»Polen er og vil forblive et velfungerende demokrati,« fastslår den polske ambassadør Henryka Mościcka-Dendys igen og igen.

Journalisten møder hende på den polske ambassade i Hellerup på et tidspunkt, hvor Polen er under massiv kritik fra andre EU-lande og organisationer. Kritikken er rettet mod en ny medielov, som ifølge kritikerne krænker de polske statsmediers uafhængighed.

Loven, som trådte i kraft i sidste uge, betyder, at økonomiministeren udpeger topledelsen i public service-tv og –radio. Samtidig indføres et nyt ekspertudvalg, som skal holde øje med, om de statslige medier overholder deres public service-forpligtelser.

Kritikerne mener, der er tale om et indgreb i mediernes frihed. Men Polens regering fastholder, at det er en lille ændring, som ikke krænker uafhængigheden.

»Debatten om den nye medielov viser, at fordomme om polakker stadig er et stort problem i Vesteuropa. Mange betragter desværre Polen som et formørket land, selv om det er længe siden, Jerntæppet faldt. Når der sker noget nyt i Polen, forventes det at være dårligt,« indleder Henryka Mościcka-Dendys.

Hun mener, der er flere misforståelser, når snakken falder på den nye polske medielov.

»Loven handler om, hvordan staten forvalter et selskab, den ejer. Det handler ikke om det journalistiske indhold,« siger hun.

Resultat af sikker valgsejr

I oktober vandt Lov og Retfærdighedspartiet en sikker valgsejr i Polen, og de har nu absolut flertal i parlamentet. Loven er et af den nye regerings første udspil.

Ambassadør Henryka Mościcka-Dendys mener, at den nye regering mødes med mistænksomhed, som bunder i fordomme i vesteuropæiske lande som Danmark.

»Det er åbenlyst, at magtskiftet bliver mødt med mistænksomhed i Europa. Men man skal huske, at de ændringer, som sker i Polen nu, har været en del af Lov og Retfærdighedspartiets valgkamp. De gør bare, hvad de har lovet vælgerne.«

Kritik er overdrevet

Da det polske parlament vedtog den nye medielov, sagde fire topchefer på public service-kanalen TVP op i protest.

Journalistorganisationer har også ytret hård kritik af forslaget.

»Det vil betyde en meget direkte kontrol med statsmedierne på en måde, vi ikke har set i Europa i mange år,« sagde formanden for det europæiske journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, onsdag til Journalisten.

Men den polske ambassadør mener, at kritikerne lader sig rive med. Hun peger specifikt på interviewet med Mogens Blicher Bjerregård.

»Jeg er forbløffet over at læse dit interview med formanden for det europæiske journalistforbund. Hans kritik er overdrevet. Det ærgrer mig, for jeg håber, vi kan få en diskussion baseret på fakta og ikke følelser,« siger hun.

Strid med EU

Foran ambassadepalæet vajer det polske flag side om side med EU-flaget. Men det er i høj grad EU’s høje herrer, der er ude med riven efter Polen.

EU-kommissæren for det digitale område, tyske Günther Oettinger, har ført an i kritikken og i Frankfurter Allgemeine Zeitung truet med, at Europa-Kommissionen kan inddrage Polens stemmeret i EU som sanktion.

Den tyske formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, har beskyldt Lov og Retfærdighedspartiet for at gennemføre en ”farlig putinisering af europæisk politik” i samme avis.

Trak nazi-kortet

I weekenden svarede den polske regering så igen ved at trække nazikortet. Det skete i et åbent brev, der er stilet til den tyske EU-kommissær fra den polske justitsminister, Zbigniew Ziobro.

Her tager han skarpt afstand fra, at tyske politikere ønsker at føre opsyn med polsk indenrigspolitik.

”Den slags ord, udtalt af en tysk politiker, skaber de værste associationer hos polakker. Også hos mig. Jeg er barnebarn af en polsk officer, som kæmpede i Anden Verdenskrig i undergrundsbevægelsen Den Nationale Hær imod ’tysk opsyn’,” lyder det i brevet.

Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har forsøgt at gyde olie på vandene, selv om angrebene fyger frem og tilbage.

»Vi banker ikke løs på Polen,« sagde han på et pressemøde torsdag, hvor han også slog fast, at han forventer at løse sagen uden at bruge sanktioner.
Samtidig underskrev den polske præsident loven, der dermed trådte i kraft.

Sanktioner vil være »en atombombe«

Europa-Kommissionen mødes i morgen onsdag og beslutter, hvad linjen skal være.

»Vi ser frem til at høre, hvad Europa-Kommissionen beslutter. Det er selvfølgelig ikke en rar situation for os, det vil jeg være ærlig at sige. Men det står Kommissionen frit for at diskutere, hvad den vil,« siger Henryka Mościcka-Dendys.

Hun hverken håber eller tror, at Kommissionen beslutter at straffe Polen med sanktioner.

»At fratage stemmeretten er EU’s atombombe mod et medlem. Det kan jeg ikke forestille mig, man vil bruge mod Polen. Sanktionerne har kun været brugt én gang før, og mig bekendt var det ikke et forløb, unionen var ret tilfreds med bagefter. Jeg håber, det kan løses med dialog, og det er Polen indstillet på.«

Opgør med venstreorienterede medier

Den nye polske regering har ifølge bl.a. Economist udtalt, at man ønsker et opgør med venstreorienterede public service-medier, som er kommet for langt væk fra traditionelle polske værdier. Regeringen vil depolitisere public service-medierne. Men kritikerne frygter, at det stik modsatte kommer til at ske.

Henryka Mościcka-Dendys bekræfter, at det opgør har været en vigtig del af regeringspartiets valgkamp. Men hun understreger igen, at den nye medielov ikke kommer til at gå ud over den journalistiske frihed.

Kommer loven ikke til at ændre indholdet i public service-medierne?

»Nej, det forventer jeg ikke.«

Men hvorfor ændre loven, hvis det ikke gør en forskel på indholdet?

»Det er en meget lille ændring, som først og fremmest handler om statens mulighed for at udpege ledelsen i statsejede virksomheder. Der er ingen grund til bekymring på journalistikkens vegne. Man kan være enig eller uenig i den nye regerings politik, men det er logisk, at den nu gennemfører den politik, den blev valgt på.«

Tidligere politiker er ny tv-chef

En række chefer i statsmedierne er allerede fyret som konsekvens af den nye lov, og flere er erstattet. Især den nye direktør for tv-stationen TVP, Jacek Kurski, er kontroversiel. Han er journalist, men også tidligere politiker i Lov og Retfærdighedspartiet, skriver euobserver.com.

Ambassadøren afviser dog, at udnævnelsen af Jacek Kurski er udtryk for politisk påvirkning af TVP.

»Han har erklæret, at han vil værne om public service-kontrakten og kanalens journalistiske mission. Jeg synes, vi må bedømme ham på hans handlinger,« siger Henryka Mościcka-Dendys.

Hvad med os selv?

Henryka Mościcka-Dendys undrer sig over, at EU ikke reagerer på, at flere andre EU-lande har politisk udpegning af dele af ledelsen i public service-medierne. I Danmark er det meste af DR's bestyrelse eksempelvis politisk udpeget: Tre medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren, seks af Folketinget og de sidste to af medarbejderne i DR.

»Det er rigtigt, at i mange lande udpeges bestyrelsen af regeringen, og i for eksempel England udpeges direktøren. Men forskellen ligger i, at det er så voldsom en forandring, der sker i Polen, og at det er så omfattende, hvem de får mulighed for at udpege. Det kan kun ses som udtryk for, at regeringen ønsker at indskrænke uafhængigheden for public service-medierne,« lød det fra Mogens Blicher Bjerregård onsdag.

Det afviser den polske ambassadør dog. Hun mener igen, der er tale om fordomsfuldhed fra de vesteuropæiske lande.

»Det er en kliché i Vesteuropa, at Polen er et tilbagestående land. Hvis noget lignende skete i Italien eller Spanien, så ville du slet ikke se samme overdramatisering,« siger hun.

Afviser at alle ansatte fyres

Kritikken mod Polen har fået nyt liv, efter at det polske nyhedsbureau PAP kunne fortælle, at regeringen arbejder på en anden medielov. Ifølge nyhedsbureauet, som citeres på dansk hos polennu.dk, er det en del af forslaget at fyre alle medarbejdere på public service-medierne og herefter måske genansætte dem. Beslutningen vil blive truffet af den nye ledelse, som er valgt af ministeren.

Henryka Mościcka-Dendys bekræfter, at hun også har læst om forslaget i polske medier. Men hun understreger, at det ikke er et forslag, som er blevet officielt fremsat nogen steder.

»Jeg tvivler på, at det forslag vil blive til noget. Der har været en række diskussioner i valgkampen, og Lov og Retfærdighedspartiet har fokuseret meget på, at der er behov for ændringer i de statsejede medier: Indholdet bør i højere grad afspejle befolkningen.«

Hun afviser, at det er i overensstemmelse med polsk tradition – som det ellers er blevet hævdet i dækningen – at fyre alle og foretage genansættelser i statsejede virksomheder, når den politiske magt skifter hænder.

»Det er noget, man kunne se i Polen i de tidlige halvfemsere. Jeg forventer ikke, at det kan ske nu.«

Meget til fælles

Henryka Mościcka-Dendys har været ambassadør i Danmark siden efteråret 2015. Hun understreger, at danskerne og polakkerne har meget mere til fælles, end vi måske går og tror.

»Vi er enige med danskerne om mange ting, også når du ser på den nye polske regering. Vi er for eksempel enige om at styrke grænsekontrollen. Vi er enige om, at vi vil være helt tæt på beslutningerne på euro-området, selv om begge lande står udenfor, og så har vi samme nære forhold til vores allierede fra USA,« opremser hun og slutter:

»Og jeg kunne blive ved. Danskerne og polakkerne har meget til fælles.«