search

På pressefotos har afrikanere sjældent et navn

Afrikanere optræder ofte som navnløse rekvisitter på fotografier, mens de fleste hvide personer på billederne har et navn. »Du får et billede af nogle mennesker, som ikke er selvstændige individer,« lyder det fra græsrodsorganisation

Hvis mediebrugernes opfattelse af Afrika udelukkende var baseret på pressefotos, ville læserne sidde tilbage med et meget stereotypt billede af afrikanere.

Det viser rapporten ’Alle har et navn’ fra organisationen We Effect baseret på 1.221 svenske artikler om udviklingsbistand i Afrika syd for Sahara.

Tallene viser, at kun 13 procent af afrikanerne på billederne optræder ved navn. Til sammenligning optræder 93 procent af de ”hvide kilder” (rapportens ordvalg, red.) ved navn. De hvide personer på billederne er typisk hjælpearbejdere fra den rige del af verden, mens de sorte er fotograferet passive og inaktive.

»Du får et billede af nogle mennesker, som ikke er selvstændige individer. De er ikke aktive. Og vesteuropæerne må tage hånd om dem, fordi de ikke ved bedre selv,« siger Ola Richardsson, kommunikationschef i We Effect.

Bliver brugt som rekvisitter

Han mener, det gør en stor forskel for befolkningens syn på Afrika, at afrikanerne ofte er anonyme på billederne.

»De bliver behandlet mere som rekvisitter end som mennesker. Hvis medierne gør det år efter år, påvirker det os, fordi det øger afstanden,« siger Ola Richardsson.

Til sammenligning ville det være utænkeligt, at svenske medier bragte billeder af svenskere, hvor man ikke oplyste deres navn.

Et andet tydeligt træk ved mediernes billedbrug er, at afrikanere ofte fremstilles som ofre og som inaktive. Billeder med aktive afrikanere udgør kun 7 procent – typisk kvinder eller børn, der leger eller går i skole.

Medierne kan ændre udviklingen

Selv om billederne i medierne ofte er tilvejebragt med hjælp fra lokale NGO’er, optræder de lokale NGO’er sjældent på billedsiden. Kameraet peger den anden vej.

Ola Richardsson har selv en baggrund som journalist, og han har forståelse for, at det nogle gange går lidt for hurtigt, når fotograferne skal finde ud af, hvad personerne hedder.

Han mener, at vejen frem er, at fotografer og billedbureauer gør mere for at indhente navne på de personer, de fotograferer.

»Billedbureauerne bør stille højere krav.«

Medierne kan præge udviklingen ved at prioritere fotos, hvor man kan se, hvad folk hedder, siger han.

»Hvis der ikke er navn på personerne, bør medierne vælge et andet billedet, hvis det er muligt. Det vil vænne billedbureauerne til, at aviserne foretrækker billeder, hvor folk har et navn.«

Faktisk klarer formiddagsaviserne i undersøgelsen sig bedst.

»Når de bringer reportager, går de tættere på det enkelt menneske, end morgenaviserne gør,« siger Ola Richardsson.

Kommentarer
3
Ulrik H. Ågesen
28.08.15 08:43
På deres egne pressefotos,
På deres egne pressefotos, for eksempel http://www.weeffect.org/about-us/, har We Effect heller ikke navne på afrikanerne.
Hvorfor researchede Journalisten ikke det, inden artiklen blev bragt?
Fremhævet af Journalisten
Karin Mette Petersen
28.08.15 09:30
Det er et virkelig godt emne,
Det er et virkelig godt emne, det her.

Det er ekstremt pinligt, at fotograferne og fotobureauer ikke sørger for at få navnene på alle fotograferede med, uanset hvor i verden, fotoet er taget.

Bl.a. når det sker på det afrikanske kontinent, er denne anonymisering med til at bibeholde den rædsomme, vestligt ignorante opfattelse af afrikanere som passive, navnløse ofre frem for individer, som er handlende og aktive og lige så forskellige som du og jeg.
Fremhævet af Journalisten
Ola Richardsson
28.08.15 10:16
Vi er bestemt ikke altid godt
Vi er bestemt ikke altid godt, men vores pointe er, at vi kun ønsker at gøre det samme på billederne fra Afrika som i Sverige. På billedet Ulrik H Agesen refererer til er de ni mennesker. I et sådant billede får ikke de personer navn i Sverige enten. (Undskyld mit danske).
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen