Linjerne er trukket skarpt op. Provinskredsene kræver en revolution af journalisternes ferieforening. Formanden skal væltes, og bestyrelsen skal renses ud på ekstraordinær generalforsamling. Selvsving, svarer formanden.
»Nu er det blevet et demokratisk oprør.«
Det siger Lars Rugaard, der er en af initiativtagerne til den magtkamp, der netop er gået ind i en ny fase. Det startede med, at DJs Ferieforenings bestyrelse afviste, at der var økonomi til en ferielejlighed i København.
Det ville journalisterne i provinsen ikke finde sig i, så samtlige kredse uden for København besluttede at gøre oprør. De har samlet underskrifter ind, og derfor er en ekstraordinær generalforsamling netop udskrevet.
Lars Rugaard mener, at magtkampen ikke længere kun handler om en feriebolig i København. Det handler om en demokratisk revolution af Ferieforeningen, som han kalder »en lille indspist klub, der vælger hinanden«. Et af de erklærede mål er at vælte formanden.
»Vi har ingen tillid til formanden, og vi mener, at han er arrogant og helt åbenbart ikke til at stole på. Om der i udpræget grad også skal ske udskiftninger i bestyrelsen, det vil vi se på generalforsamlingen. Men når man skal vaske tavlen ren, så arver man ikke nødvendigvis nogen mennesker fra det gamle system,« siger Lars Rugaard.
Formanden Jørgen Bache er kritisk over for retorikken, der handler om et demokratisk oprør.
»Det er jo helt ude i hampen at tale om den slags. Når han ser det som en demokratisk kamp, så må jeg sige, at jeg oplever en mindretalskamp, som han kører for fuld tryk. Er det demokrati?«
Men Lars Rugaard taler på vegne af samtlige kredsformænd, undtagen København. Er det ikke det store flertal af DJs medlemmer?
»Det kan man ikke sige ud fra, at formændene går i selvsving. Der er nok ingen kredse, der har diskuteret det her på medlemsmøder eller generalforsamlinger. Jeg synes da, at medlemmerne skulle tage en snak med dem, for der er ingen, der ved, hvad medlemmerne synes. Nu må vi vente og se, hvad der sker på generalforsamlingen,« siger Jørgen Bache.
Han mener stadig, at han vil være formand efter afstemningen.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»Linjerne er trukket skarpt op. Provinskredsene kræver en revolution af journalisternes ferieforening. Formanden skal væltes, og bestyrelsen skal renses ud....«
Står der i indledningen af artiklen, der starter denne debat.
Man sieht die absicht – und bin verstimmt.
Eller sagt med andre ord: Det ekskluderende demokrati i fuld udfoldelse – som ved enhver revolution: Ud med det gamle lort og ind med det nye lort!
Private brevvekslinger i en debatspalte er normalt irriterende, men der findes undtagelser, og en af dem er, når gamle kolleger siger noget, man ikke forstår.
Derfor, kære Erik Svarre, du bliver nødt til at være lidt mere præcis. Jeg aner ikke, om jeg var med i det, du kalder 'selvskabstømmerbanden', for jeg aner ikke, hvad du taler om. Har det noget med kreds 1's traumatiske husejeroplevelser at gøre, melder jeg hus forbi, for der var jeg ikke med. Men det kan jo være noget andet, der gemmer sig bag betegnelsen.
Ligeså med det inkluderende og det ekskluderende demokrati. Jeg kender og bruger selv udtrykkene, men har lidt svært ved at forstå deres anvendelse i denne sag, og andre kan have samme problem.
I min optik handler dette om at gøre op med en demokratiopfattelse, der går ud på at tækkes flertallet og blæse på mindretallet - kan det blive mere ekskluderende?
Tak for kommentarerne om bevvæggrundene for feriebolig-oprøret. Oprørerne kalder det et demokratisk oprør.
Jeg afkoder kommentarerne sådan, at oprørerne ikke ønsker et inkluderende demokrati – med lidt intellektuelt højt til loftet og væg-til-væg-tæpper i forståelsen. De ønsker derimod et ekskluderende demokrati – lidt lige som vi i mange år har oplevet det i Dansk Journalistforbund.
Forunderligt, at ellers forstandige og jordbundne provinsfolk lader sig binde op i snarer og hopper på den galej.
Tag dog lige og læs den avis, som for en del år siden blev udgivet om ferieboligerne – og forstå, hvad der er hele ideen med disse boliger.
Køb eller leje af en feriebolig i København?
Erik Svarre skriver ovenfor: "En feriebolig i København vil formentlig – hvis den skal ligge nogenlunde centralt, som jeg formoder, at provinsfolkene vil kræve – koste godt 3 mio. kr. Hvor skal de penge komme fra, hvis ikke salamipoltikken med frasalg af huse skal fortsætte? Det må »oprørerne« også gøre rede for forud for generalforsamlingen."
Der har ikke været noget ufravigeligt krav om køb af en ferielejlighed i København. Der har været et rimeligt ønske om at få undersøgt muligheden for at købe eller leje en ferielejlighed i København.
Jørgen Bache har sagt og skrevet, at fondsbestyrelsen har behandlet sagen to gange. Vi har bedt om at få fremlagt beregningerne, der har ligget til grund for disse beslutninger. Men sådanne beregninger eksisterer tilsyneladende ikke.
Villy Dall
Journalisternes Feriefond er altså en fond. Fondsbestyrelsen er i sin juridiske ret til at gøre, som den vil. Så må den nok til gengæld også selv stå for økonomien. Hele økonomien.
Jeg har i forbundets hovedbestyrelse støttet, at forbundet overtog administrationen - kvit og frit for fonden. Fordi jeg anså ferieboligerne for at være et alment gode for alle medlemmer af forbundet. Den beslutning koster dem nu 14 kr. om året i kontingent. Uanset om de benytter eller har tænkt sig at benytte ferieboligerne. En solidarisk løsning, kan man kalde det.
Støtten fra forbundet udgør er i runde tal 200.000 kr., og da fondens omsætning ligger på ca. 1 mio. kr., vil det svare til en huslejeforhøjelse på 20 pct., hvis forbundet opsiger aftalen. Altsammen i runde tal. Men mon ikke det vil påvirke lejelysten hos fondens "kunder"? Noget tyder på, at belægningsprocenterne ikke er for høje i forvejen - i hvert fald i nogle af boligerne.
Med penge følger indflydelse. Det må være i fondsbestyrelsens interesse at have et bagland, hvilket i dette tilfælde er ferieforeningen. Her kan man fortælle, hvad man gør, hvorfor man gør det, og man kan lade sine beslutninger underkaste en rimelig granskning og diskussion hos alle potentielle kunder - nemlig forbundets medlemmer. Noget tyder på, at visse forhold omkring fondens styrelse kun kan blive bedre af at blive gransket og diskuteret.
Det synes jeg, at de øvrige medlemmer af fondsbestyrelsen kun kan være interesseret i. Jørgen Bache er ikke. Det har han efterhånden gjort klart, lige siden han første gang mødtes med kredsformændene 31. oktober 2007. Han bør benytte anledningen til at takke af. Helt af.
Villy Dall, medlem af HB, næstformand i Kreds 6, tidligere næstformand i Kreds 5
Flere