Journalist Pernille Redder, der linede indslaget med Carina op i DR1s Aftenshowet, står nu frem. Hun er ked af, at det afsporede debatten om fattigdom i Danmark. »Der findes fattige i Danmark,« siger hun til Journalisten.dk.
Den voldsomme debat efter Aftenshowets indslag med 'Carina', der ifølge mange ikke var rigtig fattig, har sat tankerne i gang hos journalist Pernille Redder, der selv sad med Carinas budget i hånden og var med til at lave indslaget.
»Jeg kunne jo ikke vide, at min beslutning om at lade journalisten i mig frem for mennesket i mig træffe beslutningen, ville være medvirkende til, at hele fattigdomsdiskussionen i slutningen af november og starten af december - ifølge flere velgørenhedsorganisationer - har betydet, at de simpelthen ikke får samlet nok penge ind til at dække behovet for julehjælp i år. Min beslutning var med til at fyre op under argumenterne for de, der mener, at der ikke findes fattigdom i Danmark,« siger Pernille Redder.
Hun har på den baggrund truffet den usædvanlige beslutning at stå frem på Journalisten.dk med sine tanker og bevæggrunde.
»Jeg vil gerne have mit synspunkt ud og forhåbentlig sætte en debat i gang,« forklarer hun.
Det er tre uger siden Aftenshowet i DR for alvor fyrede op for fattigdomsdebatten i Danmark. Det skete, da programmet sendte et indslag hvor Özlem Cekic (SF) formand for Socialudvalget i Folketinget, med udgangspunkt i den konkrete case Carina fra København, diskuterede fattigdom med Liberal Alliances Joachim B. Olsen.
Indslaget vakte voldsom debat fordi Carina, et opdigtet navn, havde godt 6.000 kroner tilbage, når de nødvendige faste udgifter var betalt. Og Özlem Cekic, der havde fundet og fremhævet Carina som et godt eksempel på fattigdom i Danmark, endte med at blive sat på plads af sin partiformand og fortryde eksemplet.
Effekten var voldsom og siden har flere organisationer meldt ud, at det går trægt med indsamling til julehjælp: "Mødrehjælpen mangler penge til julehjælp til 400 familier" og "Der mangler penge i julehjælpskassen".
I dag er Pernille Redder kommet i konflikt med sig selv.
»Jeg læser historierne om de træge indsamlinger med en dårlig smag i munden og er kommet i tvivl om jeg gjorde det rigtige. Jeg føler, jeg fik svært ved at vælge, om jeg mest er journalist eller menneske,« siger hun.
Baggrunden for Pernille Redders overvejelser er, at det var hende, der som journalist på DRs Aftenshowet modtog den kvindelige kontanthjælpsmodtagers budget.
»Jeg vidste godt, at der var noget galt, da Özlem Cekic sendte mig damens budget. Men hun sendte det til den Pernille, som er journalist på DR. Ikke til den Pernille, der arbejder frivilligt i sin fritid. Derfor var det også journalist-Pernille, som vandt min indre kamp. Jeg valgte den gode historie.«
Når Pernille Redder vælger at træde frem via Journalisten.dk. er det fordi hun føler, at hun som journalist accepterede Özlem Cekic' case, selv om hun udmærket godt vidste, den ikke var repræsentativ for problemet fattigdom.
»Jeg arbejder frivilligt med fattige familier i min fritid. De sidste par år har jeg været på ferielejr med nogle af Danmarks fattigste børnefamilier. Sådan nogen, hvor en uge i en Dansk Folkeferie-hytte med adgang til swimmingpool, er opfyldelsen af en drøm. Familier, hvor børnene bader i shorts og T-shirts, fordi forældrene ikke har råd til badetøj,« forklarer hun.
Derfor ved Pernille Redder af personlig erfaring, at Carinas budget er langt bedre end de fattigste danskeres budgetter.
»Jeg kan godt love, at deres budgetter ser en hel del anderledes ud end Carinas fra Nørrebro, som har et rådighedsbeløb på over 6000 kroner, når man altså regner cigaretter, fodbold og hundemad med i rådighedsbeløbet. Det gør de fleste bankrådgivere, skulle jeg hilse og sige.«
Når Pernille Redder i dag tænker hele forløbet igennem, kan hun se, at hun måske også var drevet af mindre ædle motiver, da hun lod eksemplet ende i DRs primetime på Aftenshowet.
»Jeg tænkte, at det gav en spændende diskussion, at de diskuterede en kvinde, der lå langt over fattigdomsgrænsen på offentlig forsørgelse. En kvinde, som bor i en af de mest attraktive dele af min egen bydel, Nørrebro, helt nede ved søerne.«
Pernille Redder erkender også, at hun måske ligefrem var personligt provokeret og udfordret af eksemplet.
»Måske var jeg ligefrem lidt misundelig, fordi jeg selv bor over en kilometer længere ude i det langt mindre fashionable ydre Nørrebro.«
Men hun havde ikke forudset, at fokus fuldstændig ville fjerne sig fra debatten om Danmarks fattige og i stedet handle om, at eksemplet var forkert, og SF håbløse. Pernille Redder undrer sig i dag over udviklingen i debatten efter indslaget.
»Selvfølgelig er det ikke os journalister, som skal stoppe hovedløse politikere i at føre dilettantisk politik. Hvorfor SFs spinmaskine ikke stoppede Özlems håbløse fattigdomsekskursion, undrer mig. Men jeg kunne også have ringet til Özlem og forklaret hende, at hun var på vej ud på et vildspor. Og måske ville det have betydet, at hundredvis af danske familier fik en festlig juleaften i år. Jeg har stadig ikke helt forliget mig med min beslutning,« siger hun - og stiller dette spørgsmål til DJ-kollegerne i debatten på Journalisten.dk:
»Hvad ville du have gjort?«
34 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hun giver jo selv svaret: 'Selvfølgelig er det ikke os journalister, som skal stoppe hovedløse politikere i at føre dilettantisk politik'
Det indslag startede én af de væsentligste hjemlige debatter, vi har haft i 2011, og Carina får jo det samme som andre enlige forsørgere på kontanthjælp, så selvfølgelig skulle det frem.
»Hvad ville du have gjort?«
Fundet den case som dokumenterer at fattigdom findes og ikke blot er en retorisk frase uden substans. Vi venter stadig...
Hvorfor gik Pernille ikke bare ud og fandt nogen rigtige fattige dagen efter, hvis historien ikke ramte virkeligheden,- og hvad laver mig fagblad her?
Nye politikere skal skånes for at lave fejl, så vi skal journalister holde hånden under dem i starten. Hvis der var en god historie, var Carinas historie repræsentativ, hvilket kunne begrunde at man gav den fuld gas - og dermed undrer det mig såre, at der ikke er foregået en ordentlig research. I selvransagelsens øjeblik ser Redder på sit kendskab fra personlige møder, der altså bare ikke er godt nok.
Flere