Lancerer første nationale avis til iPad og smartphones

»Den vil for alvor ændre reglerne for, hvordan nyheder fremover præsenteres.« Så skråsikkert lyder det fra mediemogulen Rupert Murdoch, der er på vej med en avis produceret specifikt til e-læsere som iPad og den nye generation af mobiltelefoner.

Den nye digitale avis, der skal produceres fra hovedkontoret hos the New York Post, vil blive målrettet de yngre læsere.

Tanken er at vænne de unge til at betale for nyheder serveret og pakket specifikt til smartphones og e-læsere som iPad, skriver Los Angeles Times.

Den nye digitale avis kommer til at bestå af kortere historier målrettet hele USA og dermed tage konkurrencen op med de mere traditionelle aviser som USA Today og New York times, som Murdoch ikke er ejer af.

Avisen vil blive tilgængelig via en applikation og vil kun blive distribueret til de nye medier.

Ifølge Los Angeles Times skal satsningen ses som en "sexet" offensiv i forhold til de yngre medieforbrugere, som i stigende grad konsumerer nyheder på farten. Udviklingen understreger samtidig, hvor meget iPad og lignende e-læsere er ved at forandre vores medie- og læse-vaner; på samme måde som iPod ændrede vores måde at lytte til musik.

0 Kommentarer