”I DR’s etiske regelsæt står der, at man anbefaler skriftlige interviewaftaler. Men det er der i praksis ikke kutyme for i nyhedsafdelingen. Men det vil på mange måder være en fordel både for de medvirkende, men også for DR selv,” siger lytter- og seerredaktør i DR Jesper Termansen.

Han anbefaler i en klumme hos DR, at DR Nyheder i langt højere grad laver skriftlige interviewaftaler på mail, især når det handler om ikke-medievante cases.  

”Man bør øge brugen af mailaftaler overalt også i nyhedsafdelingen. Især når man har med helt almindelige mennesker at gøre, som kan være helt rundt på gulvet, når Radioavisen eller TV Avisen ringer,” siger Jesper Termansen og uddyber:

”For dem vil det være betryggende med en mail, som de kan sætte sig ned og læse et par gange. Hvis en case derefter fortryder sin medvirken, så er det sådan set også en fordel for DR, at man ikke bruger sådan en kilde, men finder en anden,” siger han.

Jesper Termansen understreger, at der ikke skal være tale om et krav ved alle interview, men en klar anbefaling fra hans side om at øge brugen af skriftlige aftaler.

”Det er for let at sige, at det har man for travlt til i nyhedsproduktionen. Det er ikke al nyhedsproduktion i DR, som foregår fra time til time,” siger Jesper Termansen.

Haagerup kan ikke se behovet

DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, deler ambitionen om, at DR skal behandle kilderne fair og ordentligt og indgå aftaler, så de føler sig trygge. Men han ser ikke noget behov for at øge brugen af interviewaftaler på skrift.

”Jeg ser ingen brændende platform, så det skulle være nødvendigt, at vi laver skriftlige interviewaftaler i højere grad end i dag,” siger Ulrik Haagerup.

”I enhver nyhedsorganisation bliver der lavet mange interviews hver dag, og en bureaukratisering af, at alle aftaler skal forelægge på skrift, tror jeg ikke, at nogen er interesserede i. Der kan være tilfælde, hvor det kan være en god idé. For eksempel komplicerede sammenhænge, hvor det er afgørende med meget præcise aftaler,” siger Ulrik Haagerup.

Men der er jo ingen, som siger, at det skal være et krav, at alle aftaler skal være på skrift. Der er tale om en anbefaling om, at I bruger det i højere grad end i dag, særligt når I bruger ikke-medievante kilder som cases?

”Vi kigger gerne på, om der kan være tilfælde, hvor der er behov for flere mailaftaler med kilderne end det, vi gør i dag. For vi vil behandle vores kilder ordentligt, og det gør vi faktisk også i dag,” siger Ulrik Haagerup. 

De fleste kilder er tilfredse, men …

Sidste år lavede analysebureauet Epinion en større kildeundersøgelse for DR Nyheder. Rapporten konkluderer, at de medvirkende overordnet set føler sig meget fair behandlet.

”Det går sådan set meget godt, hvis man ser på den undersøgelse, som Epinion lavede for os,” siger Ulrik Haagerup.

Men rapporten konkluderer også, at ”nogle oplever at sige ja til ét og ende med at deltage i noget andet”, og at der ofte ikke bliver lavet en egentlig aftale, ”hvilket gør det svært at sige fra”.

”Uerfarne kilder bliver ofte nervøse op til et interview. Det kan gøre dem trygge, hvis de på forhånd modtager ikke bare et mundtligt brief om interviewet, men de konkrete spørgsmål,” lyder en af anbefalingerne i rapporten.

Den anbefaling er brugernes redaktør, Jesper Termansen, enig i.

”Når vi har at gøre med almindelige mennesker, som er usikre på deres medvirken, og hvad de indgår i, så er det kun en fordel, hvis man fortæller på skrift, hvad det er, man vil have dem til at medvirke i, og hvad man vil spørge dem om, så det i sidste ende bliver et bedre interview med nogle bedre svar,” siger Jesper Termansen.

Han understreger samtidig, at professionelle kilder selvfølgelig ikke har krav på at få udleveret spørgsmålene på forhånd, men alene emnet og baggrunden for interviewet.

Jesper Termansens opfordring kommer i forlængelse af en klagesag fra en medvirkende, hvor han ikke kunne træffe en afgørelse, fordi der ikke var nogen aftale på skrift mellem kilden og DR.  

”Hvis man laver en aftale med en case til et indslag, så er det væsentligt, at man fra DR’s side kan dokumentere over for en eventuel utilfreds kilde, at man har orienteret klart om rammerne for interviewet. Det er uholdbart, at man kan stå i en situation med så forskellige opfattelser af, hvad der er aftalt, uden at kunne dokumentere noget som helst,” siger Jesper Termansen. 

Etiske regler skal måske justeres

DR’s etiske regler anbefaler, men forlanger ikke, at DR’s journalister laver skriftlige interviewaftaler. 

”Hvis aftalen er indgået mundtligt, anbefales det at sende den medvirkende en e-mail, der bekræfter de væsentligste dele af aftalen,” står der i DR’s etiske retningslinjer.

Jesper Termansen mener, at DR bør justere sit etiske regelsæt, hvis DR Nyheder i praksis er undtaget fra den anbefaling.

 ”Hvis man i DR mener, at DR Nyheder har nogle andre præmisser, der skal undtage dem fra de etiske retningslinjer på dette felt, så vil det være på sin plads med en præcisering af det etiske regelsæt, selv om jeg vil være uenig i, at DR Nyheder skal undtages fra anbefalingen om at lave skriftlige interviewaftaler,” siger Jesper Termansen.

DR's direktion vil nu tage proceduren op, og DR’s etikchef, Inger Bach, skal i sidste ende tage stilling til, om de nuværende regler eventuelt skal præciseres.