Med de nye vejledende regler for god presseskik blev det sidste år indskærpet, at brugerne bør have en ”synlig og klar vejledning” i, hvordan de kan klage over mediernes indhold og indlæg i uredigerede debatter på nettet.

Men en stikprøve lavet af Danske Medier viser, at en række landsdækkende dagblade, lokalaviser, fagblade og magasiner ikke tilbyder læserne en vejledning i, hvor og hvordan de kan klage. Overordnet er det dog et flertal, som har en vejledning, fortæller chefjurist i Danske Medier Holger Rosendal:

»Langt de fleste steder har man en klagevejledning. Men der er også nogle, der ikke har. De skal kigge efter, om der er noget, der skal justeres,« siger han.

Klagevejledningerne skal optræde både i trykte, elektroniske og digitale medier. Det kan for eksempel være en tekst, hvor brugerne får at vide, at de skal kontakte den ansvarshavende redaktør, hvis de ønsker at klage. 

JydskeVestkysten gør for eksempel sådan her. http://www.jv.dk/fejlogfakta

For at overholde formalia

Journalisten har en klagevejledning for debatindlæg på nettet, men ikke for det journalistiske indhold i Journalisten og på journalisten.dk. Det vil redaktør Øjvind Hesselager nu rette op på, så Journalisten overholder de presseetiske regler.

»Hvis vi ikke overholder reglerne, må vi kigge på det. Men jeg vil også sige, at min mailboks vidner om, at netop Journalistens læsere ikke har problemer med at få kontakt med redaktionen, når de synes, at vi har skrevet noget forkert, eller at dækningen har været skæv. Jeg mener, at andre medier med andre målgrupper har et større behov for at vejlede læserne i, hvordan de kan komme af med kritik eller komme i kontakt med redaktionen, end lige netop Journalisten har,« siger Øjvind Hesselager.

Han vil nu tage initiativ til en kortfattet tekst på nettet og i bladet, der henviser til de presseetiske regler og forklarer læserne, hvordan de kan klage.

»Det er mere for at overholde formalia, end fordi jeg mener, der er et reelt behov,« siger Øjvind Hesselager.

Vedledning kommer på nettet i dag

Heller ikke TV 2 Fyn har en klagevejledning. Men det vil kanalen få nu, lover nyhedschef på TV 2 Fyn Jakob Risbro.

»Jeres henvendelse giver anledning til, at vi lægger den klagevejledning, vi bruger internt, på nettet, så folk kan se, hvor de kan klage, og hvordan vi behandler klagerne,« siger han.

I klagevejledningen på nettet vil det også fremgå, hvordan man klager over debatindlæg på tv2fyn.dk.

Jakob Risbro fortæller, at selv om der ikke har ligget en vejledning på nettet, har seerne og brugerne alligevel klaget jævnligt, fordi mail og telefonnummer på hele den redaktionelle ledelse står på hjemmesiden.

Vil ikke sætte tal på problemets omfang

Holger Rosendal fra Danske Medier siger, at undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af medierne. Men han vil ikke oplyse, hvor mange medier der optræder i undersøgelsen.

»Vi har gjort os umage med at undersøge, hvordan det ser ud, men vi har ikke undersøgt alle 1.000 medier. Du må stole på, at det er et repræsentativt udsnit,« siger han.

Kan du fortælle, hvor mange der ifølge jeres undersøgelse ikke har en klagevejledning?

»Vi har ikke lavet undersøgelsen for at pege fingre. Vi har lavet den for at vise, hvordan det står til, og gøre opmærksom på, at ikke alle har en vejledning. Vi behøver ikke lave en statistik over, hvor mange eller få det er,« forklarer Holger Rosendal.

Han tror, at når for eksempel små medier ikke har klagevejledninger, skyldes det, at de sjældent modtager klager.

»Det er min opfattelse, at man sjældent oplever klager, fordi der ikke er noget at klage over. Og derfor har man ikke lavet klagevejledningen,« siger han.

Han siger, at det ikke er op til Danske Medier at fortælle medlemmerne, hvordan deres klagevejledninger skal se ud.

»Men vi vil gerne hjælp til med at huske dem på, at de skal have en.«