Juridiske kampe med offentlige myndigheder eller forvaltninger. Borgeren mod staten. Danskernes retssikkerhed. Terrorbekæmpelse.
Retssikkerhed har mange vinkler, og Advokatrådets Priskomité fortolker begrebet bredt, når de vurderer, hvem af de nominerede, der skal have Advokatrådets Journalistpris i 2013 på 20.000 kroner.
Alle kan nominere sig selv, kolleger eller en samlet redaktion for artikler eller temaer med retssikkerhed som omdrejningspunkt. Medieplatformen er underordnet.
Deadline for nominering er 1. maj 2013 og prisen uddeles på Advokatmødet i København den 7. juni.
Nominering med navn og kort begrundelse sker på mail til Advokatsamfundets kommunikationschef Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk. Læs mere om Journalistprisen og Advokatmødet på advokatsamfundet.dk.
1