Iværksætter: Vi anmelder vin og bøger – så hvorfor ikke også journalister?

En dårlig oplevelse med en journalist har fået erhvervsmanden Lars Tvede til at få lavet et site, hvor kilder kan vurdere navngivne journalister. »Der bør være en form for kontrol med den slags,« siger han. En dårlig idé, mener DJ’s formand: »Det lyder som en offentlig gabestok«

»Ratingsystemer fungerer i alle mulige andre brancher. Vi anmelder både vin, restauranter, bøger og alt muligt andet i dag. Så hvorfor skulle man ikke også kunne rate journalister?«

Sådan spørger iværksætter og forfatter Lars Tvede. Han er selv blevet interviewet et utal af gange de seneste 30 år og har næsten kun oplevet det som godt og professionelt.

Men for nogle måneder siden fik en dårlig oplevelse med et medie ham til at gå i gang med at arbejde på et rating-system for journalister, ligesom man kender det fra blandt andet Trustpilot, hvor brugerne kan anmelde en virksomhed eller et brand.

»Det fik mig til at tænke, at der bør være en form for kontrol med den slags. Tanken bag ratingsystemet er, at den person, der er blevet interviewet, både har en speciel indsigt i forløbet omkring interviewet og i historien, det drejer sig om. Så de står i en unik position til at vurdere, hvordan processen var,« siger Lars Tvede til Journalisten.

Skeptisk over for klagesystemer

Sitet er endnu ikke i luften, men Lars Tvede fortæller, at der ligger en prototype klar til at blive testet af en gruppe beta-testere. Meningen er, at kilderne ud fra et pointsystem skal bedømme journalisterne på en række parametre.

»Man skal for eksempel vurdere, om aftalen er blevet overholdt, og om journalisten forsøgte at tilbagevise statistisk og relevant information med anekdoter,« siger Lars Tvede.

Hvorfor kan du og andre ikke bare klage til Pressenævnet, hvis I er blevet unfair behandlet af en journalist?

»Jeg er meget stor tilhænger af ratingsystemer, men jeg er skeptisk over for klagesystemer. Jeg fik for nylig afvist en klage til Pressenævnet, fordi jeg ikke var personligt forulempet. Det undrede mig ikke. Men jeg tror, det er en fuldstændigt symptomatisk oplevelse, at det kan være rigtig svært at komme igennem med sine pointer, hvis man føler, at man selv eller en faglig sag er blevet urimeligt behandlet,« siger han.

I den pågældende sag havde han først uden held selv forsøgt at få mediet til at berigtige de faktuelle fejl, som han mente var begået.

DJ: Ikke fair  

Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, kalder Lars Tvedes planer om at starte et rating-site af journalister for en rigtig dårlig idé.

»Jeg vil gerne opfordre Lars Tvede til at hive den her idé af bordet igen. Der er så mange både etiske og moralske faldgruber i det. Det lyder i mine ører som en offentlig gabestok eller et skafot som det, man havde på torvet i gamle dage,« siger han.

Ratingsystemer fungerer i mange andre brancher, mener Tvede. Så hvorfor ikke også i mediebranchen?

»Forskellen er jo, at når du anmelder en restaurant, så er det restauranten, du anmelder. Det er ikke kokken eller tjeneren eller receptionisten, der tog din jakke. Jeg synes, det er i orden at have holdninger, men at anmelde enkelte journalister for, hvordan de i en mere eller mindre travl hverdag får talt med kilderne, det er ikke fair,« mener Lars Werge.

Selv afviser Lars Tvede, at offentlige anmeldelser af journalister skulle adskille sig væsentligt fra den slags rating-systemer med brugeranmeldelser, som man allerede ser i mange brancher.

Er der ikke stor forskel på at rate navngivne personer og så på at give en dårlig vin en dårlig anmeldelse?

»Jo. Der er jo også forskel på bøger og restauranter. Hvis folk rater mine bøger, er det jo mig og ikke forlaget, man rater. Restauranter er mere en helhedsoplevelse. Og sådan er det jo; nogle af de ting, man rater, står der en enkelt person bag, andre gange en lille organisation eller en stor,« siger han.

Bekymret for, at kun de sure vil anmelde

Selv understreger Lars Tvede, at han er enig i, at der er mange faldgruber ved at lave et rating-system, hvor kilder kan anmelde journalister.

»Selvfølgelig er der det, og det skal man tage meget alvorligt. Men det er der i alle rating-systemer uden undtagelse. Jeg er sikker på, at det, vi har lavet nu, ikke er det helt rigtige, men jeg synes, det er en god prototype, der kan arbejdes videre på,« siger han og uddyber:

»Min største bekymring er, at det kun er dem, der har haft en negativ oplevelse og vil skælde ud, som går ind og bedømmer en journalist. Men ved at bryde ratingen ned på en række delkomponenter håber vi at kunne undgå eller minimere det,« siger Lars Tvede.

Kilder kan jo også blive afsløret i noget, de ikke vil have frem. De vil vel næppe give andet end en dårlig anmeldelse til journalisten?

»Nej, og det prøver vi at tackle. Hvis nogen fra det kommunekontor, der for eksempel er blevet afsløret, forsøger at hænge journalisten ud på et usagligt grundlag, skal man gå ind og kigge på det. Jeg leder lige nu efter administratorer for sitet, som blandt andet skal screene for den slags,« siger han. 

En hjælp til journalisterne 

DJ-formand Lars Werge påpeger, at det i dag er mediet og ikke den enkelte journalist, der skal stå til ansvar, hvis god presseskik er blevet overtrådt. Sådan skal det fortsat være, mener han.

»For min skyld kunne man godt lave et rating-system for enkelte medier. Men det er mediet, der skal stå til ansvar. Det er også derfor, man har en ansvarshavende redaktør, og det er derfor, det er mediet og ikke journalisten, der skal i Pressenævnet,« siger han.

Men Lars Tvede afviser, at det giver mening at lave et rating-system udelukkende for medier.

»Mediet skal selvfølgelig også nævnes, men det er svært helt at holde journalistens navn ude. Vores oplevelse i arbejdsgruppen bag det her er, at masser af medier både har gode og dårlige journalister. De kan sagtens lave fantastisk god journalistik den ene dag og fantastisk dårlig journalistik den anden dag,« siger han.

Han understreger, at han også ser rating-systemet som en hjælp til journalister, der er presset af klik-jagt, som ifølge ham får mange medier til at spille på læsernes indre svinehund.

»Formålet med rating-services generelt er jo at finde det gode og ikke det dårlige. Det kan også hjælpe medierne forretningsmæssigt,« siger han.

Langt de fleste medier har facebooksider og kommentarfelter på deres nyhedssites, hvor man kan give sit besyv med. Er det ikke nok?

»Jeg tror, man drukner nede i kommentarfelterne. Jeg læser personligt aldrig, hvad der står i dem. Fordi det er fyldt med useriøse kommentarer,« siger Lars Tvede.

 

22 Kommentarer

Ole Anand
14. APRIL 2016
Hyklerisk af DJ formand at
Hyklerisk af DJ formand at være bange for en "offentlig gabestok", når journalister hver dag skaber det samme - især med personer, og ikke bare dem, de repræsenterer, som ofre!?! :-(

Journalister har i årevis kunnet gemme sig bag deres hverv - det er på tide de og deres arbejdsplads, medierne for alvor bliver kigget i sømmene og bliver bedømt på lige fod med andre.
Jeg synes det er en god idé!
Lars Jensen
14. APRIL 2016
En negativ anmeldelse fra
En negativ anmeldelse fra Lars Tvede & co. vil tælle som en hædersbevisning i min bog - så gå du bare i gang...

Som det allerede er nævnt, så vil en positiv anmeldelse fra Lars Tyndskid & ko. næppe anses for en fordel - i hvert fald ikke, hvis man skal søge job på et medie med bare en smule kritisk sans i behold.
Leif Knudsen
13. APRIL 2016
Det er urkomisk, at
Det er urkomisk, at journalistforbundets formand er bange for gabestokken. Jamen, jamen, jamen - det er jo præcis det en stor det af journalisterne selv gør, at hænge folk ud i gabestokken - i industrielt omfang!
Lad endelig de sarte journalister smage en flig af deres egen medicin. Det er nok ikke tilfældigt at journalister i folks omdømme rangerer lavere end brugtbilshandlere og politikere. Journalister er i min erfaring som hovedregel selvcentrerede, narcissistiske, ondsidnede og hadefulde mennesker. Og vi må ikke glemme egenskaben over dem alle - ømskindede.
Hvem kan have ondt af, at en journalist mærker pisken på sin egen ryg?
Rani Bech
12. APRIL 2016
Da jeg var praktikant, skulle
Da jeg var praktikant, skulle jeg interviewe en kendt komiker. Det var ikke min ide. Det var dagens opgave på redaktionen. Komikeren havde en kæreste, som også var meget kendt. Kæresten havde en agent. Og denne agents ekskæreste, var min kollega. Og ham ringer agenten til for at spørge, om ikke han kan lave interviewet i stedet for.
Måske var det en slags fin gestus over for min kollega. Måske var det en slags magtdemonstration, eller måske følte komikeren sig bare alt for stor til at blive interviewet af en praktikant. Det var min kollega sådan set ligeglad med. For han sagde til sin ekskæreste og komikerens kærestes agent, at det nu engang var bladet og redaktøren, der bestemte, hvem de sendte – og at han i øvrigt gerne ville frabede sig den slags opkald fremover.
Min kollega var nemlig en dygtig og kritisk journalist – og den slags bryder sig ikke om anbefalinger fra kilder. Journalisters anerkendelse skal i sagens natur hentes hos læsere/lyttere/seer og ikke hos kilderne. Siden da har jeg mindst to gange været ude for, at andre kendte komikere tjekkede op hos den førstnævnte kendte komiker for at høre, om de nu kunne lade sig interviewe af mig.
De troede, at det var et kompliment, at den kendte komiker var ret tilfreds med mit arbejde - men det var reelt det modsatte. Rating af journalister kan ikke forenes med pressefrihed. Og kilderne – også de komiske, har brug for en uafhængig og fri presse.
Lars Nielsen
12. APRIL 2016
I guder hvor ville det være
I guder hvor ville det være pinligt, hvis man fik topkarakter af denne såkaldte erhvervsmand....

Flere