Debat: Afrika bugner af medie-innovation

Ushahidi, BudgIT, Tracka: Afrika er fyldt med innovative medier, skriver Cathrine Gyldensted: ”Det viser sig, at det netop er de svære realiteter i den afrikanske virkelighed, som har fået lokale medie- og techfolk til at skabe medieopstarter, som vi i dén grad kan lære af her i Europa”

Det slår mig forbløffende sent. Skammeligt nok.

Et hovedfokus i mit hjørne af journalistikken er ellers at arbejde med at mindske blinde vinkler og tilføje flere nuancer i journalistikken. Men ikke desto mindre har jeg selv gjort mig skyldig i at have en enorm blind vinkel, som jeg først fik øje på en sen aften i Amsterdam Noord, her i denne uge.

Det er nu anden måned i træk, at vi arbejder til langt ud på aftenen. Jeg er sammen med mine hollandske partnere i bygningerne, som engang var kemilaboratorier for Shell, men i dag destinationen for alverdens skæve mediehoveder og deres virksomheder. Vi arbejder på at stykke en såkaldt journalist-festival sammen. En heldagsbegivenhed med masser af kolleger, som gerne skulle være mindre kedelig end en konference og lige så festlig som en musikfestival. Vores udfordring til os selv er, at vi vil have repræsentanter for kvalitetsmedie-opstarter, og de må IKKE komme fra Silicon Valley. De skal, med andre ord, komme fra ikke-vestlige lande.

Vi sad ellers lunt i Amsterdam, syntes vi. Byen er vokset til at være arnestedet for interessante og nyskabende medie-opstartsvirksomheder. De fleste kender De Correspondent, som begyndte her i huset i “Lab 6”. Derudover er der “Follow The Money” som er et undersøgende online medie for økonomisk journalistik, der skiller sig ud ved kvaliteten samt brug af spilelementer, som eksempelvis point og udvidet adgang til sitet som belønning til læsere, der bidrager med indhold, som af redaktionen og andre læsere vurderes til at være af særlig høj kvalitet. Eller hvad med VPRO, tv-stationen, som har opfundet digitale lag, som visualiserer komplekse problemstillinger såsom oversvømmelser, trafik på vej og vand og klima på en vidunderlig gribende måde.

Men, slår det mig pludselig – det er faktisk slet ikke fra Amsterdam, vi kan lære mest.

Da vi, festivalarrangørerne, først stiller os selv den opgave at finde ikke-vestlige, nyskabende og hurtigtvoksende medie-opstarter, så peger pilene mod Kina. Men lige så mange peger ganske overraskende sydpå.

Du skal sidde otte timer i en flyvemaskine stik syd, før du når Afrika. Kontinentet, som mange afskriver som tilbagestående, håbløst og udemokratisk og med god grund i mange tilfælde. Men det viser sig, at det netop er de svære realiteter i den afrikanske virkelighed, som har fået lokale medie- og techfolk til at skabe medieopstarter, som vi i dén grad kan lære af her i Europa.

Mobile first

En af vores udfordringer i Europa er stadig at transformere vores papiraviser til velbesøgte online-medier, samtidig med at vi holder gang i både print og web.

Og så skal vi også huske mobilversionen af vores medier, for det er jo via smartphonen, de fleste af os tilgår nyhederne.

I Afrika har virkeligheden med et dårligt fungerende, ustabilt wifi og internetdækning presset de afrikanske medieopstarter til at tænke: Mobile first – som udgangspunkt.

Stabil wifi-dækning er koncentreret til Marokko, Egypten, Sydafrika, Kenya og Nigeria, der på trods af fornuftig dækning stadig kun omfatter halvdelen af de pågældende landes befolkninger. Derfor er afrikanernes livline, når det drejer sig om oplysninger fra myndigheder, nyheder og pengeoverførsler, netop mobiltelefonen. Derfor opstod M-Pesa her – det afrikanske MobilePay – seks år før vi overhovedet tænker på at indføre vores version af afrikanernes app herhjemme.

Så vi har altså at gøre med lande, hvor borgere får deres nyhedsdækning hovedsageligt gennem mobiltelefonen. Samtidig er der få journalister til at dække kæmpe geografiske områder, og derfor søger de automatisk hjælp fra borgerne. Og voilá: Engagement, medskabelse og borgerinddragelse er tænkt ind fra starten – og ikke som en eftertanke, men som et grundlæggende princip.

Så det er her, vi med gavn kan lære af afrikanernes metoder. Lad mig gennemgå tre eksempler:

1: Ushahidi 

Ushahidi betyder “beviser” eller “vidnesbyrd” på swahili og begyndte som svar på uroligheder i Kenya efter valghandlingen i 2008. Borgere kunne indberette via sms og video, hvor de oplevede uregelmæssigheder eller overgreb fra myndighederne. Ushahidi appen genererede derefter et geografisk overblik, som journalister kunne rapportere ud fra. Men videreudviklingen af Ushahidi rammer lige ned i vores aktuelle fokus på styrket forbindelse til borgerne – og den udfordring det er for mange medier: At forblive relevant for brugerne. Ushahidi-teamet fandt ud af, at de lokale efterhånden bliver “udmattede” ved kun at blive brugt som informations-samlere. “Er det endnu en organisation, som bare er ude efter vores information?” spurgte borgerne. Derfor har Ushahidi-holdet nu skabt et tovejs informationsflow: Folk giver ikke kun information, men modtager også information, for eksempel om hvor man kan få hjælp.

2: I Nigeria finder vi BudgIT

Nigeria er et land, hvor en betragtelig andel af borgerne er analfabeter. Et dårligt udgangspunkt for at kunne gennemskue budgetoversigter, finanslovgivning og beregninger, som myndighederne offentliggør. BudgIT producerer simple, men solide infografikker, som på enkel vis anskueliggør statsbudgetter, ministerie-beregninger og lokale myndigheders forvaltning af pengestrømme. Det primære formål, som BudgIT er lykkedes med, er at øge gennemsigtighed og ansvarlighed både i regeringen og på lokalplan.

3: Tracka 

Det sidste nye påfund, også i Nigeria, er appen Tracka, hvor borgere kan logge og indberette fremskridt (eller mangel derpå), vedrørende statslige byggeprojekter, udbedringer af veje og trafik og lokale myndighedsprojekter i nærmiljøet. “Don’t just complain about it. Act now. Get involved”, lyder sloganet. I min optik behøver man ikke at være analfabet for at kunne se det åbenlyse behov for, at vi også herhjemme har brug for en solid, velfungerende og godt eksekveret datajournalistisk indsats til at øge gennemsigtigheden i, hvordan vi bruger skattepengene – og også gerne en app, hvor danskerne kunne hjælpe os journalister med overvågningen af, hvad der går fremad – og hvad der ikke gør.

Så fra Sydafrikas “Silicon Cape” ved Cape Town til Silicon Savannah i Kenya: Den afrikanske medie-innovation er for længst lettet og er i mange tilfælde foran os. Hvad siger du til dén blinde vinkel?

Skulle du have fået lyst til at lære mere af de lyse afrikanske hoveder, så er der flere blogs, som dækker innovationen i det afrikanske tech- og mediemiljø. Her er de to bedste:

AppsAfrica

Jamlab

0 Kommentarer