”Da jeg skulle begynde i journalistpraktik på Reuters i København i 2014, havde jeg taget noget tøj på, som i min egen optik signalerede, at jeg var en selvstændig og kreativ person: Afrevne Levi’s shorts og hullede strømpebukser. Da jeg mødte på jobbet, kunne jeg se, at jeg faldt rimeligt meget udenfor. Alle var pænt klædt i skjorter, og nogle gik endda i jakkesæt. Kvinderne var klædt i beherskede skjortebluser og pæne, lange, ansvarlige bukser.”

Hvilken reaktion blev du mødt med?

”Kollegerne sagde ikke noget. De kiggede bare underligt på mig. Det var tydeligt, at jeg faldt ret meget udenfor. Så jeg gik ud og købte fem-seks nye outfits.”

”Jeg begyndte at klæde mig som en bankdame for at virke mere voksen og ansvarlig. Men efter nogle måneder fandt jeg en balance, hvor jeg fortsat gik i pænt tøj – for eksempel en stram nederdel, der gik til knæene – men sammen med sneakers eller lidt vildt hår for at vise, at jeg kommer fra en helt anden baggrund i musikmiljøet.”

Synes du, at dresscoden på Reuters var for stram?

”Jeg kan godt se, at tøjet ikke må stå i vejen i en interviewsituation, og på Reuters interviewede vi mange erhvervsledere og politikere. Og der duer det ikke at ligne en, der er på vej til Roskilde Festival. På den anden side kan kravene til ens professionelle påklædning også blive for stramme. I dag er jeg selv blevet redaktør på svenske Finwire, og jeg vil beskrive min tøjstil som rimeligt afslappet.”