I dag står det hele lysende klart: Anders Behring Breivik var en højreekstremist, der på egen hånd formåede at gennemføre det største terrorangreb, Skandinavien nogensinde har oplevet.
Men i de få timer mellem angrebet og avisernes deadline fredag aften måtte journalister og redaktører verden over klare sig med enkelte øjenvidneberetninger og eksperternes vurderinger.
I præcis de minutter delte medieverdenen sig i to – hvem trak islam-kortet, og hvem gjorde ikke? Læs tankerne bag avisernes forsider den dag, Norge eksploderede.

Dagbladet Politiken
På forsiden citerer Politiken den norske efterretningstjeneste for, at truslen fra islamiske terrorister er forøget i det seneste år, og kæder det sammen med angrebet i Norge. Men avisen tager samtidig forbehold for, at norsk politi endnu ikke har sagt noget om, hvem der er mistænkt for terrorangrebet.

»På redaktionen var vores første diskussion, om vi overhovedet kunne kalde dette for et terrorangreb. Vi havde store diskussioner om overskriften. Vi endte med at kalde forsideartiklen "Norge under angreb", fordi den overskrift ikke konkluderer noget. Det er den store fejl, mange af medierne begik – nemlig at de konkluderede om gerningsmand og motiv. Jeg synes, vores forsideartikler var spot-on i forhold til de informationer, vi havde inden deadline. Men jeg fortryder lidt vores dækning inde i selve avisen. Der drejer vi pilen over og lader den pege lidt for meget på militante islamister. Næste gang skal vi være mere opmærksomme på at holde flere muligheder åbne.«
Morten Skjoldager, journalist, Politiken. Skrev forsideartiklen

B.T.
B.T. er en af de få danske aviser, der i sin lørdagsudgave slet ikke nævner muligheden for, at angrebet kunne være begået af islamiske terrorister. Avisen fokuserer derimod på detaljerne fra det dramatiske hændelsesforløb. B.T. har deadline et par timer senere end mange af de andre store formiddagsaviser, derfor kunne avisen også få flere detaljer med.

»På B.T. prioriterer vi vores hjemmeside meget højt. Så når sådan noget sker, bliver alle journalister hevet over på BT.dk, og det blev jeg også. Det er først klokken 20, jeg får at vide, at jeg skal skrive en artikel til lørdagens avis. Derfor bærer den artikel også meget præg af, hvad vi har skrevet på BT.dk i løbet af dagen.«

»Vi tog den tabloide vej – med det mener jeg, at vi først og fremmest fokuserer på detaljerne. Så for os var det lige meget, om det var Al-Qaeda eller en gal mands værk. Denne her historie er så sindssyg og absurd stærk, at den fint kan klare at blive fortalt helt straight og kun med facts. Vi har heller ikke tid til at gå ind og begynde at gætte på gerningsmænd eller motiv. Den største fare for mig var, at man har en karikaturtegning af en terrorist oppe i hovedet, når man skriver sine artikler. Det måtte jeg så prøve at skrive væk fra.«
Christian Rundager, journalist, B.T.

Der Tagesspiegel
Den tyske avis Der Tagesspiegel har talt med en terrorekspert, der spekulerer i, at det kunne være islamistisk terror. Eksperten har tre linjer i sidste afsnit.

»Vi har deadline for avisen klokken 23 fredag aften. På det tidspunkt vidste vi ikke noget om, hvilken slags angreb det var – vi vidste blot, at det var et terrorangreb. Min holdning var, at vi skulle vente på, at der kom flere informationer frem, inden vi drog konklusioner. Men stemningen på redaktionen gjorde, at vi endte med at skrive islamisterne ind i historien.
I dag ville jeg virkelig ønske, vi ikke havde taget terroreksperten med i artiklen. Vi vidste ingenting, han vidste ingenting. Det var forkert at lade ham spekulere i, om islamister stod bag. I fremtiden håber jeg, at vi kan leve efter reglen: Når vi ved noget, så kan vi skrive det. Hvis ikke, så skal vi lade være.«
Lutz Haverkamp, journalist,  Der Tagesspiegel

Berlingske
Forsideartiklen på Berlingske spekulerer blandt andet i, at gerningsmanden måske var en konvertit eller en tjetjensk flygtning.

»Der er ikke noget, jeg fortryder ved mine forsideartikler. Det, at vi spekulerer i gerningsmænd og motiv, ligger i vores måde at lave avis på. Vi vil mere end blot fortælle, hvad der er sket. Vi vil lave analyser og give baggrund. Selv om min deadline havde været senere, og jeg havde vidst, at den anholdte var en etnisk norsk mand, ville jeg stadig have skrevet Al-Qaeda ind i historien. Uanset hvem der havde gjort det, så frygtede norsk politi og Oslos indbyggere i starten, at det var islamistisk terror. Derfor er det et vigtigt aspekt af historien om angrebet.«
David Trads, journalist, Berlingske

Svenska Dagbladet
Avisen Svenska Dagbladet fik en læserstorm, da de om lørdagen bragte en analyse på forsiden, der nærmest konkluderede, at Al-Qaeda stod bag terrorangrebet i Oslo. Avisens korrespondent Björn Lindahl var på ferie og måtte skrive artiklen fra sit isolerede sommerhus. Han afleverede sin artikel, inden det var bekræftet, at gerningsmanden var en etnisk nordmand.

»Jeg har før skrevet meget om trusselsbilledet i Norge, og her har højreekstremister simpelthen ikke været interessante. Den norske efterretningstjeneste skriver selv, at der ikke har været nævneværdige trusler fra den kant. Så jeg fortryder ikke, at jeg undlod at holde døren åben for, at det kunne være en højreekstremist. Allerede tidligt på aftenen var der godt nok på Twitter forlydender om, at en etnisk norsk mand var anholdt. Men hvem skulle jeg have citeret for de spekulationer?«

»Til gengæld ville jeg ønske, at jeg havde skrevet, at langt de fleste terrorangreb i Europa bliver foretaget af separatister. Men ud over det føler jeg ikke, at jeg skulle have handlet anderledes. Og jeg synes, det er overdrevet at se min artikel som et angreb på muslimer, som visse læsere har følt.«
Björn Lindahl, Norge-korrespondent, Svenska Dagbladet