Lisbeth Knudsen fylder 60 år i dag. Bag sig har hun mere end et halvt liv i mediebranchen, langt de fleste af årene som chef. Journalisten fangede Lisbeth til et fødselsdagsinterview kort før, hun skulle fejres på taget af Berlingskes hovedkvarter i Pilestræde i København.

Som koncernchef i Berlingske Media og chefredaktør på Berlingske er hun et af de mest magtfulde mennesker i den danske mediebranche. Før det har hun varmet chefstole i DR og på Dagbladet Aktuelt. Men trods mange år som chef for forskellige pengekasser, og kvinden bag mange benhårde beslutninger, er Lisbeth Knudsen stadig inkarneret publicist. Hun er uddannet journalist og alle, der kender hende ved, at hun gerne går ind i debatter om presseetik og publicisme med næb og kløer. Også på sin egen avis.

Derfor har Journalisten bedt Lisbeth Knudsen gøre status på etikken. Hvad er der sket med presseetik og journalistik, siden hun blev uddannet journalist i 1975? Var det hele ikke bare meget bedre i gamle dage?

»Etikken har udviklet sig i takt med, at journalistikken har udviklet sig. Da jeg startede som politisk reporter, havde vi helsides total-referater af, hvad der foregik i Folketinget. Der var en langt mere ærbødig politisk dækning. Der var også i forhold til erhvervslivet en mindre skarp og kontant journalistik, end vi ser i dag,« siger Lisbeth Knudsen.

»Dermed ikke sagt, at etikken var dårligere, men journalistikken har forandret sig markant i retning af mere kritisk journalistik. Der er mere selvstændig opsøgende journalistik, med mere analyse og perspektiv end før. Hvor det dengang handlede meget om at rapportere om, hvad der var sket, så er vi i dag optagede af at give større viden om, hvad begivenhederne har af konsekvenser og betyder for fremtiden.«

Det var ikke bedre i gamle dage

Lisbeth Knudsen kan næppe kaldes en maskinstormer. Tværtimod er hun en af de mediechefer, der er nysgerrig på de nye platforme. Du kan læse mere om Lisbeth Knudsens digitale ambitioner her. Derfor siger hun også nærmest en passant, at mediernes rolle ”selvfølgelig” har ændret sig, at avisernes rolle er ”helt anderledes”, og at aviserne ”er nødt til” at ændre sig, så de passer til læserne. Det handler blandt andet om at levere nyhederne der, hvor brugerne vil have dem – på tablet, mobil, web.

»Derfor er journalistikken også blevet anderledes. Vi har fået en hurtig breaking news-journalistik, som er snapshots af, hvad der sker i sekundet. På den anden side giver vi også i meget stor udstrækning meget mere baggrund og dybde.«

Vi hører tit, at journalistikken var meget bedre i gamle dage. Vi har for travlt og etikken er under pres, lyder det. Er du enig i, at det var bedre dengang, du startede?

»Jeg siger ikke, det var meget bedre i gamle dage, det synes jeg faktisk ikke. Men det er to helt forskellige situationer. Der var mange kvaliteter ved den ”gamle” journalistik, som jeg startede i. Der var en masse krav til troværdighed og fairness over for kilderne, som jeg stadig repræsenterer, hvor jeg sidder i dag.«
»De værdier fungerer også fint i en ny digital verden, de kommer måske endda til at fungere endnu finere. Jeg tror det, der kommer til at adskille professionelle og sociale medier bliver netop den indsigt og troværdighed, vi kan tilbyde. På et tidspunkt tror jeg, folk søger hen, hvor de har tillid til, at de får oplysninger, som de kan stole på.«

Referater tog forsiden

Har du et konkret eksempel på den etiske forskel på det, du kalder den ”gamle” journalistik, og så det, vi ser i dag?

»Referatet og reportagen var det, der fik meget plads i den gamle journalistik. I dag er det meget mere baggrund, analyse, kommentarer, som får mere plads. De hurtige nyheder er kørt af på tv, mobil og web. For 30-35 år siden var det okay på forsiden at have en historie, som var rent referat af noget, der var sket dagen før. I dag bringer vi historien videre, fordi vores læsere gerne vil have mere dybde.«

Nu har du talt meget om de gode ting, der er sket med etikken over årene. Hvad er problemerne?

»En af de store udfordringer, vi har som professionelle medier, er at skabe synlighed om vores brands i en verden, som nu er så mangfoldig i tilbud om information. Vi skal vise de særlige kvaliteter, vi har. Vi kæmper også med at sikre finansiering til kvalitetsjournalistik i fremtiden. Den gamle forretningsmodel med annoncer og abonnement på papir holder ikke på samme måde for de digitale medier.«

Hvordan påvirker det etikken?

»Ja, jeg tror, det klogeste, man kan gøre, er ikke at give slip på etikken i den situation – men netop adskille sig fra al den udokumenterede og ensidige information, som flyder rundt. Vi har som borgere meget svært ved at se, hvad der er købt og betalt, og hvad der er uafhængig journalistik. Det ser jeg som en vældig stor udfordring.«

I en del år skete der jo ingenting med journalistikken

Hvordan har vi – medierne – så klaret den udviklet, der er sket med presseetikken?

»Jeg synes, medierne har klaret den kolossale forandring, der har været de her 30 år, på en god måde. Hvis du ser på, hvad der er sket, er det både brugeradfærd, teknologi, medieplatforme, journalistikken, forretningsmodellen, der har ændret sig fundamentalt.«

Og forandringerne sker hurtigere og hurtigere, mener Lisbeth Knudsen. Hun peger på det, der er sket med journalistiske fortælleformer på nettet – bare det seneste halvandet år.

»Jeg er kæmpestor tilhænger af de digitale medier, og jeg synes faktisk, vi har flyttet os meget i journalistikken det seneste halvandet år. I en del år skete der jo ingenting med journalistikken, imens teknologien spurtede afsted med 200 kilometer i timen! Nu synes jeg faktisk, der begynder at komme nye formidlingsformer på nettet, som er interessante.«

Hvad kunne det for eksempel være?

»Jo, du kan tage det, der sker omkring liveblogging på nettet. Vi er til stede, vi laver on-the-spot-journalistik. Vi tilbyder læserne, at de kan møde en konkret hovedperson ekstremt hurtigt efter, noget er sket. Vi kan også tilbyde internaktive præsentationer og grafikker og en masse andre ting, som vi ikke kunne før.«

100 gange nemmere at researche i dag

Én ting er etik, noget andet er rammerne for den. Det er svært at tale om den journalistiske etiks udvikling uden også at tale om de arbejdsvilkår, journalisterne har. Her lyder det igen tit, at det hele skal gå alt for stærkt, vi er blevet for få, og der er for lidt tid til refleksion.

»Der er ingen tvivl om, at nogen synes, det går meget hurtigere, og journalister skal kunne mange flere ting. Det er også rigtigt. Men vi har også fået en masse nye spændende muligheder med de forskellige platforme, vi kan arbejde med. Tidligere var det fuldstændig endimensionelt. Hvis du var avisjournalist, kunne du skrive til avisen. Som radiojournalist lavede du radio, og som tv-journalist tv. Det var det.«
»I dag er brugerne rykket meget tættere på. Det betyder, at du får kontant afregning på nettet. Der går ikke to dage, før du får et brev fra en læser – der går to minutter, så har du en kommentar. Og måske er det fra en bruger, der er mere ekspert på stoffet. Det gør det 100 gange nemmere at researche i dag, end det var for 20-30 år siden. Meget journalistik er faktisk blevet nemmere.«

Noget, jeg tit hører fra mediechefer, er at journalister har rigtig gode vilkår – høj løn og fine forhold. Hvis du ser på vilkårene for journalister i dag, hvordan ser de så ud i forhold til dengang, du startede?

»Det er meget svært at sammenligne de to slags arbejdsvilkår. Der blev knoklet rigtig rigtig hårdt, da jeg startede. Man var på arbejde altid. Ingen forventede at gå hjem klokken fem, hvis man var på en morgenavis. Deadlines var længere og senere end i dag.«
»Hvis man sammenligner med andre grupper i samfundet, så er der ingen tvivl om, at journalister har gode vilkår. I den periode, jeg har været chef, både i DR og her, er der kommet flere arbejdsopgaver til. Der er ingen tvivl om, at tidspresset også er øget. Det har stillet krav til bedre uddannelse af journalister og en meget stor forandringsparathed. Jeg tror, journalister er nødt til at være forberedte på, at medieudviklingen fortsætter med at stille store krav til omvæltninger.«

Så bindegal er jeg ikke!

Nu har du set tilbage på, hvordan især den journalistiske etik har udviklet sig de seneste 30 år. Har du et bud på, hvordan det ser ud 30 år fra nu?

»Ha nej, så bindegal er jeg altså ikke, at jeg prøver at give et bud på det! Jeg tror, man skal være lykkelig i vores tid, hvis man kan kigge to år frem. Det går så stærkt med både teknologiske og økonomiske forandringer, at strategiplaner nu om dage ikke kan lægges for mere end et år ad gangen.«

Er du nogensinde stoppet op og har tænkt ”hov, nu går det sgu for stærkt for mig, det er ikke til at følge med”?

»Aldrig. Aldrig. Jeg kan godt lide, at det går stærkt. Jeg kan bedst lide at være i førerfeltet i forandringerne. Der er den bedste udsigt,« siger Lisbeth Knudsen.

I 2007 skrev Journalisten et stort portræt af Lisbeth Knudsen. Du kan (gen)læse portrættet LISBETH her.