”Det går skidegodt. En ting er at bygge en rumraket. En anden ting er at få den til at flyve. Men vi er i luften.”

Sådan opsummerer chefredaktør Lasse Handberg, hvordan det er gået i løbet af det første halve år af Kiosks levetid. Mediet, som gik i luften i januar med tre millioner kroner i ryggen fra Slots- og Kulturstyrelsens innovationsfond, er med Lasse Handbergs egne ord ved at innovere og nytænke, hvordan journalistik skal formidles i fremtiden:

”Vi kommer i løbet af det næste halve år til at rulle nogle værktøjer ud, hvor vi tager brugeren med ind i den journalistiske proces. Vi kommer til at præsentere helt nye måder at interagere med et medie på,” siger Lasse Handberg.

Ingen fastansatte journalister

Kiosk stiler efter at være et blandingsprodukt mellem et klassisk redigeret medie og et socialt medie, men det er stadig en forretningshemmelighed, hvordan det skal udmønte sig i praksis. I ansøgningen til Slots- og Kulturstyrelsen kan man dog læse, at Kiosk vil distribuere indhold gennem sin egen app, og at et betalings-abonnement skulle være på vej på nuværende tidspunkt.

Men appen, som skal kunne sende push-beskeder, findes ikke endnu, og abonnementsdelen er heller ikke oppe at køre. I den oprindelige ansøgning lovede Kiosk også, at redaktionen ”til enhver tid” ville bestå af et såkaldt kerneteam på lige godt seks årsværk med over tre fuldtidsansatte journalister. Men Kiosk har ingen fastansatte journalister i dag. Det er freelancere, der leverer indholdet til mediet, fortæller Lasse Handberg:

”Vi har ændret på holdstillingen siden starten. Vi har valgt at have et mindre løntungt fast team og en holdstrategi, der består af flere mennesker.”

Det er en demokratiseringsøvelse

Lasse Handberg, som har en fortid som teaterchef, kalder det for en demokratiseringsøvelse, når indhold skal blive til på Kiosk. Kongstanken er, at det skal ske i en cirkulær bevægelse mellem modtager og journalist. Konkret skal brugene selv bidrage med deres egne idéer og kildeforslag, som Kiosk så plukker fra.

Men tager man et kig ned over Kiosks nyhedsudbud, så har indholdet i løbet af mediets første levetid blandt andet budt på listejournalistik med podcastanbefalinger, politiske analyser skrevet af en journaliststuderende og klassiske meningsindlæg om samtykke og cancel culture.

Lasse Handberg erkender, at der i løbet af mediets første levetid har været for meget indhold, der er gået fra afsender til modtager – og ikke i samspil:

”Vi har indtil nu været meget indefra og ud-kommunikerende. Det er endnu ikke lykkedes at skabe den cirkulære kommunikation, som gerne skal være formen. Men det er gode eksempler på, hvad vi skal og ikke skal.”

Så færre podcastanbefalinger?

”Ikke nødvendigvis. Det skal i højere grad handle om, hvad der ligger bag de anbefalinger.”

Bruger to minutter på sitet

Da Kiosk gik i luften, lovede Lasse Handberg at skrue involveringsknappen op på 10, og værterne, som Kiosk kalder deres journalister, skulle helst allerede have en stor følgerskare og brænde for et helt bestemt emne hver. Værterne har derfor også fået lov til frit at kaste idéen om objektivitet over bord. Hos Kiosk er det vigtigere at kræve forandring, end at begge parter altid bliver hørt i en sag, forklarer Lasse Handberg:

”Vi skal være et medie, som bedriver aktivistisk journalistik, og hvor vores værter kigger læseren subjektivt i øjnene.”

Men er det så overhovedet journalistik?

”Definitionen på journalistik bør, i mine øjne, ikke være mejslet i sten. Vores opdrag handler om at skabe innovation i forhold til en dansk mediekontekst. Vi har eksempelvis ikke åbnet for hele vores brugerdimension endnu.”

Men hvor mange besøgende har I så haft indtil videre?

”Vi har haft 25.000 besøgende på sitet.”

Er det meget eller lidt?

”Det er som at spørge ”Hvad er højest? Et tordenskrald eller runde tårn?” Det er et antal, jeg er glad for, og nok til, at vi kan lave evidensbaserede erfaringer ud fra det.”

Lasse Handberg har tidligere sagt, at det vigtige er, hvor længe brugerne bliver hængende.

”Vores læser er i gennemsnit to minutter på sitet. Noget af det utaknemmelige er, at vi også producerer podcasts og videoindhold, som ligger på andre platforme, hvor brugerne søger over.”

Kiosk producerer indtil videre tre podcasts, mens der findes 13 videoer på videotjenesten Vimeo, som i gennemsnit har 133 visninger hver.
Her kan man blandt andet se et såkaldt ”Tavst portræt”, hvor youtuberen Rasmus Brohave kigger ind i et kamera i 10 minutter uden at sige noget.

Ikke et ungdomsmedie

Kiosk er tidligere blevet omtalt som et ungdomsmedie blandt andet her på Journalisten. I dag er størstedelen af skribenterne under 30 og digitalt indfødte, men det er vigtigt for Lasse Handberg at understrege, at Kiosk ikke er et ungdomsmedie, skriver han i en opfølgende mail:

”Vi definerer vores målgruppe som dem, der ønsker forandring, både med hensyn til politik, perspektiver, kulturer, strukturer, men også i den måde, man kan interagere med medier, og den måde, medier kommunikerer på.”

Kiosk er ejet af virksomheden Medieinnovation, som er delvist ejet af FST Growth, der er et investerings- og vækstselskab stiftet af Fyens Stiftstidende og Den Fynske Bladfond. Kiosk har ved siden af de tre millioner fra Slots- og Kulturstyrelsen fået 2,5 millioner kroner fra FST Growth.