Reuter oplyser i billedteksten, at manden med kameraet er den engelske prins Harry på rejse for en bistandsorganisation i Lesotho. Hvem han fotograferer, fremgår ikke. Chris Jackson/Reuters/Scanpix

Hvis mediebrugernes opfattelse af Afrika udelukkende var baseret på pressefotos, ville læserne sidde tilbage med et meget stereotypt billede af afrikanere.

Det viser rapporten ’Alle har et navn’ fra organisationen We Effect baseret på 1.221 svenske artikler om udviklingsbistand i Afrika syd for Sahara.

Tallene viser, at kun 13 procent af afrikanerne på billederne optræder ved navn. Til sammenligning optræder 93 procent af de ”hvide kilder” (rapportens ordvalg, red.) ved navn. De hvide personer på billederne er typisk hjælpearbejdere fra den rige del af verden, mens de sorte er fotograferet passive og inaktive.

»Du får et billede af nogle mennesker, som ikke er selvstændige individer. De er ikke aktive. Og vesteuropæerne må tage hånd om dem, fordi de ikke ved bedre selv,« siger Ola Richardsson, kommunikationschef i We Effect.

Bliver brugt som rekvisitter

Han mener, det gør en stor forskel for befolkningens syn på Afrika, at afrikanerne ofte er anonyme på billederne.

»De bliver behandlet mere som rekvisitter end som mennesker. Hvis medierne gør det år efter år, påvirker det os, fordi det øger afstanden,« siger Ola Richardsson.

Til sammenligning ville det være utænkeligt, at svenske medier bragte billeder af svenskere, hvor man ikke oplyste deres navn.

Et andet tydeligt træk ved mediernes billedbrug er, at afrikanere ofte fremstilles som ofre og som inaktive. Billeder med aktive afrikanere udgør kun 7 procent – typisk kvinder eller børn, der leger eller går i skole.

Medierne kan ændre udviklingen

Selv om billederne i medierne ofte er tilvejebragt med hjælp fra lokale NGO’er, optræder de lokale NGO’er sjældent på billedsiden. Kameraet peger den anden vej.

Ola Richardsson har selv en baggrund som journalist, og han har forståelse for, at det nogle gange går lidt for hurtigt, når fotograferne skal finde ud af, hvad personerne hedder.

Han mener, at vejen frem er, at fotografer og billedbureauer gør mere for at indhente navne på de personer, de fotograferer.

»Billedbureauerne bør stille højere krav.«

Medierne kan præge udviklingen ved at prioritere fotos, hvor man kan se, hvad folk hedder, siger han.

»Hvis der ikke er navn på personerne, bør medierne vælge et andet billedet, hvis det er muligt. Det vil vænne billedbureauerne til, at aviserne foretrækker billeder, hvor folk har et navn.«

Faktisk klarer formiddagsaviserne i undersøgelsen sig bedst.

»Når de bringer reportager, går de tættere på det enkelt menneske, end morgenaviserne gør,« siger Ola Richardsson.