Københavns Politi: »Vi skulle ikke have nævnt deres etnicitet«

Københavns Politi stigmatiserer en hel befolkningsgruppe på Twitter, lyder kritikken fra Amnesty. »De skærer samtlige østeuropæiske omrejsende kriminelle over en kam og kalder dem romaer.« Københavns Politi fortryder retorik om ”zigøjnere” og romaer

Københavns Politi har de seneste dage gjort sig bemærket på Twitter, da de i en jokende tone fortalte, at der var pinkode-tyve på spil på Vesterbro, og at disse tyve var ”zigøjnere”. 

Der gik ikke lang tid, før kritikerne kom på banen. En af dem, der har kritiseret Københavns Politi, er menneskerettighedsorganisationen Amnesty. Mange andre twitterbrugere kritiserer også Københavns Politi – både for at være ukonkrete og for at skære en hel befolkningsgruppe over en kam. Københavns Politi udsendte derfor et opklarende tweet i går morges. 

Men den undskyldning gør ifølge Amnesty bare situationen værre. 

»De skærer samtlige østeuropæiske omrejsende kriminelle over en kam og kalder dem romaer. Vi vil meget gerne se dokumentation for den påstand, og vi havde ikke regnet med, at det var Københavns Politis politik at stigmatisere en i forvejen sårbar gruppe,« siger Ole Hoff-Lund, som er pressechef hos Amnesty Danmark.

Trump på Twitter

Han mener, det er yderligere problematisk, fordi ingen er hverken anmeldt eller sigtet for noget.

»Vi sidder med følelsen af, at det er Donald Trump, der har overtaget twitterkontoen hos Københavns Politi,« siger han.

Københavns Politi anerkender, at de begik en fejl med deres første tweets om ”zigøjnere”.

»Vi skulle ikke have omtalt denne her gruppering med denne her retorik. Vi skulle have meldt tydeligere og mere neutralt ud, hvad vi anså for problemet, hvilket er omrejsende kriminelle. Vi skulle ikke have brugt de ord i den sammenhæng,« siger Peter Buhl, som er vicepolitiinspektør og chef for vagtcentralen hos Københavns Politi.

Fejl at nævne etnicitet

Han mener, det var en fejl, at de overhovedet nævnte de kriminelles etnicitet.

»Vi skulle ikke have nævnt deres etnicitet nærmere, for det har ikke betydning i denne her sammenhæng. Det centrale er, at det er omrejsende kriminelle,« siger han.

Ole Hoff-Lund, pressechef i Amnesty, mener ligeledes, at de fleste ville have forstået politiets advarsel, uden at de fortalte, præcis hvem der var tale om.

»Det er ikke normalt, at vi har brug for at få sat kulør eller identitet på de mennesker, der er i politiets søgelys. Vi siger sjældent, at der er tale om ”fire hvide unge mænd fra Vesterbro” eller beskriver hudfarven på passagererne i en bil, der kører for stærkt. Det er en etnisk profilering, som vi er helt uenige i, at Københavns Politi skal bruge i deres kommunikation,« siger han.

Centrale er typen af kriminalitet

Det opfølgende tweet med undskyldningen blev ikke modtaget bedre på Twitter.

»Vi laver et tweet, hvor vi anerkender fejlen, men det bliver også opfattet som, at vi bruger en stereotyp betegnelse om denne her befolkningsgruppe, men vores intention var at beklage det oprindelige tweet,« siger Peter Buhl, vicepolitiinspektør og chef for vagtcentralen hos Københavns Politi.

»Helt centralt i det her er, at vi siger, at ikke alle omrejsende kriminelle er romaer, og ikke alle romaer er kriminelle,« siger han.

Skulle I så ikke bare have skrevet det?

»Jo, det kan man sige, men måske skulle vi bare helt have udeladt den etniske reference. Det centrale er kriminalitetstypen og fremgangsmåden, og det er det, vi vil orientere brugerne om,« siger Peter Buhl.

Snublet over sin egen form

Nathalie Camilla Larsen, som er digital chef i pr-bureauet Lead Agency, forklarer, at selv om Københavns Politi reagerer, så reagerer de ikke på kernen i kritikken.

»Kritikken går på, at de får kriminaliseret en hel gruppe mennesker. Det er ukorrekt information, og de får på den uhensigtsmæssige måde viderekommunikeret nogle stærke stereotyper. De svarer simpelthen ikke på kernen i tiltalen. I stedet skriver de, at man ikke har en samlet betegnelse for den gruppe kriminelle, « siger hun. 

Hun forklarer, at ved at svare på noget andet, end de bliver kritiseret for, så risikerer de at indgyde til endnu mere debat. Hvilket også skete.

»De signalerer, at de ikke har forstået kritikken,« siger hun.

Hvad skulle de have gjort anderledes?

»De skulle nok have kigget lidt nærmere på kommentarsporet og fundet ud af, hvad folk i virkeligheden er sure over. Derefter må de finde ud af, om de vil beklage, svare eller lade stå til. Det virker fra mit synspunkt fejlslagent, at man reagerer på noget andet, end man er anklaget for,« siger hun.

Hun forklarer, at Københavns Politi normalt er meget populære på de sociale medier på grund af deres personlige og joviale tone.

»De forsøger at være personlige og gæve, som de normalt har succes med. Men her rammer de ned i en åre, hvor twitterbrugerne reagerer, fordi de ikke tolererer den fordom og stigmatisering, der faktisk ligger i kommunikationen. De er snublet over deres egen form,« siger hun.

Hun forklarer, at Twitter kan være et svært sted at komme med rettelser, fordi brugerne forventer et hurtigt svar, og der kun er 140 tegn til rådighed.

»Hvis man har en sag, der kræver en længere forklaring, kan man nogle gange løse det med en form for visualisering – en beskrivelse sat ind som billede eller et link til en hjemmeside, hvor man går mere i dybden med kritikken,« siger hun.