Siden 2014 har 103 medieprojekter fået del i godt 83 millioner kroner fra Kulturstyrelsens Innovationspulje. Som Journalisten har afdækket de seneste dage, hersker der delte meninger om, hvorvidt innovationsstøtten er en succes, og hvorvidt den har medvirket til mere innovation i den danske mediebranche.

Nu er turen kommet til Christiansborg, hvor der tilsyneladende er enighed at spore blandt politikere på de to fløje. Næsten samstemmende lyder det fra flere partier, at ordningens formål om at ”understøtte innovation og pluralisme i det danske mediebillede” ikke er opfyldt – i hvert fald ikke til fulde.

Innovationspuljen blev vedtaget i 2013, da rød blok var ved magten, og hos Socialdemokratiet mener medie- og kulturordfører Mogens Jensen, at ordningen – overordnet set – har sin berettigelse.

”Der skal grundlæggende være plads til, at vi giver støtte til nye og innovative medier. Særligt i lyset af, at danskernes medievaner og mediemarkedet ændrer sig hastigt i disse år på grund af blandt andet den teknologiske udvikling og de muligheder, det medfører. Derfor er det godt, at vi har etableret innovationspuljen,” indleder han.

Mogens Jensen mener, at der er gode eksempler, som viser, at innovationsstøtten er en vigtig del af den samlede mediestøtte.

”Medier som Zetland og Føljeton har modtaget innovationsstøtte de sidste år og er sidenhen blevet etablerede medier, der udfylder en rolle i det danske mediebillede. Det er positivt,” konstaterer han.

DF: Både skidt og kanel

Hos regeringens støtteparti er man umiddelbart ikke imponeret efter de første fire år.

”Vi synes, det ser ud til – uden at vi ønsker at nævne konkrete projekter ved navn – at der har været både skidt og kanel imellem,” siger Dansk Folkepartis medie- og kulturordfører, Morten Marinus.

Han havde gerne set, at flere og andre af de ansøgninger, der har været, var blevet imødekommet.

”Det ser desværre ud til, at de i forvejen veletablerede mediehuse har haft en fordel,” siger Morten Marinus.

Han er bekymret over den måde, puljen har udviklet sig de senere år, hvor flere etablerede mediekoncerner har fået del i innovationsmillionerne, mens færre helt nye medier har fået tilsagn. Som Journalisten har dokumenteret, er 42 procent af innovationskronerne – i alt 35 millioner kroner – gået til de store mediekoncerner.

Balancen er tippet – nu ændres ordningen

Også Mogens Jensen fra Socialdemokratiet kritiserer den udvikling:

”Innovationsstøtten skal først og fremmest rette sig mod nye og innovative medier, så mangfoldigheden i mediebilledet øges. Og balancen er tippet, når så mange etablerede og store medier har modtaget støtte fra puljen de seneste år,” siger han.

Mogens Jensen glæder sig derfor over, at der fremover fokuseres på nye medier i innovationsstøtten.

I den nye medieaftale for 2019-2023 fremgår det således, at der fremover alene ydes innovationsstøtte til etablering af nye medier og afprøvning af nye forretningsmodeller. ”Der kan således ikke længere ydes støtte til eksisterende mediers omstilling til ny teknologi med videre,” står der i aftalen.

Egenfinansieringen hæves

Bortset fra den del – at udviklingsstøtten udgår – er Mogens Jensen dog ikke just begejstret for, hvad den nye medieaftale kan komme til at betyde for innovationen i den danske mediebranche.

”Jeg synes, det er rimeligt at betvivle, at regeringen og Dansk Folkepartis medieforlig har fundet en optimal måde at indrette innovationsstøtten på,” siger han.

Det handler især om, at kravet til ansøgernes egenfinansiering fremover hæves fra 40 til 50 procent.

”Det er den forkerte vej at gå. Det risikerer at udelukke projekter, hvor både viljen og idéen er der. Det er ærgerligt og ikke en optimal måde at indrette innovationsstøtten på. Vi vil gerne se på, om det er muligt at indrette innovationsstøtten på en bedre måde, såfremt der måtte være flertal for det efter et valg,” siger Mogens Jensen.

Morten Marinus forklarer, at man hos Dansk Folkeparti gerne forholder sig til kritikken.

”Men som udgangspunkt har alle i forhandlingerne ønsket, at Innovationspuljen skulle have samme regler for egenfinansiering som den nye Public Service-pulje til lyd og billede,” siger han.

Ifølge medieaftalen for 2019-2013 skal Public Service-puljen fremover give private aktører bedre mulighed for at ”bidrage til udbuddet af dansk kvalitetsindhold, og der skal være mere fokus på innovation og talentudvikling”. Til at vurdere ansøgerne til den pulje oprettes et nyt medienævn, som skal lokaliseres i Vestdanmark.

Minister: Formål ikke opfyldt

Efter Journalistens henvendelser til politikerne på Christiansborg blev Innovationspuljen diskuteret i Folketingets kulturudvalg, og her blev kulturminister Mette Bock (LA) bedt om at evaluere ordningen ud fra Journalistens spørgsmål.

Heriblandt spørgsmålet om, hvorvidt Innovationspuljen efter de første fire år har opfyldt formålet om mere innovation og pluralisme i mediebranchen.

”Jeg mener ikke, at puljen har opfyldt det formål, den var tiltænkt. Derfor er det også ændret i Medieaftalen for 2019-2023,” lyder det fra Mette Bock.

Ligesom Journalisten har beskrevet, nævner kulturministeren de medier, som er gået fra at modtage innovationsstøtte til at få produktionsstøtte, altså den almindelige mediestøtte. Det er Zetland, Føljeton, Magasinet F5, The Murmur og Kids News, hvoraf de to sidstnævnte i dag er lukket.

”De støttede etableringsprojekter fordeler sig over en lang række emneområder og en bred kreds af brugere,” konstaterer kulturministeren.

Større krav til de mindre medier

På spørgsmålet om, hvorfor regeringen og Dansk Folkeparti hæver egenfinansieringen i den nye medieaftale, svarer Mette Bock:

”Et egenfinansieringskrav for etableringsprojekter på 50 procent vil stille lidt højere krav til ansøgernes økonomiske og/eller personalemæssige involvering og engagement end i dag. De nærmere rammer og kriterier herfor vil blive fastsat, når reglerne om støtten til trykte og internetbaserede nyhedsmedier revideres i 2019,” siger ministeren.

Kritikken af de store mediekoncerners bid af kagen vil hun ikke forholde sig direkte til. På spørgsmålet om, hvorfor eksisterende medier ikke længere vil kunne modtage innovationsstøtte, henviser Mette Bock i stedet til et tidligere svar, som hun gav, da kritikken var fremme i sommer:

”Efter min opfattelse bør det være eksisterende nyhedsmediers eget ansvar at tilvejebringe finansiering til gennemførelse af omstilling til ny teknologi eller infrastruktur med henblik på at fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af det redaktionelle indhold,” lyder det fra kulturministeren.