"Nu taler Oliver dansk igen" lød en rubrik på bt.dk, dagen efter at den danske far Thomas Sørensen havde bortført sin femårige søn Oliver foran barnets østrigske mor, Marion Weilharter.
At man på bt.dk vælger at fremhæve en så ligegyldig detalje, som at en lille dreng, der er gidsel i en kamp om forældremyndighed, nu taler dansk frem for tysk, forekommer mildest talt tragikomisk, når man tænker på, hvor kompliceret og trist hele sagen er. Den er dog også meget sigende for den nationalt orienterede og ubalancerede dækning, som historien har fået. Hvor den danske part i sagen, Thomas Sørensen, hans talsmænd og advokats udlægning af affæren har domineret medierne, har indlæggene fra østrigske Marion Weilharter og hendes advokat været beskedne i antal og omfang.
Allerede da Thomas Sørensen den 8. august sidste år i DR's Aftenshowet fortalte om sin kamp for forældremyndigheden, blev historien kun præsenteret fra den danske fars side. Marion Weilharter klagede efterfølgende til Pressenævnet og fik medhold i, "at Danmarks Radio burde have kontrolleret [farens] udtalelser, herunder ved forelæggelse for [klager]. Da dette ikke skete, kom udsendelsens indhold til udelukkende at gengive den ene parts synspunkter i en verserende sag, og nævnet udtaler kritik heraf". På trods af kritikken kan udsendelsen stadig ses på DR's hjemmeside.
Da Thomas Sørensen 3. april i år bortførte sit barn, fik Marion Weilharter i TV Avisen klokken 18.30 på DR bevilget taletid, men man valgte kun at bringe de uddrag af interviewet, hvor hun primært fortæller om sine følelser omkring bortførelsen, mens mere potente oplysninger såsom baggrund for striden og juraen blev udlagt af den anden part i sagen, Thomas Sørensen, suppleret af hans talsmand, Janus Bang, advokat Sonja Toft og politiske støtte Peter Skaarup. Nøjagtigt de samme partskilder optrådte i TV2 Nyhederne klokken 19. Her blev den danske far dog ikke kun repræsenteret af tre personer ud over sig selv, han fik også mere end fire gange så meget personlig taletid som den østrigske mor.
Nu lyder spørgsmålet: Kunne den danske journaliststand monstro overtales til at sætte den nationale selvfølelse på standby på jobbet og slå objektiviteten til?
– Assia Awad, freelancejournalist, Aarhus
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Opdatering.
Jeg har nu talt med læserbrevskribenten, og det drejer sig ikke om, at hun ikke har forstået.
Hun er derimod fasttømret, cementeret i sin personlige agenda: Temaet SKAL være dansk diskrimination af udlændinge.
Altså ikke sagligt som det er, nemlig en eklatant positiv fordelsbehandling af mænd i børnesager.
Hun siger selv, at hun har spurgt danske advokater, og at advokaterne siger, at de ikke oplever forskelbehandling af udlændinge. Det kan hun ikke slå sig til tåls med, så hun vil kontakte udenlandske 'eksperter*, siger hun, om udenlandske eksperter oplever forskelsbehandling og diskrimination af udlændinge i Danmark.
???
Vi lader den lige stå et øjeblik.
Da hun fik yderligere orientering om, at det er IKKE p.g.a. nationalitet, at Oliversagen og andre sager forløber sådan. Det er en forskelbehandling mod mødre. Så blev hun direkte usandfærdig og ondskabsfuld og agressiv pr mail.
Det har journalsten ikke forstået.
Sagen har ikke at gøre med nationalfølelse - sikke da en påstand. Det, man ser, er dansk opførsel overfor mødre og en mandegruppes altfor store usaglige indflydelse.