Lene Torp Carlsen sagde sidste år farvel til journalistikken efter 20 år ved tasterne. »Jeg blev træt af det negative verdenssyn, der gennemsyrer faget,« siger hun til Journalisten.dk.

Ledigheden blandt medlemmerne af Dansk Journalistforbund (DJ) er med 7 procent nu højere end gennemsnittet på arbejdsmarkedet generelt.
Udviklingschef i DJ, Per Nielsen, forklarer til Journalisten.dk, at de dårlige tal skyldes, at ledigheden er steget i almindelighed, og at de nyuddannede har svært ved at få foden indenfor på medierne. Deprimerende krisesnak.

På Riccos Kaffebar på Hauser Plads i indre København er der umiddelbart lang vej til en branche – måske – på vej i knæ. Og så alligevel ikke. Bag disken står Lene Torp Carlsen. Efter 20 år i journalistikken traf hun november sidste år et valg:
»Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke længere ville være journalist. Jeg har aftjent min værnepligt,« siger hun til Journalisten.dk.

Lene Torp Carlsen skiftede de kritiske spørgsmål ud med kaffebønner og croissanter, og i oktober slog hun dørene op til sin egen kaffebar.

Og med en fortid på blandt andet Press, Tænk og til sidst som freelancer har Lene Torp Carlsen været med, hvor journalistikken var sjov. Men dagligdagen i mediemøllen begyndte til sidst at tære.
»Journalister er enormt problemfokuserede – det skal være negativt, der skal være et problem, før vi har en god historie. Det verdenssyn begyndte at påvirke mig som person, hvilket jeg ikke brød mig om,« siger Lene Torp Carlsen.

Journalistikken forlod mig
På en råkold novemberdag glider hverdagen stille og roligt forbi ude på pladsen. De forbipasserende har skuldrene oppe ved ørene, kigger ned i brostenene, men inde i varmen på kaffebaren flyder The Police ud ad højttalerne og blander sig med brudstykker af gæsternes samtaler
»Jeg vil gerne have, at den her proces kommer i gang,« siger et casual jakkesæt til en fyr med moderigtige skægstubbe og skovmandsskjorte.

For Lene Torp Carlsen er processen i fuld gang:
»At jeg stoppede som journalist handler også om, at jeg følte, at journalistikken forlod mig. Jeg elskede at være journalist, men jeg følte, at verden lukkede sig langsomt for den kritiske journalistik, der var mit hjerteblod.«

»De sidste år af min karriere som journalist arbejdede jeg som freelancer. Her oplevede jeg, at det var hårdt at få solgt mine artikler, så selv om jeg var på supplerende dagpenge, endte hverdagen med at blive en kamp for at få det til at hænge sammen,« forsætter hun.

Med et grin lyder det:
»Jeg har ikke skrevet et ord, siden jeg tog beslutningen om at skifte branche. Jeg er blevet så allergisk, at jeg knap nok kan skrive små brochurer til caféen.«

Men det er ikke kun overfor sine egne ord, at Lene Torp Carlsen får røde knopper.
»At jeg har fået medierne på afstand gør, at jeg kan se branchen med friske øjne. Medierne er ekstremt negative, og alle de dårlige historier skræmmer folk væk.«

»Faget er i frit fald, og jeg tror, det handler om, at medierne er bange for fremtiden. Cheferne er angste, og træffer beslutninger på frygt. I min verden kan ingen mennesker træffe fornuftige beslutninger, mens de er bange.«

Når krybben er tom
Hen over sommeren har der været masser af debat om freelancerne i DJ. Dårlig betaling og manglende opbakning fra ledelsen i forbundet har været fremme i medierne. Og freelancerne selv har banket hinanden i knolden – om alt fra betaling til kurser – på blandt andet netværket Ping-pong.

»Freelancerne er fagets frontsoldater. De har det svært i den nuværende krise, og når krybben er tom. Jeg ved, at jeg er… at jeg var… en god journalist, men jeg oplevede også, at jeg pludselig havde svært ved at sælge mine artikler til medierne,« siger Lene Torp Carlsen, mens hun undrer sig over, at prisen for en freelanceartikel ikke er steget de sidste 20 år.

Positive kunder
Vejen fra tastaturgepard til kaffebarsejer var kortere end en bogstaverne antyder.
»Om sommeren har jeg solgt kaffe på Anholt, og kunderne var altid positive: "Tak for en god kop kaffe". Det står i skarp kontrast til hverdagen som journalist, hvor jeg ofte kæmpede med sure kilder,« siger Lene Torp Carlsen.

Som kaffebarsejer er journalistikkens værktøjer dog ikke helt lagt på hylden. Evnen til at sætte sig hurtigt ind i regler og lysten til hele tiden at være på forkant med tingene bliver stadig holdt varme på rygraden.
»Pludselig skal jeg være chef, være bogholder, stå for et lager. Jeg skal hyre og fyre folk – det var en stor udfordring at sætte det perfekte hold til kaffebaren,« siger Lene Torp Carlsen, der har en fastansat og to afløsere tilknyttet.

En hurtig brainstorm mellem denne signatur og Lene Torp Carlsen viser, at flere venner, bekendte og tidligere kolleger enten har forladt faget eller overvejer det. Lene Torp Carlsen smider hurtigt fem gode råd over disken.

• Du skal have det sjovt.
• Dit hjerte skal være med.
• Tro på, at du bliver en succes.
• Lyt ikke til den sædvanlige "Det-går-aldrig"-snak.
• Find dig nogle dygtige sparringspartnere og mentorer. De kan hjælpe, når tingene virker udsigtsløse.

Pressekortet
At journalisten stadig ligger og lurer under overfladen hos Lene Torp Carlsen er tydeligt. Og flere gange under interviewet kigger hun lige frem, og forklarer hvordan verden hænger sammen.
»Jeg var nærmest journalist, før jeg var mor. Det tog også lang før, jeg meldte mig ud af forbundet. Jeg tog de første skridt til caféen i maj, men det var først i november, at jeg meldte mig ud af DJ. For mig, var der masser af identitet forbundet med mit medlemskab, og jeg har det stadig sådan lidt "hmmm" med, at jeg ikke længere er medlem.«

Hvordan var det at levere pressekortet tilbage?
»Pressekortet? Jeg bruger det kun som ID i banken. Men forbundet får sgu' ikke kortet tilbage uden kamp.«