærdighed-partiet har ført.
"Beslutningen om at ændre de offentlige mediers funktionsmåde er et resultat af regeringspartiets politiske program og initiativer, som de blev fremlagt i valgkampen," lyder det fra ambassadens presseafdeling.
Roser ny platform for overgreb mod medier
Mogens Blicher Bjerregård mener også, der kan være positive forandringer på vej for de europæiske medier i 2016. Han peger først og fremmest på Europarådets nye platform til at registrere trusler mod medierne, som det europæiske journalistforbund har været med til at udvikle.
Platformen gør det muligt at anmelde et land, som er medlem af Europarådet, for at krænke pressefriheden. Det kan man klage over mange steder, men det nye er, at landene er forpligtede til at svare. Ifølge platformens opgørelse er der i 2015 indgivet 107 såkaldte alerts, hvoraf medlemslandene har svaret på 52 af dem.
»Det har enorm betydning, at Europarådet beder staterne svare, hver gang der sker overgreb,« mener Mogens Blicher Bjerregård.
Danmark bør ikke stramme lovgivning
Når han taler om problemerne i Europa, nævner han igen og igen Aserbajdsjan, Tyrkiet, Ukraine og Rusland.
Hvad med Danmark og de lande, vi normalt sammenligner os med i Europa?
»Der er ikke problemer på samme måde, som vi ser i især Sydøsteuropa. Men her har været forslag om strammere lovgivning for medierne, strengere straffe og mere regulering. Det skal vi passe meget på med, for hvis vi strammer grebet om pressen, kan andre lande indføre lignende love og pege på os,« siger han.
Tilføjelse 11/1 kl. 8.59: Den polske ambassade har ønsket at tilføje, at de tager afstand fra enhver sammenligning mellem Charlie Hebdo-angrebet og den polske medielov. Det er tilføjet artiklen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hmm… her i Danmark har det i mange år været staten der har ejet landets to største medier DR og TV2, og den til enhver tid siddende regiring har jo også haft hals og håndsret over, hvem der skulle lede disse virksomhedder.